Associationer #21

December måned kommer til at handle om associationer. Som en udfordring til mig selv, vil jeg måneden i gennem associere over den julekalender jeg kører på "En landliggers dagbog". En billedkalender med tips og ideer som vedrører haven. Hvilke kunstnere og kunstværker får dagens låge mig til at tænke på.

Du kan tjekke dagens billede på "En landliggers dagbog" ved at klikke her. Måske får du nogle helt andre associationer.

 Tal R "ppprogram", 2000
Foto: Jochen Littkemann. Courtesy: Contemporary Fine Arts, Berlin

Associationer #18

December måned kommer til at handle om associationer. Som en udfordring til mig selv, vil jeg måneden i gennem associere over den julekalender jeg kører på "En landliggers dagbog". En billedkalender med tips og ideer som vedrører haven. Hvilke kunstnere og kunstværker får dagens låge mig til at tænke på.

Du kan tjekke dagens billede på "En landliggers dagbog" ved at klikke her. Måske får du nogle helt andre associationer.

 Karin Lorentzen "Cultivator" 2010

Associationer #6

December måned kommer til at handle om associationer. Som en udfordring til mig selv, vil jeg måneden i gennem associere over den julekalender jeg kører på "En landliggers dagbog". En billedkalender med tips og ideer som vedrører haven. Hvilke kunstnere og kunstværker får dagens låge mig til at tænke på.

Du kan tjekke dagens billede på "En landliggers dagbog" ved at klikke her. Måske får du nogle helt andre associationer.

Hanne Linde "Uden titel" 2009

Hanne Linde er p.t. aktuel på Møstings Hus, v. Andebakkestien, Frederiksberg Have samt Galleri Pi, Borgergade 15D, Kbh.K

Marianne Grønnow

Jens Søndergaard og Hustrus Mindelegat på 150.000 kr. tildeles i år kunstneren Marianne Grønnow.

Marianne Grønnow modtager Søndergaard-legatet for sit gennemførte originale billedsprog, som har gjort hende til én af landets mest konsekvente fornyere af det ornamentale maleri. Fra starten, og mere eller mindre uden tøven, fandt Grønnow et udtryk og en motivkreds, hvis udfordringer og muligheder stadig optager hende. De tidlige værker er ikke mindst præget af naturen i form af forenklede plante- og blomstermotiver i frodige og farverige konstellationer. Med tiden har Grønnows vedvarende arbejde med ornamentik ført hende til et nyt medie, hvor udklippede og udstansede ornamenter i papir og karton slipper fladen og bevæger sig ud i rummet i ofte overdådige, poetiske installationer.

Marianne Grønnow er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1986-93. Hun er bl.a. repræsenteret på Malmø Konstmuseum og Statens Museum for Kunst.

Sara Skaaning "Suit Yourself" - Kunstfestivalen Tumult

"It's such a sad old feeling

the fields are soft and green

it's memories that I'm stelaing

but you're innocent when you dream

when you dream

you're innocent when you dream"

Tom Waits

Tom Waits´"Innocent When You Dream" er det første jeg hører, da jeg træder ind i Steges gamle arrest. Igen og igen mens jeg går fra den ene celle til den anden lyder det "You´re innocent when you dream". Sangen er sound track til videoinstallationen for enden af gangen. Sat op i lugen i celledøren kører en video, hvor forskellige personer graver og graver. Svært ikke at tænke på amerikanske fængselsfilm eller Cohen brødrenes "Oh brother where art thou".

 

(Uddrag af videoen optaget på stedet)

Videoen er en del af installationen "Suit Yourself", som er Sara Skaanings bidrag til kunstfestivalen Tumult (22. august - 24. oktober 2010). Der er mange blå kedeldragter og gummistøvler, men de har alle fået deres eget individuelle præg. En uniform er gjort personlig. Gennem dette undersøger Sara Skaaning muligheden for at opløse lokale, traditionelle livsvilkår og beskæftigelsesmuligheder. En opfordring til at bryde ud af vores vante forestillinger om os selv og vores tilværelse.  Redefinere vores identitet og skabe nye sammenhænge. Komme ud af fængslet???

Sine Lewis på Kunstfestivalen Tumult

I fredags var jeg ude at gå en tur på en meget anderledes bro. Den bugtede og snoede sig i landskabet for at ende som udsigtsplatform over den smukkeste sømose.

 

Sine Lewis har omsat bevægelserne på en blød mosegrund i en bro. Et valg som forbinder mosen med den fjord den var engang. En fjord som løb ud i havet med varierende vandspejl alt efter vejret. Bølger i blæsevejr og stille blankt vand på en vindstille dag. Fjordens form kan man aflæse i udsigtsplatformen. 

I middelalderen var Borre Sømose på Møn,  hvor værket står, en fjord og grunden til, at Borre var en driftig købstad. Omkring 1500 sandede vigen til og selvom mindre skibe kunne sejle ind til byen helt op i 1700 tallet var det ca. 100 år efter helt slut. Byen var ikke længere en havneby og havde allerede i 1648 mistet sine købstadsrettigheder. Fjorden blev inddæmmet, men det tidligere vådområde sætter sine spor, når husene i byen sætter sig. Et faktum som det også er muligt at læse ind i Sine Lewis´ værk.

Det er naturligvis på eget ansvar at gå på broen og værket kan også opleves uden, selvom jeg vil vove at påstå, at det ikke er med samme intensitet.

"Broen" er Sine Lewis´ bidrag til kunstfestivalen Tumult (22. august - 24. oktober 2010)

9 soundtracks til Rose Ekens "Because the Night (Belongs to us)"

Jeg har tidligere nævnt Rose Ekens udstilling på Overgaden og fremhævede den gang videoinstallationen "Because the Night (Belongs to us)". I aften kan du i radioprogrammet Mod Strømmen (København 98.9 FM / 98.8 Hybrid) mellem 18 og 20 høre de 9 soundtracks til installationen. Med i programmet er Rose Eken selv samt de to musikere Maria Køhnke og Gry Bagøjen.

Du kan læse mere om de 9 soundtracks ved at følge dette link.
Og læse en kort biografi af de to musikere gennem dette link.

Still fra videoinstallationen "Because the Night (Belongs to us)" af Rose Eken

Når kunsten interagerer og forandrer - New Life Horbelev

I august kunne man i den lille by Horbelev på Falster opleve en 52 meter lang skulptur blive til. Beboerne stillede selv materialer og arbejdskraft til rådighed. De opgav oven i købet deres fjernsyn i en uge og lod det blive til  en del af skulpturen. Projektet var sat i gang af kunstnergruppen Wooloo, under kunstfestivalen Tumult (22. august - 24. oktober).

Fællesskab er ikke længere, hvad det var en gang. Ingen er bundet til sin hjemstavn og arbejdet foregår udenfor hjemmet. Alle har travlt med deres og selv i en lille by som Horbelev kender alle ikke længere hinanden. Wooloo udfordrede i projektet New Life Horbelev begrebet fællesskab og undersøgte sammen med beboerne om det er muligt i 2010 at finde nye udtryk for dette. Et vigtigt spørgsmål i denne sammenhæng var, hvem der skaber fællesskabet?

Wooloo har lavet fire gode videoer som dokumentation af projektet og det er umuligt at vælge blandt disse. De udgør nemlig en serie på godt og vel 20 minutter, som, udover at vise forløbet, også er en udviklingshistorie og måske et svar på ovenstående spørgsmål. Den røde tråd er Jørgen.

NEW LIFE HORBELEV - "We don't have anything in common anymore" from wooloo on Vimeo.

NEW LIFE HORBELEV - "Have you considered having psychotherapists around to help?" from wooloo on Vimeo.

NEW LIFE HORBELEV - "The TV idea. That's a mistake." from wooloo on Vimeo.

NEW LIFE HORBELEV - "Out of chaos comes character." from wooloo on Vimeo.

Karoline H. Larsen: Kropsskilte

En lille uges tid endnu kan du i Søndermarken opleve Karoline H. Larsens fortolkning af Skov- og Naturstyrelsens piktogrammer. Strøet med rund hånd i det hjørne af Søndermarken, som hedder Sibirien (v. Roskildevej), finder du anvisninger på Salamander Svup, Bøffel Rullefald, Kyssetrold og meget mere. Om de utallige joggere, der løber i området har kastet sig ud i disse sjove øvelser er uvist, men måske ville det ikke være så dumt at tilføje træningsprogrammet lidt leg.

Hvis jeg havde været lidt frisk, havde jeg kastet mig ud i et kronhjorte spring. Om ikke andet for at se, hvordan de forbipasserende ville reagere. "Kropsskilte" er nemlig en del af projektet "Creative Actions". Et projekt som involverer og undersøger menneskers kreative bevægelser i byrummet. Ikke mindst, hvordan andre reagerer på disse bevægelser, men også hvad der sker med ens egen opfattelse ved at bevæge sig anderledes. En del af udfordringen er også at undersøge ens egne mentale og fysiske grænser og vi jo må nok konkludere, at jeg har en meget snæver grænse for, hvor kreativt jeg vil opføre mig i det offentlige rum. Måske hvis jeg havde været sammen med andre, men ikke hvem som helst. Det kræver et helt specielt selskab, hvis jeg skal rulle rundt på græsplænen i Søndermarken.

Har du været i Søndermarken og testet dine og andres reaktioner, så læg gerne en beskrivelse af din oplevelse i kommentarfeltet.

Rose Eken på Overgaden

I lørdags var vi til koncert med Emma Acs and The Inbred Family. Et nyt spændende dansk band, som jeg har fået kendskab til gennem Mod Strømmen. Ikke direkte ved at læse bloggen eller høre radioprogrammet, men fordi jeg er gift med en af radioværterne. Det var da også ham jeg var ude med og som så ofte før hentede han sætlisten efter koncerten. En vane jeg aldrig har skænket en tanke før, men efter at have set Rose Ekens udstilling på Overgaden kunne jeg alligevel ikke lade være med at trække på smilebåndet og spørge om han skulle hjem og brodere.

Rose Ekens undersøgelsesfelt er rockmusikken, som hun ser på gennem broderi, papmache og video.
På Overgadens hjemmeside kan man læse, at Rose Ekens fascination af rockmusikken som kulturelt fænomen blandt andet kommer til udtryk i hendes korsstingsbroderier af forskellige bands’ håndskrevne sætlister: "Det fine hvide silke og det detaljerede håndarbejde står i skarp kontrast til den oprindelige sætlistes flygtige natur; efter koncerten har sætlisten udtjent sin funktion og efterlades skødesløst på scenekanten eller glemmes mellem de halvtomme flasker i bandrummet. Ved at stille skarpt på dette ellers oversete element ved en koncert, peger Eken på listens betydning, som det eneste konkrete objekt der står tilbage når lyden forstummer". Man kan også sige, at ved netop at bruge broderiet, som typisk er en kvindelig beskæftigelse, sætter hun dette op mod den meget maskuline energi, der ofte er i rockmusikken.

Personligt er jeg dog mest begejstret for hendes videoinstallation, "Because the Night (Belongs to Us)". En videocollage af dokumentar, filmklip og Ekens egen miniatureverden i papmache.

I forbindelse med udstillingen afholdes der en række koncerter. Programmet kan ses på Overgadens hjemmeside.

Læs interview med Rose Eken
Rose Eken har også været gæst på radioprogrammet Mod Strømmen. Link til udsendelsen kan findes på Mod Strømmens blog.

Og, hvorfor ikke slutte, hvor jeg startede. Her Emma Acs and The Inbred Family med Green Stars and an Orange Sun. God fornøjelse.

Malene Hartmann - Laboratorium, Viborg

I forbindelse med Laboratorium har jeg interviewet alle nulevende kunstnere og stillet dem det samme spørgsmål. Spørgsmålet har været et forsøg på at indkredse den enkelte kunstners forhold til papiret. Der har været enkelte ligheder blandt svarene, men som det også kommer til udtryk i de udstillede værker, har der ligeledes været mange forskelle. Papir er ikke bare papir og måden den enkelte kunstner bruger papiret på varierer alt afhængig af, hvad kunstneren ønsker at udforske med sit værk. Det der har slået mig er, at blandt alle de medier en kunstner har til rådighed, er papiret nok det, der rummer flest varierede muligheder. Dette kommer også til udtryk i det følgende, hvor Malene Hartmann har ordet.

Malene Hartmann 2010

“Papir har flere gode egenskaber. Fx. er det altid inden for rækkevidde, -jeg har altid et stykke med mig. Det giver mulighed for hurtig udfoldelse og kan både bruges som en flade og bearbejdes til tre dimensioner. -Det kan i sig selv danne figurer ved foldning"

Malene Hartmann 2010

"Valget af papirmaterialet kan give flere muligheder og foræringer i form af forskelle i struktur, farver og toner, der underbygger tegningens udtryk"

Malene Hartmann 2010

"Jeg arbejder med papir på flere måder, både som en flade -som en grobund for noget. Papirfladen bliver med få streger på til et andet sted med åbninger, blindgyder og udgange. Jeg bruger også papir som et konstruerende princip ved at klistre det oven på andet papir som collage. Og ved brug af udklip og sammensætning bruger jeg papiret til at danne rumlige figurer"


Udstillingen Laboratorium kan ses indtil d.15.august.

Nina Kleivan - Laboratorium Viborg

Nina Kleivan fortæller om, hvordan det at arbejde med kul bliver en meget fysisk oplevelse.

Cai-Ulrich von Platen og Mikael Thejll - Laboratorium

I 1892 tog J.F.Willumsen til Norge for at male i et for ham fuldstændig fremmed landskab. Det tog ham en rum tid at finde sig til rette, men da han nåede til Jotunheim fandt han en natur, som inspirerede ham så meget, at han lavede en lang række skitser i akvarel. Disse dannede senere udgangspunkt for værket Jotunheim. Det er ikke det endelige værk, men udvalgte skitser du finder på Laboratorium.

J.F.Willumsen, Jotunheim (akvarelskitse, 1892) samt Cai-Ulrich von Platen (akvarel, 2010)

Side om side med Cai-Ulrich von Platens akvareller fra den lokale tæppehandler hænger de. Man behøver slet ikke at rejse ud af landet for at finde det fremmede og eksotiske. Henne om hjørnet, nede i kælderen på Amagervej fandt Cai-Ulrich von Platen sit fremmede landskab.

Hør Cai-Ulrich von Platen fortælle om papirets mobilitet.


En helt anden storbyoplevelse er Mikael Thejlls værk "The Flat File" (2010).

Fortolkningen af det flimrende landskab af tekst og billeder, som vi møder på vej gennem byen på cykel, i bus eller bil opleves på udstillingen bedst ved at gå hurtigt op langs værket. Prøv selv!

Hør Mikael Thejll fortælle, om de overvejelser han har gjort sig om storbyens rum.

Jytte Høy - 44 Møn

I den lille by Askeby på Møn ligger en lille perle af et udstillingssted - Kunsthallen 44 Møn. For øjeblikket viser de Jytte Høy under udstillingstitlen Quote; The Raven efter Edgar Allen Poes digt. Et af rummene er dedikeret værker, som tager udgangspunkt i dette digt. Værker som er lavet specielt til udstillingen og altså dermed vises for første gang.

De øvrige rum er en blanding af nye og ældre værker.

Jytte Høy er en af de kunstnere, som får en til at se på hverdagens genstande med et helt nyt blik. I udstillingen indgår blandt andet adskillige kilo kartofler og en mariekiks. Linierne i grene fra skoven indgår i geometriske konstruktioner og en kugle af ler sættes sammen med et foto af en mælkebøtte i frø.

Jeg var vældig opløftet, da jeg gik derfra.

Statens Museum for Kunst på Roskilde Festivalen

Statens Museum for Kunst inviterer alle til at spille med, når museet finder sig til rette blandt giganterne på Roskilde Festivalen og med publikums hjælp udfolder fire værker af unge danske nutidskunstnere.

Ping Out with SMK
Med tre 700 kilo tunge unika udsmykkede pingout bordtennisborde af kunstnerne Bank&Rau, J&K, og Christina Hamre kan publikum varme op med kunstnerisk leg på Expression området i perioden 27. juni - 30. juni + 1 - 4 jul. Bordtennisbordene er bearbejdet, så spillet om bordene bliver en leg mellem performance og skulptur.

I Miss Sol Lewitt - 1000 unikke kunstværker i cirkulation
Med svedbånd om håndleddet vil 1000 gæster på årets festival bære og være et unikt kunstværk. Kunstneren Nikolaj Recke har skabt 1000 kunstværker til brug for publikum på Roskilde Festivalen. Svedbånd med teksten ”I Miss Sol Lewitt” kommer til at sidde på festivalgæster, som vil tørre sved og tårer i den kryptiske tekst om savnet af den nu afdøde amerikanske kunstner Sol Lewitt (1928-2007). Lewitt er kendt for sin minimalistiske og konceptuelle kunst, der betoner fraværet af kunstneren til fordel for ideen. Med kunsten som ide og middel til at reflektere virkeligheden, nu og her, realiserer bærerne af I Miss Sol Lewitt en levende og kunstneriske refleksion af Roskilde Festivalen 2010.
50 svedbånd udloddes desuden i konkurrence på projektets facebook side hvor der også bliver uploaded billeder af kunstværket i udfoldelse på armen af deltagerne.

Andreas Schulenburg

ENGLISH

Andreas Schulenburg er lige nu aktuel på udstillingen Ø-skaber/I-slands (Fuglsang Kunstmuseum) og fra 12.juni - 15. august på udstillingen Laboratorium (Brænderigården Viborg)

Milena Bonifacini

Milena Bonifacini "Tårn" 2009

Carnegie Art Award YouTube

Kronprinseparrets smag for kunst

Det er næppe gået nogens øjne forbi, at kronprinseparret har kasseret to kunstværker i forbindelse med ombygningen af Frederiks d.VIIIs palæ. Ellers ligger der i bunden af dette indlæg en række links til omtale af affæren. Afvisningen af værkerne og John Kørners håndtering af sagen rejser naturligt en række spørgsmål i forhold til kunstnerens frihed til at skabe sine værker. Men i projektet ligger yderligere en problemstilling, som kun Weekendavisens Lisbeth Bonde er opmærksom på. Nemlig det faktum, at det i 21. århundrede kun har været muligt at finde to kvindelige kunstnere værdige til at levere værker til kronprinseparret. Ja, faktisk var det oprindeligt kun en, nemlig Kathrine Ærtebjerg, men med Jeppe Hein ude er Signe Guttormsen nu inde. Mystisk, mystisk. Nogle vil naturligvis hævde, at det intet har med manglende ligestilling at gøre og andre vil klart tilbagevise, at det har noget at gøre med, at den rådgivende komité kun består af mænd (museumsdirektør Poul Erik Tøjner,  galleriejer Mikael Andersen, arkitekt Poul Schülein og hofchef Per Thornit). Personligt synes jeg det er trist og lettere frustrerende, at vi ikke er nået længere lige meget, hvad grunden så end er. Derfor iler jeg her med 3 gode bud på kvindelige kunstnere, som sagtens kan matche de udvalgte mandlige.

 

Julie Nord (Foto: Kunsteren)

Julie Nord er efter min mening langt mere interessant end Kathrine Ærtebjerg. De er begge fabulerende, eventyrlige og bevæger sig i noget, der mest ligner et pigeunivers, men hvor Ærtebjerg kan have en tendens til at være lidt for sukkersød til min smag, har Julie Nord mere bid og hendes eventyrlige verden rystes af det foruroligende, der altid ligger i hendes værker.

Julie Nord er repræsenteret af Houldsworth Gallery, London, UK.

Hendes værker hænger på:
AROS
Statens Museum for Kunst
Vejle Kunstmuseum
21C Museum (Kentucky, USA)
The Wallsall Museum of Fine Art (UK)

Frem til sommer 2010 arbejder Julie Nord på en stor serie værker til en soloudstilling, der skal vises på ARoS Aarhus Kunstmuseum fra august, derefter på Turku Artmuseum, Finland, og sidst på Nordisk Akvarelmuseum, Sverige.

 

Kirstine Roepstorff  "Queen of  Diamonds" - installation 2004

(Foto: fra Christina Wilson Gallery)

Kirstine Roepstorffs collager er en sjælden raffineret udnyttelse af teknikken og de er bidende æstetisk eksplosive kommentarer til vores samtid.

Hun er repræsenteret af Galleri Christina Wilson

Hendes værker findes på:

Museum of Modern Art, New York

The Saatchi Gallery, London
The Judith Rothschild Foundation Collection of Contemporary Drawings
DESTE foundation, The Dakis Joannou Collection, Athens, Greece
The Royal Museum of Fine Art, Copenhagen, DK
The National Art Foundation, DK
Vestsjællands Kunstmuseum, Sorø, DK
Esbjergs kunstmuseum, Esbjerg, DK
Faarup collection, DK
Djurhuus collection, DK

I 2010 udstiller hun følgende steder:
Kunstmuseum Basel, Museum für Gegenwartskunst, curated by Nikola Dietrich, Basel, Switzerland
Galerie im Taxispalais with Stadtgalerie Schwaz, Innsbruck/ Schwaz, Austria

 

Lise Blomberg Andersen "Vi er alle sultne" - 2005

(Foto: fra Galleri Tom Christoffersen)

Lise Blomberg og et gammelt palads? Der findes næppe et bedre match.

Det har ikke været muligt at finde et galleri som repræsenterer hende, men hun er repræsenteret på Statens Museum for Kunst og lige nu aktuel i gruppeudstillingen Jagten - på noget andet, Johannes Larsen Museet i Kerteminde (indtil 11. april).

Alle tre har i øvrigt den fordel, at de ikke er repræsenteret af Galleri Mikael Andersen. Det forudsætter naturligvis, at der er en interessekonflikt i, at tre af de nuværende kunstnere kommer fra et af medlemmerne i rådgivningskomiteens galleri: Kathrine Ærtebjerg, Eske Kath og Jesper Christiansen. Men måske er der ikke det?

Kronprinseparrets afvisning:
Politiken
Berlingske
Ekstra Bladet
DrNyheder
TV2
Se og Hør
Weekendavisen

