tirsdag den 12. oktober 2010

Sara Skaaning "Suit Yourself" - Kunstfestivalen Tumult




"It's such a sad old feeling
the fields are soft and green
it's memories that I'm stelaing
but you're innocent when you dream
when you dream
you're innocent when you dream"
Tom Waits


Tom Waits´"Innocent When You Dream" er det første jeg hører, da jeg træder ind i Steges gamle arrest. Igen og igen mens jeg går fra den ene celle til den anden lyder det "You´re innocent when you dream". Sangen er sound track til videoinstallationen for enden af gangen. Sat op i lugen i celledøren kører en video, hvor forskellige personer graver og graver. Svært ikke at tænke på amerikanske fængselsfilm eller Cohen brødrenes "Oh brother where art thou".


 
(Uddrag af videoen optaget på stedet)

Videoen er en del af installationen "Suit Yourself", som er Sara Skaanings bidrag til kunstfestivalen Tumult (22. august - 24. oktober 2010). Der er mange blå kedeldragter og gummistøvler, men de har alle fået deres eget individuelle præg. En uniform er gjort personlig. Gennem dette undersøger Sara Skaaning muligheden for at opløse lokale, traditionelle livsvilkår og beskæftigelsesmuligheder. En opfordring til at bryde ud af vores vante forestillinger om os selv og vores tilværelse.  Redefinere vores identitet og skabe nye sammenhænge. Komme ud af fængslet???



mandag den 11. oktober 2010

Sine Lewis på Kunstfestivalen Tumult

I fredags var jeg ude at gå en tur på en meget anderledes bro. Den bugtede og snoede sig i landskabet for at ende som udsigtsplatform over den smukkeste sømose.



Sine Lewis har omsat bevægelserne på en blød mosegrund i en bro. Et valg som forbinder mosen med den fjord den var engang. En fjord som løb ud i havet med varierende vandspejl alt efter vejret. Bølger i blæsevejr og stille blankt vand på en vindstille dag. Fjordens form kan man aflæse i udsigtsplatformen. 

I middelalderen var Borre Sømose på Møn,  hvor værket står, en fjord og grunden til, at Borre var en driftig købstad. Omkring 1500 sandede vigen til og selvom mindre skibe kunne sejle ind til byen helt op i 1700 tallet var det ca. 100 år efter helt slut. Byen var ikke længere en havneby og havde allerede i 1648 mistet sine købstadsrettigheder. Fjorden blev inddæmmet, men det tidligere vådområde sætter sine spor, når husene i byen sætter sig. Et faktum som det også er muligt at læse ind i Sine Lewis´ værk.

Det er naturligvis på eget ansvar at gå på broen og værket kan også opleves uden, selvom jeg vil vove at påstå, at det ikke er med samme intensitet.

"Broen" er Sine Lewis´ bidrag til kunstfestivalen Tumult (22. august - 24. oktober 2010)

fredag den 8. oktober 2010

Nedslag i min bogreol

Hele dagen i går gik med at rydde op i bogreolen. På et tidspunkt var hele gulvet fyldt med bøger stakket i emner. Der lå hele mit studieliv og strittede i alle retninger. Der var naturligvis nogle bunker, der var højere end andre. For eksempel bøger som på den ene eller anden måde omhandler kvinders stilling i kunsthistorien. Faste læsere af denne blog undrer sig helt sikkert ikke over det.

"Marie Antoinette out for a walk at her petite Hermitage, France, 1750"
2005

Det var lidt af en rejse i tid. Kataloger over udstillinger bragte mig tilbage til lige den udstilling. Værkerne der var udstillet og omstændighederne. Den allermindste bog i reolen omhandler netop en af de rigtig gode udstillingsoplevelser jeg har haft: "Period Eye: Karen Kilimnik´s Fancy Pictures" på Serpentine Gallery i 2007.

 Karen Kilimnik (1955-)
"The Malaysian Deer in France"
2006

Serpentine Gallery er et af mine yndlingsudstillingssteder i London. Ligesom jeg sjældent tjekker udstillingskalenderen for Århus Kunstbygning, inden jeg går derhen, tjekker jeg heller ikke Serpentine Gallerys kalender. Jeg ved bare, at der venter mig en god og interessant oplevelse og lader mig gerne overraske.

"Riding School"
1999

Karen Kilimniks værker er overvejende kommentarer til kunsthistorien. Helt specifikt til perioden 18.-19. århundrede. På udstillingen beskæftigede hun sig især med værker af George Stubbs, Henry Raeburn og Jean-Baptiste Oudry. Hun benytter sig af greb fra koncept- og performancekunsten og skaber gennem tilegnelsen af værkerne sine egne historier. Historier som oftest, men ikke altid og ikke kun, omhandler (kvindelig) identitet. Hende vil jeg gerne se noget mere af.

Du kan se flere værker på BBCs galleri side, hvor jeg har billederne fra. En side der desværre ikke længere bliver opdateret, men som er en guldgrube af interviews og billeder.
"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH