Viser opslag med etiketten Modernisme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Modernisme. Vis alle opslag

tirsdag den 2. marts 2010

Vilhelm Lundstrøm

I søndags var jeg på Fuglsang Kunstmuseum og en af de kunstnere vi dvælede længe ved var Vilhelm Lundstrøm. Hans umiddelbare statiske formsprog har en underliggende dynamik og taktilitet, som gør, at jeg har svært ved at se mig mæt på hans værker. Den kridhvide kande føles kølig og glat, fersknerne føles varme, bløde og lodne. Desværre er det ikke muligt at vise, de værker vi så på museet, men et af dem var meget lig dette fra AROS,Århus Kunstmuseum.

Vilhelm Lundstrøm Opstilling 1929
(Foto: Århus Kunstmuseum)

tirsdag den 27. januar 2009

Barbara Hepworth og fodbold

Hvad har Barbara Hepworth og fodbold til fælles? Læs Will Gombertz artikel på The Guardians netside

mandag den 6. oktober 2008

Mark Rothko på Tate Modern

En af de kunstnere der kom under Peggy Guggenheims vinger var Mark Rothko.



Hans værker kan du for øjeblikket se på Tate Modern i London .
Læs Mads Qvortrups artikel om udstillingen i Information - Maleriet, der blev levende

onsdag den 14. februar 2007

Eugéne de Sala




Eugéne de Sala blev født i Randers 1899 og døbt Oswald Lykke Salomonsen. I 20´erne tog han navneforandring til Eugéne de Sala. Et navn der passede bedre til den røde sweater, det hvidpudrede ansigt og grønne hår! Ikke helt almindelig i 1920´ernes København. Heller ikke at han mødte op til fernisering på rulleskøjter! Lidt af en enfant terrible, hvis væsen kom til at stå i vejen for hans karriere. Han tog da også ofte til Paris og Berlin, hvor der var højere til loftet. I 1923 udstillede han i Berlin og blev medlem af kunstnergruppen Der Sturm.

Kommentar 23.4.2009:

Tidligere var indlægget tilføjet dette billede. Det viser sig imidlertid at være af den spanske maler Emilio Grau Sala og ikke af Eugene de Sala.

onsdag den 3. januar 2007

Polka prikker




Da jeg lavede research på Sonia Delaunay stødte jeg et sted på internettet på postulatet, at hun skulle være opfinderen af polka prikkerne. Det er hermed modbevist med to heste fra ca.1350. Hestene kan du se i Skibby kirke.
Polkaprikken er ikke forbeholdt tekstiler, biler og heste. Denne brødrister vil da lyse op i et hvilken som helst køkken

søndag den 31. december 2006

Sonia Delaunay



"I have led three lives:one for Robert, one for my son and grandsons, a shorter one for myself. I don´t regret not having given myself more attention. I really did not have the time"

Sonia Delaunay (1885-1979) vigede som så mange andre af datidens kvinder staffeliet for at give plads til sin mand, Robert Delaunay. Det gjorde hende nu på ingen måde inaktiv, blot var der ikke plads til to malere i samme hus. Den farveteori som de i fælleskab udviklede og kaldte simultanisme omsatte hun, mens hendes mand levede, i design. Efter hans død i 1941 tog hun igen maleriet op.
Simultanisme baserer sig i korte træk på Chevreuils bog "On the law of the simultaneous contrast of colours". Ved at overlappe cirkler og flader sat sammen efter teorien om kontrastfarver skabes en dynamisk flade, der udtrykker det moderne livs rytme.
Sonia Delaunays modedesign blev en kontrast til datidens mere konservative og ensformige farver og former.



Hensigten var at forøge kroppens naturlige bevægelser og gennem dem etablere en flimrende bevægelse af farver. Dette budskab gik rent ind hos andre af datidens kunstnere, som tog tråden op med at designe tøj.



Sonia Delaunay kom ud af en rig russisk familie og flyttede til Paris i 1905. Denne rigdom gav hende en hvis form for frihed men efter den russiske revolution blev det en nødvendighed for hende at tjene penge. Den familieformue, der tidligere havde hjulpet hende, blev konfiskeret. Hun udvidede sit repertoire til også at omfatte teaterkostumer, producerede mode kommercielt og åbnede en butik: Den Simultane Boutique. Af mere kontroversielle designs er de hun udarbejdede til biler.



Jeg kan kun anbefale at kigge nærmere på denne Bugatti T35 fra 1924. Sonia Delaunay lavede flere designs for Bugatti. Hvorvidt designet for Citroen B12 fra 1925 blev sat i produktion ved jeg ikke, men det var muligt at iføre sig en matchende dragt bestående af nederdel, frakke og tørklæde.

Når man kigger på Sonia Delaunays aktiviteter, som foruden de nævnte også omfattede bogomslag, plakater, lampeskærme, puder, gardiner og andet til hjemmet, er det ikke svært at se, hvorfor hun "really did not have the time".

Ha´et rigtig godt nytår

"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH