tirsdag den 16. august 2005


Constanza Bonarelli 1636/37 Posted by Picasa

Fontana del Moro 1653-55 Posted by Picasa

Bernini St.Theresa 1647-52 Posted by Picasa

Gianlorenzo Bernini

Selv om jeg selvfølgelig ikke tror på historien om Illuminati og Bernini i Dan Browns Engle og Dæmoner kan jeg jo godt bringe et billede eller to af Berninis skulpturer.
Gianlorenzo Bernini levede 1598-1680. Han var både arkitekt, billedhugger og maler. I 1629 blev han Vatikanets arkitekt, men havde før det udført arbejder for de to store romerske familier Borghese og Barberini. Hans arbejde på Peterskirken hører til sværvægterne. Med tilknytningen til Vatikanet fik han mulighed for at udvide sit værksted og øge produktiviteten. Han er kendt som en mester i at blande egenarterne i de tre kunstarter og dermed bl.a. give sine skulpturer maleriets flydende form. Dette ses f.eks. i skulpturen af St.Theresa, der er opstillet i Cornaro kapellet i den romerske St.Maria della Vittoria. Potrættet spillede en stor rolle for ham og han udførte en del buster. Den mest kendte er nok den han udførte af elskerinden Constanza Bonarelli (1636/37). Og sidst men ikke mindst udførte han en række fontæner, hvoraf de to på Piazza Navona i Rom må tælle som de mest kendte, nemlig De fire Floder (1648-51) og Fontana del Moro (1653-55).

torsdag den 11. august 2005


Skyen 1918-19 Posted by Picasa

Niels Hansen Jacobsen

Den første dag efter ferien stod i Harald Slott-Møllers tegn. Det fik mig til at tænke på en anden symbolist der er værd at huske, nemlig Niels Hansen Jacobsen. Født 1861 i Vejen, død samme sted i 1941. Efter 10 år i Paris vendte han tilbage til Danmark i 1901. Han slog sig ned i sin fødeby og var en væsentlig drivkraft bag Vejen Kunstmuseum. Det var næppe blevet til noget, hvis ikke han havde foræret sine værker til museet og derudover indvilget i at stå for drift samt en del af udgifterne.

onsdag den 10. august 2005


Karen Land Hansen Posted by Picasa

Karen Land Hansen

For øjeblikket har du mulighed for at se to værker af Karen Land Hansen. De tager begge udgangspunkt i omgivelserne, men hvor "Unmanned Future # 2" er fortsættelsen af et projekt og derfor ikke er skabt specielt til stedet, er "And in it all good looked evil and all that was beautiful turned in to nothing" stedsspecifikt. Sidstnævnte værk består af en pavillion i kanten af voldgraven der omgiver Det Kinesiske Thehus i Frederiksberg Have. Inde i pavillonen løber en video med scener fra en meget kold og snerig vinter i Frederiksberg Have. Her bygger børn og voksne igloer og snemænd.Kontrasten var desværre ikke så stor idag som havde det været en varm og solrig augustdag, men det føltes alligevel på samme tid fjernt at stå og kigge på snebilleder om sommeren som det føltes tæt i den kropslige erindring om kulde, smagen af sne fra barndommen og følelsen af røde kinder af at have været ude i frosten. Og netop den kropslige erindring og dens evne til fortrængning spiller en rolle i værket - hvem havde ikke lige, på trods af halvdårlig sommer forsøgt at glemme sne, kulde og mørke morgener. Og, hvor blev barndommen af, den uopnåelige og tabte fortid, der midt i voksent stress og jag bliver et nostalgisk minde. Værket kan ses ind til 28.8. og er en del af udstillingen "Vandspejl", hvor også Axel Antas, Kaspar Bonnén, Peter Callesen, Benny Dröscher og Lærke Lauta er repræsenteret. Du kan læse mere på www.vandspejl.dk
"Unmanned Future # 2" er en fortsættelse af "Unmanned Future # 1" som der var lejlighed til at se på udstillingsstedet m.m. Kabine i foråret. Begge er dele af et større projekt, hvor udgangspunktet er forestillinger om en fremtidig verden. Titlen referer til et relativt nyt militært forskningsområde, hvor udviklingen af ubemandede fartøjer ( Unmanned Vehicles) er i centrum og værket passer derfor ganske godt ind i Masnedøfortets rå rum. Værket består af en installation og et videoværk. På videoen løber et par animerede skøjter i overstørrelse henover en optagelse af søndags skøjteløbere. Endnu en vinter og endnu en association til Frederiksberg Have, men her med en ganske anden mening. Værket skal snarere ses som en reflektion over de forestillinger der knytter sig til et så specialiseret område som UV-teknologien end det illustrerer den og derfor er det nemt som beskuer at hoppe af sporet og få andre associationer, men det var nok værd at skrive dem ned og se om de i virkeligheden ikke alligevel knytter sig til forskerens verden af drømme, utopier og kreativitet. Værket er udstillet på Masnedøfortet til d.28.8., hvor Karen Land Hansen sammen med andre yngre kunstnere er gæster på den årlige sommerudstilling, hvor kunstnere fra Storstrøm Amt viser deres værker.
Karen Land Hansen er uddannet fra Royal College of Art, London og har udstillet både herhjemme og i udlandet.

mandag den 8. august 2005


Tr�kfuglene.1909.Privateje. Posted by Picasa

Pigen der finder guldhornet.1906.Haderslev Museum. Posted by Picasa

Harald Slott-Møller

Tilbage igen efter ferien. Blandt de mange film der er blevet fremkaldt befandt sig også en med billeder fra i vinters. Hvad kan egentlig være bedre end at starte sin blogger op efter ferien med et maleri af Harald Slott-Møller. Fotoet er taget, da der var særudstilling med ham i Vejen.
"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH