Agnes Slott-Møller.Margrethe d.1. og Erik af Pommeren. 1887. 

Agnes Slott-Møller 

Ugens kunstner: Agnes Slott-Møller

Mens Skagensmalerne gik rundt og søgte realismen i kunsten, mente en flok af malere og billedhuggere, at kunstens ærinde var et andet. Agnes Slott-Møller ( 1862-1937) var en af dem. Inspireret af middelalderen både temamæssigt og i udtryk malede Agnes Slott-Møller scener fra danske folkeviser. Det var en rejse til Italien, som efter hendes eget udsagn, inspirerede hende i den retning. Meget tyder dog også på, at hun kendte til de engelske præ-rafelitter og fik inspiration herfra. Både de og den engelske Arts & Crafts bevægelses tanker var udbredte i det danske kunstnermiljø. Et par gange tog hun til London, måske også i håb om at kunne afsætte sine malerier der, for hjemme gik det ikke så godt. Det meste af sin uddannelse fik hun på Tegne-og industriskolen for kvinder. Et enkelt år gik hun hos P.S.Krøyer.Hun var aktiv sammen med blandt andet Marie Krøyer og Anna Ancher i kampen for at skaffe kvinderne adgang til akademiet og slet ikke tilfreds med den lappeløsning der træffes i 1888. Her får kvinderne adgang til særlige klasser. Først i 1893 kan kvinder optages som fuldtgyldige medlemmer.

Rejsehåndbog.2005. 

Rejsehåndbog til Jerusalem

Den tidlige rejselitteratur er omfattende og deles ofte op i forskellige kategorier for overskuelighedens skyld. Vi kan jo af gode grunde ikke kende til de rejsendes hensigter med at tage afsted, men da rejsen har været besværlig og farlig, må de have været drevet af noget større end det. En kategori er pilgrimsrejsen til Jerusalem. Den proklamerer naturligvis som sin hensigt at fortælle om det hellige land og de hellige steder. Samtidig fungerer rejsebeskrivelsen som en guide, for de der selv skulle få lyst til at tage afsted. Og som med alle kategorier lapper flere forskellige formål indover hinanden. Lad os derfor bare kalde dem for beskrivelser af rejser til Jerusalem.En anonym rejsende fra Bordeaux skulle være den første til at beskrive den rejse han foretog ca.333. Efter sigende en lidt tør historie.
Ca.385 drager en kvinde afsted. Hun kendes i dag bedst som Egeria, men der hersker stor uenighed om hendes navn. Længe var hun kendt som Etheria af Aquitaine og Silvia bliver også nævnt. Manuskriptet, som kun kendes i fragmenter, er en detaljeret beskrivelse af bygninger, steder og ritualer. For eksempel beskriver hun fremvisningen af Jesus´kors. Dette foregår langfredag i kapellet på Golgatha under stor overvågenhed. Ikke kun fra de fremmødte kristne, som nu får mulighed for at kysse korset, men også fra kirkens side. Ved en tidligere lejlighed har en pilgrim nemlig bidt et stykke af korset for at tage det med hjem, så nu er korset bevogtet af en kreds af diakoner.
Senere drager Theodosius afsted i ca.530. Hans "Topografi over det Hellige Land" er som titlen antyder mere topografisk end litterært beskrivende. Afstanden mellem de hellige steder er nøje opmålt i skridtlængde.
Det er ikke kun idag, at en kort beskrivelse kan være velkommen. Omkring samtidig med Theodosius udkommer "Breviarius. En kort beskrivelse af Jerusalem". En henvisning til alle vigtige relikvier og hellige steder, 62 linier og ingen udenomsnak.
En rejse i Jesus´fodspor er, hvad Antoninus af Placentia ønsker i ca.570. Hans rejsebeskrivelse er i stil med Egerias og han træder i den grad i fodsporene af Jesus. Sammen med sine rejsefæller besøger han synogogen, hvor Jesus lærte sin ABC. Her kan de røre bordet, hvor han sad. Han nævner desuden en lang række af overnatningsmuligheder, der antyder at antallet af pilgrimsrejsende har været stort og kontinuerligt.
I al denne tid er de kristne beskyttede, men i d.7.århundrede kommer araberne til området og det er ikke for at leve i fredelig sameksistens.
På trods af farerne ophører pilgrimsrejserne ikke. En hårrejsende historie bliver fortalt af Willibald i ca.722. Sammen med en bror og deres far drager de afsted mod i første omgang Rom. Her dør faderen og de to brødre må rejse videre uden ham. Efter en længere rejse over Sicilien, Samos, Cypern og Lilleasien, når de saracenernes ( arabernes) landområder og tages til fange. Det lykkedes dem ved hjælp af en spanier at komme fri og de kan fortsætte deres rejse. For Willibald bliver rejsen en "karrierevej". Til forskel for de andre nævnte, som er væk en årerække for igen at vende hjem, bliver Willibald ude i den store verden. En lang tid er han i Konstantinopel og da han igen ankommer til Italien bliver han de næste 10 år hos Benediktinerne i Monte Cassino. Pave Gregor d.3. sender ham senere til Tyskland for at hjælpe St.Bonifae og her grundlægger han sammen med broderen Winebald og en søster et kloster i Heidenheim. I 741 bliver han ordineret og senere biskop af Eichstatt i Franken.
En anden der tager afsted er Biskop Arculf. Det gør han ca. 670 og han skal her blot nævnes for at være den der muligvis for første gang nævner legenden om Skt.Jørgen.

To riddere i kamp. Brioude. Ca.1100. 

Saint Julienne de Brioude

Kirken i Brioud er tilegnet Skt.Julien (200-tallet). Legenden fortæller, at han var officer i den kejserlige hær og hemmelig kristen. Da guvenør Crispin påbegynder forfølgelser af kristne, flygter Julien til Auvergne. Her må han efter en tid opgive at gemme sig og bliver efter sin overgivelse halshugget. Kirken i Brioud var et populært pilgrimsmål.

G.Münter.Meditation.1917. 

G.Münter. Landsbygade om vinteren.1933.Glasmaleri. 

Ugens kunstner: Gabriele Münter ( 1877-1962)

Gabriele Münter blev født i Berlin 19.2.1877, som datter af et velhavende tysk-amerikansk ægtepar. De understøttede hendes drømme om at blive maler og havde råd til at betale for den nødvendige uddannelse. Kvinder kunne på dette tidspunkt ikke blive optaget på Kunstakademiet og var derfor overladt til private skoler. Via sin amerikanske familie tog Gabriele til USA, hvor hun opholdt sig i et par år, indtil hun i 1901 kom tilbage til Tyskland. Hun flyttede til München og kom ind på Kandinskys "Phalanx" skole. Kandinsky og Gabriele forelskede sig og dannede i mange år par. Det var dog Matisse og fauvismen, der blev hendes store inspirationskilde. Alligevel blev hun i mange år betragtet som et vedhæng til Kandinsky.I 1909 købte hun et hus i Murnau, der blev midtpunktet for den avantgarde, der på dette tidspunkt befandt sig i München. Her kom blandt andet Franz Marc og Alfred Kubin, der i 1911 var med til at danne "Der Blaue Reiter" sammen med Münter og Kandinsky. Murnau er kendt for sit glasmaleri og dette inspirerede hende til at arbejde med og omkring dette medie. 1915-1920 boede Gabriele Münter i Skandinavien. Først omkring to år i Stockholm sammen med Kandinsky og herefter fra 1917 til 1920 i København. Kandinsky forsvandt ordløst ud af hendes liv i 1917 og hun dannede senere par med kunsthistorikeren Johannes Eicher. Under nationalsocialismen havde hun udstillingsforbud og udstillede først igen i 1949. Dette blev chancen for at komme ud af Kandinskys skygge. 19.5.1962 dør Gabriele Münter i Murnau.

Du kan læse mere:
http://www.fembio.org/frauen-biographie/gabriele-muenter.shtml

http://www.ebe-online.de/home/fmg/marc/munter.HTM

http://www.onlinekunst.de/februarzwei/19_02_muenter_2.html