Når en kunstner pludselig brænder igennem

Det sker, at en kunstner jeg nok har set før, men ikke bidt særlig mærke i, pludselig brænder igennem. Det skete i dag, da jeg var inde på Statens Museum for Kunst for at se særudstillingen Verden som landskab.



Da jeg stod overfor dette maleri af Akseli Gallen-Kallela, sagde det bare BANG og et eller andet faldt på plads. Det er ikke udelukket, at han tidligere har prøvet at råbe mig op og har siddet oppe i sin symbolistiske himmel og undret sig over, at jeg med min interesse for genren kunne overse lige ham



Jeg ved nemlig, at jeg har set hans navn før og hvis andre har været mere opmærksomme end jeg, kan de nok bekræftige mig i, at det også har været på Statens Museum for Kunst. Nå, men det er altid godt at have noget tilgode og så af den kaliber! Det må nærstuderes, vendes og drejes.



Udstillingen, der i øvrigt varmt kan anbefales, bød også på et kærligt gensyn med en anden finne, dog i en helt anden stil; Helen Schjerfbeck
Det vil dog være synd at sætte en gengivelse af hendes værker ind her, men du kan følge dette link for et eksempel: Varjo muurilla II (Vihreä penkki), 1928 - og spørg mig ikke, hvad det betyder, men det er titlen på finsk - fantastisk sprog

Og, hvad kan man så bruge kunst til?

Udover, "hvad er kunst?" er "hvad kan man bruge kunst til" det spørgsmål, jeg får stillet oftest. Personligt kan jeg slet ikke forestille mig en verden uden kunst og her tænker jeg ikke kun på de værker, der kommer ud af kunsten, men også de processer, der skaber værkerne.


Atelier Van Lieshout

I virkeligheden er der mange andre fag, der bruger den samme evne til at undre sig, stille spørgsmål og undersøge verden, men selv her kan kunsten skubbe på. I 1993 startede PAIR. Et artist in residence projekt under PARC - i dag en selvstændig forskningsinstitution, tidligere en underafdeling af Xerox. Projektet sluttede i 1999. Erfaringerne er samlet i bogen Art and Innovation, redigeret af Craig Harris, som jeg for øjeblikket har næsen begravet i.



Grundideen var at matche en kunstner og en forsker. Hvad de ville bruge deres tid sammen til, var op til dem selv. Endnu er jeg ikke nået langt nok til at vide, hvad der kom ud af det, men en samtale mellem forskeren Michal BLack og kunstneren Pamela Z. tegner lovende.

Blue Monday

Efter sigende skulle denne mandag i januar være den mest deprimerende på hele året - i England lægger den navn til Blue Monday. Nu kan man jo heldigvis danse sig ud af den meste tristhed og hvorfor ikke gøre det med New Orders Blue Monday


Yves Klein Blue Monochrome

Del dette indlæg på Facebook

Så syng dog på dit eget sprog

Her er fem bud på kunstnere, som ikke faldt for marketingafdelingens tro på, at den eneste vej frem er at synge på engelsk.

1. Familjen Det snurrar i min skalle (videoen vandt en svensk Grammy)
2. Prototypes Autonomie
3. Wir sind Helden Guten Tag
4. Juana Molina La Verde
5. ZüriWest Ich schenke Dir mis Herz


Peter Callesen Tall Tower of Babel, 2005

Del dette indlæg på Facebook

Thingbæk Kalkminer

Min barndoms sommerferier foregik altid i Danmark. Et par enkelte gange på Sjælland og Fyn, men oftes kørte den lille Opel Kadet, pakket med utålmodige børn på bagsædet, mod Jylland. Det er egentlig ikke meget konkret jeg husker, mere stemninger, men en gang var vi i Daubjerg kalkgruber. Måske kan jeg huske det på grund af osten, der også den gang blev lagret i kalkgruben. Om vi også var i Mønsted Kalkgruber erindrer jeg ikke, men jeg ved med sikkerhed, at vi aldrig var i Thingbæk Kalkminer.



Thingbæk kalkminers ejer var billedhuggeren Anders Bundgaard og da kalkbrydning på et tidspunkt ikke længere var rentabelt, fik han den ide at lave minerne om til skulpturmuseum. Grundbestanden er hans egne skulpturer, men i 1969 skænkede Ålborg kommune C.J. Bonnesens (1868-1922) gibsmodeller til Thingbæk Kalkminer.



Anders Bundgaard er nok mest kendt for Gefionspringvandet og det var da også mit første møde med ham. Springvandet har fascineret mig lige siden. Fuld af kraft og dynamik fortæller det myten om Gefion, der på en nat skabte Sjælland ved at pløje et område ud af Sverige, som senere blev kastet i havet mellem Fyn og Sjælland.

Længe før Photoshop

Længe før , der var noget der hed Photoshop arbejdede Max Ernst med collagen som fuldstændigt arbejde.



Hans collager består dels af udklip fra magasiner, dels af elementer tegnet eller malet af Ernst selv. Alle overgange er omhyggeligt skjult og arbejdet er til sidst trykt, så collagen fremstår som et sammenhængende værk.



En anden måde at arbejde med collagen på er Albert Mertz´ fotoværker udtryk for. Mertz arbejdede på samme måde som Ernst med at sammensætte maleri og foto, men resultatet og dermed udtrykket er et ganske andet. Udgangspunktet var også anderledes. Hvor Ernst arbejdede med det ubevidste og mytiske, arbejdede Mertz med hverdagen og de dagligdags ting.
Du kan se flere Mertz foto"collager" på Clausens Kunsthandels hjemmeside

Del dette indlæg på Facebook

Lego city

Den libanesiske illustrator Mazen Kerbaj ( kendt af Informations læsere fra serien "two blonds and an arab") har lagt denne tegning ud på sin blog. Teksten er oversat nedenunder.



COPENHAGEN

the clean
the ordered
the fancy

the summit of good taste and politeness

"how can somebody live in a lego city?"

Fire gode råd til 2008

The Guardians weekendudgave indeholdt fire gode råd til, hvordan 2008 bliver et godt år. Rådene kommer fra Tal Ben-Sharhar, som på Harvard underviser i positiv psykologi.
De er slet ikke så ringe endda. Du kan læse artiklen eller nøjes med stikordene her i indlægget.


Leonardo da Vinci Maria Magdalena

1. Giv dig selv lov til at være menneske
Kort fortalt drejer det sig om at acceptere følelser som jalousi, vrede og sorg.

2. Indret dit liv enkelt
Nej, der er ikke tale om simple living, men om at være tilstede i en aktivitet ad gangen. Også selvom det betyder, du ikke når det hele.

3. Motioner
Den har vi hørt før. 30 minutter mindst tre gange om ugen. Tag cyklen på arbejde kan også gøre det.

4. Fokuser på det positive
Gnavpotter har ganske enkelt et ringere liv. Ved at fokusere på det du dagligt værdsætter og er taknemlig for, udvikler du et mere positvt livssyn.

Godt nytår 2008!

Kunsten ud til folket

D. 13. december havde Politiken en artikel med overskriften "Kunsten sættes til salg i shoppingcentre". Diskussionen i artiklen går dels på galleriernes modvilje mod, at der sælges kunst et så forfladiget sted som et shoppingcenter, dels på den modsatte holdning. Galleriejer Michael Andersen understreger, at kunst kræver ro og fordybelse. Derfor er det korrekte udstillings- og salgssted galleriet. Men hvad så, når det kommer hjem i stuen?


Vibe Bredahl, Der var engang, 2007

Måske er der nærmere tale om ikke at ønske konkurrence. Boghandlerne var jo heller ikke vilde med, at bogmarkedet blev liberaliseret.
Der er rigtig mange af os, som kommer fra et hjem uden klaver. De fleste vil nok i den forbindelse nikke genkendene til den barriere, det var første gang at overskride tærsklen til et galleri. Måske lige så meget ud fra en ide om ikke at have råd til at købe kunst. Lige så stor var overraskelsen, da det gik op for os, at det rent faktisk er muligt. Hvis jeg kan bruge et par tusinde på et par gode vinterstøvler, har jeg også råd til et kunstværk.


Lise Blomberg Andersen, Spooks, 2006

Det gode ved at få kunsten ud af gallerierne og museerne er at åbne denne forunderlige verden for en langt større skare.
Det næste skridt er at vise kunsten er langt mere end ophængning.
Vejen til det er ganske rigtigt ikke at åbne et udstillingssted i Fields, som endnu en artikel fra decembers Politiken påpeger.
Der hvor kunsten falder ned af sømmet, er når den griber ind i vores dagligdag, som Art for Shoppingcentres i Manchester, nævnt i fredagens blogindlæg.



Det er vist på tide, at jeg får studeret Jens Jørgen Thorsen nærmere. Et eller andet siger mig, at vi har en del til fælles.