Viser opslag med etiketten Flyveører. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Flyveører. Vis alle opslag

tirsdag den 22. januar 2008

Og, hvad kan man så bruge kunst til?

Udover, "hvad er kunst?" er "hvad kan man bruge kunst til" det spørgsmål, jeg får stillet oftest. Personligt kan jeg slet ikke forestille mig en verden uden kunst og her tænker jeg ikke kun på de værker, der kommer ud af kunsten, men også de processer, der skaber værkerne.


Atelier Van Lieshout

I virkeligheden er der mange andre fag, der bruger den samme evne til at undre sig, stille spørgsmål og undersøge verden, men selv her kan kunsten skubbe på. I 1993 startede PAIR. Et artist in residence projekt under PARC - i dag en selvstændig forskningsinstitution, tidligere en underafdeling af Xerox. Projektet sluttede i 1999. Erfaringerne er samlet i bogen Art and Innovation, redigeret af Craig Harris, som jeg for øjeblikket har næsen begravet i.



Grundideen var at matche en kunstner og en forsker. Hvad de ville bruge deres tid sammen til, var op til dem selv. Endnu er jeg ikke nået langt nok til at vide, hvad der kom ud af det, men en samtale mellem forskeren Michal BLack og kunstneren Pamela Z. tegner lovende.

torsdag den 30. august 2007

Det bliver ikke bedre

Der kan umuligt være noget der kan slå disse to pragteksemplarer i kategorien "Flyveører"



Roger Ballen "South Africa Brothers"

Billedet indgår i Louisianas faste samling

søndag den 19. august 2007

Et par gode flyvører

Så er der lidt til samlingen af flyveører i kunsten - tre på stribe.
En romersk frise som kan ses på Glyptoteket i København.

søndag den 18. marts 2007

Middelalderlige flyveører



Sidste nye flyveører fra Temple Church i London

torsdag den 30. november 2006

Antikke flyveører


Som en af mine venner sagde:"Nu begynder det at ligne noget". Antikke flyveører fra en fresco i Pompeji.

Todays picture på Myspace er af Ursula Reuter Christiansen

onsdag den 15. november 2006

Lineker-lugs

Da jeg nu også har fået en profil på Myspace skriver jeg ind i mellem også på engelsk. Det er ikke altid lige så let. For eksempel måtte jeg søge hjælp hos min engelskkyndige kollega på kontoret til at finde det engelske ord for flyveører. Vi fandt dette uddrag af en artikel fra The Independent:"Having large, protruding ears wasn't a problem in the days when men wore their hair long. Many a pair of bat ears, or "Lineker lugs" as they have come to be known..."(Source: The Independent. Author:Roger Dobson). "Lineker lugs" kan kun referere til den engelske fodboldspiller Gary Lineker, så vi googlede straks for at finde et passende billede!


































Man kan ikke beskylde Zidane for at have flyveører, men nu vi alligevel taler om fodbold viste Grand i mandags koncept- og videokunstneren Douglas Gordons Zidane film. Filmen der hedder "Zidane, un porttrait du 21eme siecle" har han lavet sammen med Philipe Parreno og den var et af de store samtaleemner på årets Cannes festival. 17 kameraer følger Zidane under en helt almindelig kamp mod Villareal på en helt almindelig dag foråret 2005. Den lægger sig et sted mellem det at være et videoværk og det at være en dokumentarfilm. Som sådan fungerer den, også når den er allermest kedelig, for det er nemlig en af de helt ordinære kampe, hvor der ikke sker meget og Real Madrid alligevel mander sig op og vinder 2-1. Sådan er fodbold også, både for spiller og tilskuer. Lidt sjovt at se en fodboldkamp med fokus på en spiller og ikke kampen. Alligevel formår Gordon og Parreno med enkle greb at delagtiggøre beskueren i kampens forløb. Hvordan skal ikke røbes her. Et andet greb de benytter sig af er at filtrere lydene. Forestil dig lyden af et spark mod en fodbold eller et par fodboldstøvler der glider hen over græsset afbrudt af en tilbagevend til tilskuerlarmen med fornyet styrke. Mogwai har lavet soundtracket til filmen og deres musik er ligeledes en del af lydbilledet.
Skulle du være interesseret i fodboldfilm, kan jeg anbefale denne artikel fra The Telegraph: Fodboldfilm

tirsdag den 14. november 2006

Viggos flyveører





Mine to studier i oktober af flyveører kan måske udvikle sig til en hel lille samling. Ihvertfald har de affødt, at en god ven sendte mig dette Viggo Johansen (1851-1935) maleri, hvor ørerne bliver et studie i lys både hos moderen og barnet.




Maleriet er fra 1885 og har titlen Sovekammerscene. Viggo Johansen hørte til i kredsen af Skagensmalere og hans vel nok mest kendte maleri er Glade Jul (1891). Selv husker jeg det fra et hæfte med julesange fra Familie Journalen. Maleriet hænger på den Hirschsprungske Samling, hvor også Sovekammerscene i følge Weilbach befinder sig. Jeg husker ikke selv at have set det, men måske har jeg bare ikke været opmærksom på det eller også er det på magasin.

mandag den 30. oktober 2006

Flyveører

Jeg nævnte i går Knud Oddes forkærlighed for flyveører.
Her et eksempel.

søndag den 29. oktober 2006

Marie



Det har lige siden jeg stiftede bekendtskab med Marie Krøyers malerier ægret mig grænseløst, at hun aldrig fik de optimale betingelser for at male. Der er et eller andet over de få der findes, som tiltaler mig. Men jeg skal vel bare være glad for overhovedet at kende dem. Malerierne blev nemlig først kendt i 1980erne og der er i dag kun 20 registrerede værker af Marie Krøyer. Efter sigende skulle det skyldes, at hun syntes det var for svært at bryde igennem og hun kastede sig i stedet for over at indrette hjemmet. Dog ikke på samme måde som, når vi andre køber en ny lysestage eller andet vi synes pepper hjemmet op. Hun designede selv møblerne og var meget interesseret i den engelske arts and craft bevægelse.

Maleriet her af en dreng med flyveører, der bliver oplyst bagfra er absolut en af mine yndlinge. Der er jo altid lidt af os selv i det vi kan lide og det er sjældent ens store ører bliver æret på den måde. Faktisk kender jeg kun en anden kunstner, der har gjort det - Knud Odde.

Vasen med de halvvisne roser har et skær af smukt forfald. Der er måske en ubalance i maleriet som trækker det mod venstre og det vil rent teknisk ikke kunne betegnes som vellykket, men stemningen og farverne opvejer til dels denne skævhed.
Marie Krøyers malerier er meget feminine, men det ligger i stilen og vil også sagtens kunne siges om P.S. Krøyers malerier. Farvevalget og det lettere slørede billede understreger denne feminitet.

"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH