Viser opslag med etiketten Documenta 12. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Documenta 12. Vis alle opslag

torsdag den 13. september 2007

Andreas Siekmann - Documenta 12

Der er i sagens natur mange spændende værker på Documenta 12. Det vil derfor være umuligt at præsentere dem alle, men dette værk som står på Friederichsplatz fortjener at blive trukket frem.


Andreas Siekmann "Die Exklusive. Zur Politik des ausgeschlossenen Vierten"

Værket er et work in progress som gennem dokumentation og fiktion peger på den eksklusion, der ligger i globaliseringen.

torsdag den 6. september 2007

Postkort fra Documenta 12



Formidling i centrum og til debat er for os blevet overskriften for Documenta 12 og formidling bliver aldrig mere det samme. Overskueligt, enkelt og superklart staar strukturerne i udstillingerne. Her er tematiseringen först og fremmest koncentreret om materiale og form.Dernäst udtryk. For eksempel i Neue GAllerie, hvor temaet er papir, men med forkus paa politiske udtryk. Undervejs forandrer formen sig til for eksempel video, men udtrykket bliver. Denne form for opdeling betyder ogsaa, at värker fra forskellige perioder er samlet i samme udstilling. For eksempel miniaturer fra Persien sammen med tekster af Martha Rossler og andre samtidige kunstneres värker.
Alt dette vil sätte sine spor, men nu skal jeg ud og kigge paa mere kunst.

søndag den 10. december 2006

Documenta og kogekunst

Marina Calamei "Tuffo zen"



Ja, ja, knap har man udskrevet gastronomien af kunstens historie før Documenta med vanlig sans for at gøre det usædvanlige indskriver den. Documenta 12 løber af stablen i Kassel til næste år og har inviteret stjernekokken Ferran Adriá (Rest. el Bulli). En ikke helt almindelig kok med usædvanlige sammensætninger af ingredienser og fantastiske tallerkenkreationer. Ferran Adriá er selv ikke helt sikker på om han deltager. I en samtale mellem ham og museumsdirektør Manuel Borja-Villel (Museum for Samtidskunst Barcelona, MACBA) i kunstmagasinet "art" siger han, som han også tidligere har gjort det, at han er kok, ikke kunstner.Han påpeger, at en så klar forudsætning som, at hans arbejde ikke kan udstilles gør deltagelsen til en stor og vanskelig udfordring. Dette er der dog mange kunstnere, der har været stillet over for tidligere og Borja-Villel fejer da også dette argument af bordet. Til gengæld rejser han spørgsmålet om, hvorvidt et værk, der udelukkende er skabt for at tilfredsstille nydelsen kan finde plads inden for en kritisk kunstpraksis. Der overser han dog en væsentlig ting i det kunst også er at stille spørgsmålstegn ved det givne, sætte tingene anderledes sammen og der ser jeg klart, hvorfor Documenta har valgt Ferran Adriá. Hans tallerkner er nok skabt til nydelse, men han har bragt ingredienser ind i gastronomien som ikke tidligere har været der og sat gamle sammen i nye kombinationer. Dog vil det ikke være muligt for samtlige gæster på Documenta 12 at opleve smagen og dermed vil det kun være muligt at dokumentere værket. Lidt som den performance man aldrig så live og nu må se på video. Det er en interessant diskussion Documenta rejser og om ikke andet fik vi den. Jeg er spændt på, om vi får Ferran Adriás værker at se til næste år og i så fald, hvordan han løser opgaven.
"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH