David Shrigley

Den bedste kur mod regn og tiltagende mørke er for mig at krølle sammen i lænestolen med en god podcast i høretelefonerne. Og, det var det, jeg gjorde i går. Podcasten var en TATE artist talk med David Shrigley, som jeg havde fundet på TATEs iTunes kanal. Optagelsen var fra en artist talk, som fandt sted på TATE i december 2008. At lytte til en fremvisnig af værker - Shrigley havde medbragt en række billeder - kræver naturligvis et vist kendskab til kunstneren, men med det in mente fungerede det faktisk ret godt. Først i dag har jeg set, at Shrigleys "talk" også findes som video, men det er altså svært at krølle sammen i lænestolen med computeren på knæet.

Podcasten gav mig appetit på mere Shrigley, så senere gik jeg på Internettet og fandt til min glæde ud af, at han selv har lagt en række animationer på YouTube. Blandt andet denne, som han viste på TATE:



Ydermere fandt jeg ud af, at han p.t. deltager i en gruppeudstilling på Galleri Nicolai Wallner og i november viser en soloudstilling samme sted. Godt nok betyder det, at jeg må rejse mig fra lænestolen og bevæge mig ud i regnen, men det gør jeg gerne. Måske er jeg oven i købet så heldig, at regnen holder op en dag.

Venedig Biennalen

Nylig hjemvendt fra Venedig Biennalen må jeg endnu engang konstantere, at der er langt mellem den kunst, der virkelig rykker. Jeg håber ikke, at de deltagende lande alle har taget det seriøst, at de skulle sende det ypperste deres land kan præstere, for de nationale pavilloner var den største skuffelse. Men heller ikke den kuraterede del af biennalen var noget overflødighedshorn. Kurator på denne del er Daniel Birnbaum, som har en lang karriere bag sig som kurator. Herhjemme var han medkurator på udstillingen Uncertain States of America, Herning Kunstmuseum (2007) og allerede udfra de to udstillinger, kan jeg garantere, at der altid vil være et eller flere skyggespil, hvis Birnbaum er involveret. I Herning var det Paul Chan, som også er med på biennalen, hvor han er suppleret med bl.a. Hans-Peter Feldmann.


Paul Chan


Hans-Peter Feldmann

Begge er bestemt ikke uinteressante og hører til det mere opløftende på biennalen.

Derudover har Birnbaum en forkærlighed for blomster lavet i bemalet plastik og skum. I Herning var det Christina Lei Rodriguez. På biennalen er det Nathalie Djurberg.


Christina Lei Rodriguez


Nathalie Djurberg

At træde ind i Nathalie Djurbergs univers var en oplevelse udover det sædvanlige. Et dunkelt univers fyldt med forunderlige gevækster kombineret med videoanimationer, hvor der udspillede sig lige så forunderlige scener. En af de kunstoplevelser som rykker, men som bare ikke kan forklares med ord, så hold øje med hende.


Nathalie Djurberg

Blandt de nationale pavilloner stak den russiske ud og det var i sær Pavel Peppersteins fortjeneste. Hans fremtidsversioner skilte sig ud og satte tanker i gang ligesom de vel meget naturligt fik mig til at tænke på George Orwell


Pavel Pepperstein

Pepperstein var også repræsenteret på den kuraterede del, ligesom han herhjemme kunne ses på U-Turn festivalen (2008)


Se flere værker:
Hans-Peter Feldmann
Christina Lei Rodriguez
Nathalie Djurberg
Pavel Pepperstein