Viser opslag med etiketten cai ulrich von platen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten cai ulrich von platen. Vis alle opslag

onsdag den 28. juli 2010

Cai-Ulrich von Platen og Mikael Thejll - Laboratorium

I 1892 tog J.F.Willumsen til Norge for at male i et for ham fuldstændig fremmed landskab. Det tog ham en rum tid at finde sig til rette, men da han nåede til Jotunheim fandt han en natur, som inspirerede ham så meget, at han lavede en lang række skitser i akvarel. Disse dannede senere udgangspunkt for værket Jotunheim. Det er ikke det endelige værk, men udvalgte skitser du finder på Laboratorium.

J.F.Willumsen, Jotunheim (akvarelskitse, 1892) samt Cai-Ulrich von Platen (akvarel, 2010)

Side om side med Cai-Ulrich von Platens akvareller fra den lokale tæppehandler hænger de. Man behøver slet ikke at rejse ud af landet for at finde det fremmede og eksotiske. Henne om hjørnet, nede i kælderen på Amagervej fandt Cai-Ulrich von Platen sit fremmede landskab.

Hør Cai-Ulrich von Platen fortælle om papirets mobilitet.


En helt anden storbyoplevelse er Mikael Thejlls værk "The Flat File" (2010).


Fortolkningen af det flimrende landskab af tekst og billeder, som vi møder på vej gennem byen på cykel, i bus eller bil opleves på udstillingen bedst ved at gå hurtigt op langs værket. Prøv selv!

Hør Mikael Thejll fortælle, om de overvejelser han har gjort sig om storbyens rum.

torsdag den 10. juni 2010

Laboratorium på Brænderigården - Viborg

"Det føles lidt underligt at skulle tale om ens forhold til papir", sagde en af kunstnerne til mig, da jeg var ud at interviewe til udstillingen Laboratorium. "Det er jo noget vi alle bruger. Og, alle har tegnet på papir som barn også dem som ikke blev kunstnere". Og, det er lige det, som udstillingen tager sit udgangspunkt i.

Papir er et af de mest tilgængelige materialer af alle. Det er netop noget vi alle har. Vi køber det i stakkevis og får det ind ad brevsprækken i form af konvolutter, breve, aviser og reklamer. I bogreolen står bundter af papir samlet i et omslag af kraftigt papir eller karton. På loftet står den ene papkasse efter den anden. Vi er i det hele taget så omgivet af papir, at vi ikke tænker over det som noget særligt. Det har været de 10 kunstneres udfordring. At se på noget så almindeligt med nye øjne. Og det er i høj grad lykkedes.

Mange slags papir er blevet taget i brug - også længe før udfordringen blev givet

Albert Mertz

Der er blevet tegnet, malet og trykt 

Cai Ulrich von Platen

....med tusch, blyant, oliefarve og kul



Nina Kleivan

Skåret i silkepapir og karton

Camilla Gaugler og Mikkel Larris

Og i pap

Mikael Thejll

Pappet er blevet tredimensionelt

Malene Hartmann

Og papiret er blevet bearbejdet og formet

Milena Bonifacini

Netop mangfoldigheden er udstillingens styrke. Og, det kan jeg godt tillade mig at sige, for æren er helt og holdent kunstnernes.
"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH