tirsdag den 29. april 2008
La Dona Bionica
Den 14. april skrev jeg om Ana Janeiro - endnu en af mine myspace kontakter. Blandt hendes kontakter fandt jeg La Dona Bionica
Giusy Lauriola
På Myspace dukker der flere og flere visuelle kunstnere op og der er absolut kvalitet i blandt. Ind i mellem er det mig, der finder dem, men de sidste par gange er det dem, der har fundet mig .I dag da jeg åbnede artblog på myspace var der en besked fra Giusy Lauriola
-ori.jpg)
Absolut ikke uinteressant og hun er Todays Picture på min myspace blog i serien Italian Contemporary
-ori.jpg)
Absolut ikke uinteressant og hun er Todays Picture på min myspace blog i serien Italian Contemporary
onsdag den 16. april 2008
Klæbehjerne ønskes
Ind i mellem ville det være rigtig rart at have klæbehjerne. Det meste af aftenen har jeg gået med en kunstner i baghovedet, hvis navn bare ikke vil dukke op. Jeg så hendes værk på Tate Britain for lidt over et år siden og det er det jeg har gået og tænkt på. Måske har jeg også skrevet kunstnerens navn op, men hvor har jeg så lagt sedlen?

Anya Gallacio Makes my heart melt
Værket bestod af en pyramideformet stabel af appelsiner. Ideen var, at skulpturen konstant var under forandring. Da jeg så den, var det duften, der kom før synet - en uge efter har den nok været mere kvalm, da appelsinerne var meget bløde, da jeg så skulpturen. Publikum blev også opfordret til at være med til at forme værket ved at tage en appelsin med hjem. Det var derfor jeg kom til at tænke på den. Et interaktivt værk. Og alt dette blot fordi, jeg lige for øjeblikket beskæftiger mig en del med web 2.0 og al den interaktivitet, der ligger i det med blogs, wikis, sociale netværk og så videre.
Nå, men måske var kunstneren Anya Gallacio. Det er det nærmeste jeg kommer jeg i dag.

Anya Gallacio Makes my heart melt
Værket bestod af en pyramideformet stabel af appelsiner. Ideen var, at skulpturen konstant var under forandring. Da jeg så den, var det duften, der kom før synet - en uge efter har den nok været mere kvalm, da appelsinerne var meget bløde, da jeg så skulpturen. Publikum blev også opfordret til at være med til at forme værket ved at tage en appelsin med hjem. Det var derfor jeg kom til at tænke på den. Et interaktivt værk. Og alt dette blot fordi, jeg lige for øjeblikket beskæftiger mig en del med web 2.0 og al den interaktivitet, der ligger i det med blogs, wikis, sociale netværk og så videre.
Nå, men måske var kunstneren Anya Gallacio. Det er det nærmeste jeg kommer jeg i dag.
Abonner på:
Opslag (Atom)
"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH