Kunstneren An Xiao har gjort mig opmærksom på en artikel på The Guardian omkring kunst og twitter.
I artiklen har Ruth Jamieson set på, hvordan twitter kan bruges af kunstnere til at udvide kunstbegrebet. Som et eksempel på et projekt, der lykkedes nævner hun foruden An Xiao også Yoko Ono, hvis twitter updates er en udvidelse af hendes performance aktiviteter.
Om søndagen drikker jeg af min søndagskop. Søndage er noget specielt, som skiller sig ud fra resten af ugen og det holder jeg af at markere.
Jette Arendal Winther
Kopper har altid fascineret mig. De kan antage mange former og, hvor nogle udfordrer ens motorik understøtter andre den perfekt. En tallerken er strengt taget en tallerken uden mange udsving fra den forrige. Kopper er skrøbelige. Som samler af confetti fra Aluminia ved jeg, hvor svært det kan være at finde kopper fra et hverdagsstel. Til gengæld er det ikke svært at finde tallerkner. Og, hvor tallerkenen af og til kan erstattes af en serviet, går det ikke at erstatte koppen. Min søndagskop har keramikeren Jette Arendal Winther skabt. Måske finder hendes kopper nu vej til et engelsk thebord, da hun i denne uge viser sit hjem frem for Country Livings læsere. Det håber jeg.
I weekenden har jeg arbejdet med Kalkmaleri applikationen i Facebook for, hvor længe kan det blive ved med at være sjovt at sende kalkmalerier rundt som "gaver"?
Det kunne også være sjovt, hvis applikationen virkelig kunne generere folks viden om kalkmalerier. Så jeg lagde hovedet i blød.
I første omgang tilføjede jeg 10 nye kalkmalerier og sendte en opdatering ud til brugerne. Det fik mig til at tænke på, at på et tidspunkt må nogle af de gamle ud. Det kunne være sjovt, hvis brugerne fik lov til at vælge de 5 der skulle ud, for at give plads til nye. Endnu er det ikke lykkedes mig at finde en afstemningsform, men hvis nogen kender til en brugerdefineret applikation i Facebook, som kan bruges til det, så modtager jeg gerne et tip.
Derefter indførte jeg månedens kalkmaleri. Det er meningen, at fans af applikationen hver måned modtager et kalkmaleri med relevante informationer. Jeg glæder mig til hver måned at udvælge et nyt. Indtil videre er der ikke mange fans, men jeg håber at dette tilbud kan lokke flere til! Det er også min hensigt at sende opdateringer til fans, når der sker nyt indenfor kalkmalerier, som Nationalmuseets nye database
Selv bruger jeg mest applikationen til at vedhæfte et kalkmaleri, når jeg sender en besked via min facebook indbakke, men med de nye kalkmalerier sender jeg nok en runde "gaver" ud i den kommende uge.
MoMA bringer nu kunsten ud til alle. I et større projekt, som skal gøre opmærksom på museet, tårner billboards af museets værker op i undergrunden. Men vi andre kan også være med.
På projektets hjemmeside kan du tage en videotur rundt i "udstillingen" og du kan klikke på udvalgte værker, som Meret Oppenheimers pelsbeklædte kop. Du kan downloade en audioguide til værket og enten høre den på din pc eller overføre den til din mp3 afspiller eller ipod. Det sidste giver rigtig god mening, hvis du er på vej til New York. Men skulle du pludselig stå der uden at have downloadet guiden, kan du ringe gratis til en MoMA faktalinie. På hjemmesiden kan du også downloade et kort, så du er sikker på, at du får det hele med. Og, hvis du er i New York har du sikkert dit kamera med og knipser løs. Bagefter kan du tilføje dine fotos på hjemmesiden.
Det skal måske lige nævnes, at hjemmesiden kræver Internet Explorer 7 eller de to alternativer Safari og Mozilla Firefox.
Det første der skal nævnes er introduktionen til udstillingen Taylor Wessing Photographic Portrait Prize. Her er der audio interviews med de 5 pristagere og det fungerer rigtigt godt sammen med det højkvalitet foto af vinderværket, der følger med. Det, at fotoet dukker op som et ekstra lag på siden, er en teknisk detalje, som tiltaler mig. For os som kan lide at lege, er det muligt at designe en plakat af egne fotos og sende den til vennerne. Der er nogle tekniske begrænsninger, som gør, at det ikke bare lige er at gøre, hvis ens fotos ligger på computeren i en høj opløsning. En anden forhindring er, hvis fotoet er på langs. Det kræver altså lidt arbejde i et fotoprogram inden legen starter, men så kan det også gå hen og blive sjovt. Endelig kan man købe kataloget on-line.
En sjov detalje på forsiden er Today´s the day. I dag er det for eksempel Harold Macmillans fødselsdag (tidligere premierminister), hvilket giver museet mulighed for at vise samlingens portrætter af Macmillan.
Der er tænkt meget over systematiken på hjemmesiden og det kommer til udtryk i den måde samlingen er inddelt. Desværre går jeg altid død i så stor en mængde information, men for mere tålmodige og målbevidste sjæle er der helt sikkert noget at hente. De lynnedslag jeg lavede, bekræftede mig i, at jeg slet ikke er sikker på, at det er en god ide at lægge så stor en del af ens samling ud på hjemmesiden. Måske ville det være en lang bedre ide at lave en særskilt database udenfor hjemmesiden, hvor brugeren kan søge, når behovet er der. Ganske enkelt fordi det jo er en database og ikke formidling. Jeg ville langt hellere have haft en mindre mængde, og jeg tænker i størrelsesorden 10 stk, og så en jævnlig udskiftning. Med en mindre mængde ville der også have været mulighed for at tænke på formidlingen. Jeg ville rigtig gerne have fortsat med at høre og se og undrer mig over, at der ikke er gjort brug af de audio guides museet er i besiddelse af.
Foruden udstillinger og samlingen kommer hjemmesiden også rundt om museets forskning, formidling og udadvendte liv, men det er en ganske anden historie.
I dag læste jeg en sød lille billedhistorie om Nicolai Abildgaards værk Mareridt (1800) og dets rejse fra Vestsjællands Museum til Louvre i Paris. Historien fandt jeg på museets hjemmeside og den havde to væsentlige kvaliteter. Den var sjov og så bragte den mig bag kulissen. For hvad er det egentlig de går og laver på de museer? Udover at hænge en masse billeder op, vi kan komme og kigge på?
Hvad er det vi som brugere af Internettet vil have, når vi sidder der bag skærmen og surfer rundt på jagt efter informationer eller underholdning? På Statens Museum for Kunst´blog fortæller Merete Sanderhoff om arbejdet med at finde 30 værker i museets samling, som kan indgå i det digitale museum. Om de kriterier hun og Annette Rosenvold Hvidt har sat op for projektet Kunsthistorier. Det har fået mig til at tænke over, hvad det er, der fænger og fastholder mig. Måske gælder det samme for dig? Eller er det noget ganske andet? Hvor forskellige er vi som brugere af internettet?
Terry Carbone fra Brooklyn Museum fortæller om Thomas Coles A Pic-Nic Party
Efterhånden som udbuddet på kunstfronten bliver udvidet, opdager jeg nye behov. Før i tiden brugte jeg internettet til at søge informationer og til at se billeder. I dag læser jeg blogs, ser videoer og hører podcast. I en tid, hvor kulturprogrammer er en sjælden vare på tv, er det rart at kunne stykke sit eget program sammen. Men det skal være nærværende og med personligt engagement. Hvis jeg skulle forestille mig en video, jeg havde lyst til at se fra Statens Museum for Kunst, ville det kunne være med en af museets utallige inspektører, som begejstret fortalte om sit yndlingsværk i museets samling. Ikke en lang kunsthistorisk udredning, men den personlige glæde over hver dag at kunne gå ned og se på dette værk. Og, hvorfor lige dette værk bringer denne glæde. Som det kan ses i videoen med Terry Carbone, kan det sagtens kombineres med en kunsthistorisk baggrundsinformation. Næste gang jeg kom på museet, er der ikke tvivl om, at jeg ville slå et smut omkring værket. Det kunne også være et interview med en af de kunstnere, der er repræsenteret på museet. Eventuelt samlet i en serie, som den jeg tidligere har omtalt fra Brooklyn Museum (Burning Down the House). I det hele taget er der meget godt at hente på Brooklyn Museums youtube side, ligesom der er på MoMAs og Tates
Damien Hirst om Francis Bacon
Men hvad så med de 30 værker Merete Sanderhoff og hendes kollega personligt har udvalgt? Den levende formidling kunne være, som denne video med kunstneren Damien Hirst, der fortæller om Francis Bacon, men det kunne jo også være at inddrage Unges Laboratorier for Kunst og lade dem formidle værkerne som de gør i MoMAs Red Studio. Det store arbejde er at finde en række mennesker, der deler begejstringen for disse værker. Umiddelbart tror jeg nemlig ikke på, at en almindelig kunsthistorisk formidling af samtlige 30 værker har nok tiltrækningskraft. Heller ikke selvom de kommer på video, podcast eller slides. En kombination med flere indgangsvinkler: museumsinspektørens yndlingværk, kunstnerens inspirationskilde, de unge, den kunsthistoriske og med brug af flere forskellige medier, tror jeg dog på. Det ville jeg som bruger kunne holde interessen fanget ved. Og utvivlsomt også få den skærpet ved.
Som udgangspunkt er den tænkt, som et redskab til at vurdere bevaringstilstanden. Du får derfor ikke meget at vide om motivverdenen, men kan dog downloade en liste. Til gengæld kan du søge på perioder og værksteder. På kortet vises de kirker, der er relevante indenfor den søgte kategori. Du klikker på den røde firkant, for at komme til oplysningerne om den enkelte kirke. Dog er det en database under udvikling og det er derfor ikke alle kirker, der er med. Hvad antallet af fotos angår kan den ikke måle sig med kalkmalerier.dk. Heller ikke hvad angår søgemuligheder, når det gælder motiver, men som supplement kan den vise sig at være nyttig.
Og, nu vi er ved det historiske, så er der netop åbnet en udstilling på Moesgaard om runer. Til udstillingen er knyttet en hjemmeside: Rundt om runer. Her kan du læse om runernes anvendelse, høre hvordan sproget, der ligger til grund for runerne, lyder og meget mere.