Tidligere artikler om projektet:
Politiken

Udsendelse om ombygningen
DR1, onsdag d.24.2. 2010 kl.20.00

"What´s cooking" - Helena Hei-Sook Park på Overgaden

ENGLISH

Jeg har stadig smagen og fornemmelsen af død hud i munden. Den fremkom efter at have indtaget Helena Hei-Sook Parks måltid bestående af varmvædet rispapir og frugtisterninger og vil ikke gå væk. Måltidet serverede hun som afslutning på hendes performance "What´s cooking" på Overgaden - Institut for samtidskunst tidligere idag. En performance som med 25 gryder med ris og et rituelt måltid udført af kunstneren viser husmoderens monotoni og selvforglemmelse. Det er en performance som opleves med hele kroppen og som pirrer både lugtesans og smagssans. Udover afslutningsmåltidet får nogle af risene nemlig lov til at brænde på og rummet fyldes med lugten af brændt mælk. Det sanselige bliver også vækket, da kunstneren efter at have indtaget sit rituelle måltid kaster op. Der var sikkert en del blandt publikum der var glade for, at det ikke er en af kunstnerens spidskompetencer. Det blev kun til lidt små gylp og en let plasken. 

Helena Hei-Sook Park (f.1975) afsluttede sin uddannelse på Kunstakademiet sidste år og var med på Exit ´09 (Gl. Strand). Den gang så jeg ikke hendes performance "Kvinde i kontrol", men videoen "Pandekage 4 min. op i luften" sidder stadig i erindringen.

"Pandekage 4 min. op i luften"

Læs om Helena Hei-Sook Parks kunst - Kunstakademiet/dimmitender 2009

Nina Kleivan og Lotte Tauber Lassen

Hvis du endnu ikke har været i Møstings Hus og se Time Travel for beginners, så vil jeg foreslå, at du lægger det ind i dit program senest søndag, som er udstillingens sidste dag.
Det er længe siden, hvis overhovedet nogensinde, at jeg har set to kunstnere, som supplerer hinanden så godt. Lotte Tauber Lassens poetiske og sanselige univers står i god kontrast til Nina Kleivans mere urolige og kraftfulde. Det giver udstilling et spændingsfelt, som gør den yderst seværdig.

Udstillingen tager udgangspunkt i husets historie, hvilket de to kunstnere har fortolket i hver tre videoer.


Nina Kleivan Another End (Foto: NMK)

Nina Kleivan bidrager med spøgelser og andre sfæriske fænomener, som siver ind ad husets vinduer og vægge i Another End. En ganske let strøm som tager til i styrke og fylde. Historien om et hus rummer andet end det synlige. I The Past Revisited kaster en kvinde sig rundt i en til tider urolig søvn afløst af få rolige øjeblikke. Kombineret med musiksporet nærmer videoen sig en moderne danseforestilling. Og, endelig referer Kleivan til husets nedrivningshistorie i videoen The Return. En ung kvinde går med stor kraft i gang med at destruere en model af Møstings Hus. Økse, hammer og sav hugger og skærer sig igennem huset indtil det ligger som en bunke for fødderne af kvinden. Betydelig lettere end før forlader hun billedet.


Nina Kleivan The Return (Foto: NMK)

Lotte Tauber Lassen tager i sin første video Månerejse udgangspunkt i historien om den russiske astronom J.H.V.Mädler, som har opkaldt en egn på månen efter Johan Møsting. Dette bliver til en rejse i rummet blandt planeter og stjerner.


Lotte Tauber Lassen Mælk og Honning (Foto: Møstings Hus)

I Mælk og Honning er det sanselige i fokus. En kvindehånd omsluttes af en blød, snehvid masse og sansningen når helt ud til beskueren. En reference til Fru Møsting, som holdt køer og udnyttede deres mælk til at producere tykmælk. Og, endelig i Når øjet ser associerer Tauber Lassen til en af sommerens største fornøjelser: at ligge i græsset og se på skyerne, der driver hen over himlen. En reference til Møstings hus som sommerbolig. Gennem en cirkel i græsset spejles skyerne omgivet af græssets lette duven. Svært ikke at tænke på Yoko Onos Instruction piece fra 1961 Painting to see the sky. Her i en enkel men raffineret fortolkning.

Udstillingen er præmieret af Statens Kunstfond.