tirsdag den 23. december 2008

Glædelig jul


Tre vise mænd - Mørløv kirke

torsdag den 18. december 2008

Lige på falderebet

Lige på falderebet er det gået op for mig, at Glyptoteket har kørt en julekalender blog fra 1. december.


Th.Lundbye

Det er intet mindre end fantastisk formidling af museets samling! Som dette værk af Lundbye i låge nr.17 som omhandler julekrybben.

Glyptotektet har blogget siden august 2008. Desværre har jeg først opdaget bloggen nu, men det er jo aldrig for sent, så de har hermed fået sig en tro følgesvend.

Sidst i august skrev jeg netop om manglen på danske blogs om kunst(historie). I den forbindelse nævnte jeg min skuffelse over Statens Museum for Kunst og deres blog om det digitale SMK. Det viser sig, at jeg var ganske enkelt for tidligt ude. Siden da er der kommet mere liv i bloggen.

søndag den 14. december 2008

Anne Deleporte

En himmelblå væg med fragmenter af ord og billeder. Tekst og fotos stammer fra de aviser Anne Deleporte (f.1960 på Corsika)har sat op på galleriets væg og delvist skjult igen med den himmelblå farve. Modsætninger som synlighed og usynlighed spiller en stor rolle i Anne Deleportes værker.



I et andet værk har Anne Deleporte isoleret elementer af velkendte kunstværker og på denne måde synliggjort detaljer i værkerne, som her i Man Rays foto "Tears". Resten af værket er usynligt.



Værket er del af serien fresco, som også indeholder dette værk, hvor en anden af Deleportes temaer udspiller sig. Skyggens forandring, når solen flytter sig understreger flygtigheden. En flygtighed, som også avisernes nyheder indeholder. Værket rejser spørgsmålet om det permanente eksisterer, som andet end flygtighedens modsætning? Et gennemgående træk i Deleportes værker.



Foruden fotografi arbejder Anne Deleporte også med video og som her i ler i serien Princees Y.

Anne Deleportes hjemmeside
Anne Deleporte er aktuel i Prospect1, New Orleans biennale for international samtidskunst.
Læs om biennalen i New York Times
Se fotos fra Prospect1 på flickr.
"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH