Nina Kleivan - Laboratorium Viborg

Nina Kleivan fortæller om, hvordan det at arbejde med kul bliver en meget fysisk oplevelse.

Laboratorium på Brænderigården - Viborg

"Det føles lidt underligt at skulle tale om ens forhold til papir", sagde en af kunstnerne til mig, da jeg var ud at interviewe til udstillingen Laboratorium. "Det er jo noget vi alle bruger. Og, alle har tegnet på papir som barn også dem som ikke blev kunstnere". Og, det er lige det, som udstillingen tager sit udgangspunkt i.

Papir er et af de mest tilgængelige materialer af alle. Det er netop noget vi alle har. Vi køber det i stakkevis og får det ind ad brevsprækken i form af konvolutter, breve, aviser og reklamer. I bogreolen står bundter af papir samlet i et omslag af kraftigt papir eller karton. På loftet står den ene papkasse efter den anden. Vi er i det hele taget så omgivet af papir, at vi ikke tænker over det som noget særligt. Det har været de 10 kunstneres udfordring. At se på noget så almindeligt med nye øjne. Og det er i høj grad lykkedes.

Mange slags papir er blevet taget i brug - også længe før udfordringen blev givet

Albert Mertz

Der er blevet tegnet, malet og trykt 

Cai Ulrich von Platen

....med tusch, blyant, oliefarve og kul

Nina Kleivan

Skåret i silkepapir og karton

Camilla Gaugler og Mikkel Larris

Og i pap

Mikael Thejll

Pappet er blevet tredimensionelt

Malene Hartmann

Og papiret er blevet bearbejdet og formet

Milena Bonifacini

Netop mangfoldigheden er udstillingens styrke. Og, det kan jeg godt tillade mig at sige, for æren er helt og holdent kunstnernes.

Laboratorium på Kunsthal Brænderigården - Viborg

ENGLISH

For mere end to år siden fik Nina Kleivan og Pernelle Maegaard en ide til en udstilling. De manglede bare lige en der kunne skrive projektbeskrivelsen. Det blev mig. Oprindeligt skulle jeg bare gøre det og så ville Nina og Pernelle fortsætte derfra, men jeg syntes, at ideen var så god, at jeg blev mere og mere engageret. Nu er vi så i Viborg og sætter udstillingen op.

Nina og Pernelle kigger Albert Mertz værkerne i gennem.

Det som jeg syntes så godt om var de tre bærende elementer i udstillingen:

1. Den skulle udelukkende være med værker af/på papir
2. Der skulle både være samtidskunstnere og ældre kunstnere med
3. Titlen Laboratorium skulle samtidig være en arbejdstitel kunstnerne kunne arbejde ud fra. En illustration af det eksperiment, som papiret i høj grad tillader, fordi det er så tilgængeligt og billigt.

Da jeg så hvilke kunstnere Pernelle og Nina som udgangspunkt havde valgt begyndte der at tegne sig tre temaer: Formen, Fragmentet og Tegnet. Dem gav jeg følgende ord med på vejen:

Formen

Formen skaber orden i kaos. Den er systemer, strukturer og veje. Former kan blive til bygningskonstruktioner og landskaber, men kan også danne ornamenter og bearbejde geometriske figurer. Beskuerens blik følger linierne og roen falder over hende.

Fragmentet

Fragmentet er det løsrevne. Der, hvor beskueren selv må lægge til, for der er ingen fuldendt fortælling, kun et brudstykke.

Historien kan være absurd, melankolsk, mystisk eller humoristisk. Det er op til beskueren selv at lade sig inspirere af fragmentet og fortælle en historie.

Tegnet

I tegnet forenes formen og fragmentet. Stregernes linier og buer danner ord og begreber, som beskueren bearbejder og skaber mening i. I samspil med former og figurer leger kunstneren med ordene og hjælper beskueren på vej til selv at digte videre og skabe nye billeder. Det kan være løsrevne ord og det kan være mere eller mindre absurde former for tegneserier.

   

De gode folk fra Brænderigården bygger

Så arbejdede vi videre ud fra det og endelig var kunstnerne valgt og projektbeskrivelsen skrevet. Tid til at sende ansøgninger ud. Vi sendte en del, modtog mange søde og venlige afslag og så lige midt i sommerferien 2008 lå der en e-mail afsendt af Karen Lintrup fra Kunsthal Brænderigården i Viborg. Hun var meget interesseret.

Vi pakker Arthur Köpcke ud

Resten er historie og så alligevel ikke. For i mellemtiden har Pernelle og Nina knoklet med at tage kontakt til de steder vi ønskede at låne værker fra (af Arthur Köpcke, Albert Mertz, Franciska Clausen og J.F. Willumsen). De har haft kontakt med de samtidskunstnere, som er med på udstillingen og har i høj grad været bindeleddet mellem Brænderigården og os. Imens har jeg i kulissen arbejdet med at lave video interview med kunstnerne til YouTube og har udarbejdet en plan for udstillingens Facebook side.

Nu er der mindre end 3 dage til, at udstillingen åbner med fernisering på fredag kl.16.00 og den ide der blev født for mere end 2 år siden er blevet til virkelighed.

Hvis du har lyst til at følge udstillingens opbygning, så klik på dette link hver dag i denne uge.

Laboratorium på Brænderigården Viborg

De sidste uger har jeg været travlt beskæftiget med at redigere videoer til udstillingen Laboratorium (Brænderigården, Viborg) som jeg er kurator på sammen med Pernelle Maegaard og Nina Kleivan. Det er absolut håndholdt kamera, men her er præsentationsvideoen, hvor kunstnerne fortæller om deres forhold til papir. Det materiale hele udstillingen er bygget op omkring. Der er flere videoer på Laboratoriums YouTube kanal.

Nina Kleivan og Lotte Tauber Lassen

Hvis du endnu ikke har været i Møstings Hus og se Time Travel for beginners, så vil jeg foreslå, at du lægger det ind i dit program senest søndag, som er udstillingens sidste dag.
Det er længe siden, hvis overhovedet nogensinde, at jeg har set to kunstnere, som supplerer hinanden så godt. Lotte Tauber Lassens poetiske og sanselige univers står i god kontrast til Nina Kleivans mere urolige og kraftfulde. Det giver udstilling et spændingsfelt, som gør den yderst seværdig.

Udstillingen tager udgangspunkt i husets historie, hvilket de to kunstnere har fortolket i hver tre videoer.


Nina Kleivan Another End (Foto: NMK)

Nina Kleivan bidrager med spøgelser og andre sfæriske fænomener, som siver ind ad husets vinduer og vægge i Another End. En ganske let strøm som tager til i styrke og fylde. Historien om et hus rummer andet end det synlige. I The Past Revisited kaster en kvinde sig rundt i en til tider urolig søvn afløst af få rolige øjeblikke. Kombineret med musiksporet nærmer videoen sig en moderne danseforestilling. Og, endelig referer Kleivan til husets nedrivningshistorie i videoen The Return. En ung kvinde går med stor kraft i gang med at destruere en model af Møstings Hus. Økse, hammer og sav hugger og skærer sig igennem huset indtil det ligger som en bunke for fødderne af kvinden. Betydelig lettere end før forlader hun billedet.


Nina Kleivan The Return (Foto: NMK)

Lotte Tauber Lassen tager i sin første video Månerejse udgangspunkt i historien om den russiske astronom J.H.V.Mädler, som har opkaldt en egn på månen efter Johan Møsting. Dette bliver til en rejse i rummet blandt planeter og stjerner.


Lotte Tauber Lassen Mælk og Honning (Foto: Møstings Hus)

I Mælk og Honning er det sanselige i fokus. En kvindehånd omsluttes af en blød, snehvid masse og sansningen når helt ud til beskueren. En reference til Fru Møsting, som holdt køer og udnyttede deres mælk til at producere tykmælk. Og, endelig i Når øjet ser associerer Tauber Lassen til en af sommerens største fornøjelser: at ligge i græsset og se på skyerne, der driver hen over himlen. En reference til Møstings hus som sommerbolig. Gennem en cirkel i græsset spejles skyerne omgivet af græssets lette duven. Svært ikke at tænke på Yoko Onos Instruction piece fra 1961 Painting to see the sky. Her i en enkel men raffineret fortolkning.

Udstillingen er præmieret af Statens Kunstfond.