onsdag den 28. juli 2010

Cai-Ulrich von Platen og Mikael Thejll - Laboratorium

I 1892 tog J.F.Willumsen til Norge for at male i et for ham fuldstændig fremmed landskab. Det tog ham en rum tid at finde sig til rette, men da han nåede til Jotunheim fandt han en natur, som inspirerede ham så meget, at han lavede en lang række skitser i akvarel. Disse dannede senere udgangspunkt for værket Jotunheim. Det er ikke det endelige værk, men udvalgte skitser du finder på Laboratorium.

J.F.Willumsen, Jotunheim (akvarelskitse, 1892) samt Cai-Ulrich von Platen (akvarel, 2010)

Side om side med Cai-Ulrich von Platens akvareller fra den lokale tæppehandler hænger de. Man behøver slet ikke at rejse ud af landet for at finde det fremmede og eksotiske. Henne om hjørnet, nede i kælderen på Amagervej fandt Cai-Ulrich von Platen sit fremmede landskab.

Hør Cai-Ulrich von Platen fortælle om papirets mobilitet.


En helt anden storbyoplevelse er Mikael Thejlls værk "The Flat File" (2010).


Fortolkningen af det flimrende landskab af tekst og billeder, som vi møder på vej gennem byen på cykel, i bus eller bil opleves på udstillingen bedst ved at gå hurtigt op langs værket. Prøv selv!

Hør Mikael Thejll fortælle, om de overvejelser han har gjort sig om storbyens rum.

Ingen kommentarer:

"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH