fredag den 11. september 2009

Kan du høre et maleri?

Kan man høre et maleri? Tate har eksperimenteret med dette og sat lyde til Jean Dubuffets maleri The Exemplary Life of the Soil (Texturology LXIII) fra 1958. Da jeg lige har siddet og læst om Gardners syv intelligenser blev jeg vældig inspireret og prøvede selv at sætte musik til maleriet. Det er egentlig ikke fordi, jeg selv er specielt synæstetisk, som jeg senere fandt ud, at det hedder, men eksperimentet var sjovt og efter sigende skulle vi alle være lidt synæstetiske ligesom vi vel alle rummer lidt af af hver af Gardners 7 intelligenser.

Her er maleriet:



Og, her er musikken:



Det fik ihvertfald partiklerne til at bevæge sig! Gad vide, hvilken musik du sætter til......

Du kan læse mere om, hvordan man kan høre et maleri ved at klikke på dette link
Og om, at vi alle er lidt synæstetiske ved at klikke her
Indlægget er krydsblogget på min specialeblog, hvor jeg sætter det ind i en museumssammenhæng.

Ingen kommentarer:

"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH