Amadeo Modigliani "Alice"

 

Amadeo Modigliani "Alice" ca.1918

Værket kan ses på Statens Museum for Kunst

(Foto: Wikimedia Commons)

Læs mere om værket på MIK

Ugen der gik

DAVIDS SAMLING
Sidste fredag deltog jeg i en omvisning på Davids Samling. Efter en omfattende renovering og udvidelse er der kommet nye faste udstillinger til museet og det var en ren fornøjelse.

I starten af mit studie lavede jeg en opgave om Shazia Sikander og i den forbindelse kom jeg meget på museet. Sikander bruger nemlig elementer af islamisk miniaturekunst i sine værker.

Shazia Sikander (Foto: Ukendt)

Dengang havde museet et lettere støvet præg over sig, men oppe under tagryggen gemte sig en skat af skuffer fyldt med de skønneste miniaturer. Skufferne er der stadig og glæden over at trække den ene efter den anden ud er intakt. De islamiske miniaturer er så uendeligt smukke. Nu er de andre genstande - kunsthåndværk, tekstiler, sværd o.s.v. - desuden kommet mere til deres ret og med udvidelsen er genstande trukket ud af magasinets mørke.

Det gælder også for C.L. Davids samling af værker fra perioden 1880-1950. Værkerne har tidligere været deponeret på andre museer, men er nu kommet hjem igen. En sal er udelukkende dedikeret til værker af Vilhelm Hammershøi og er i sig selv turen værd. Også Albert Gottschalk og Peter Hansen er repræsenterede samt en tidlig J.F.Willumsen. 

C.L. Davids kusine var billedhuggeren Agnes Lund og det var i høj grad hendes fortjeneste, at David begyndte at interessere sig for kunst. Med hende starter afdelingen af dansk kunst. Hendes foretrukne emne var dyr, så det har været ganske naturligt at dedikere det næste rum til Theodor Philipsen. Og, selvom jeg altid har sagt at, hvis jeg nogensinde får råd til en Philipsen, så skal det være en af hans tegninger af kameler, så må jeg indrømme, at jeg har lidt svært ved at modstå de to skulpturer af køer, som er på museet. Hvis en af dem stod hjemme hos mig er jeg ret overbevist om, at jeg ville kramme den hver dag. Hvad du nemlig ikke kan se særlig godt på billedet er, at teksturen er helt fantastisk livagtig.

 

Theodor Philipsen (Foto: Ukendt)

ISLAMISK KUNST 
Gensynet med den islamiske kunst fik mig til at lede på Google Videos og der fandt jeg en serie, som jeg varmt kan anbefale: Paradise Found. Kunstkritikeren Waldemar Januszczak tager os med på en kunst- og arkitekturrejse gennem den islamiske verden og beskriver selv sin eget første møde med den islamiske kunst. Det svarer nogenlunde til min egen og inkluderer lettere svimmelhed og hjertebanken.

Søndag tog jeg en tur på Den Frie Udstillingsbygning og Nationalmuseet for at se Pia Arke. En oplevelse jeg beskrev tidligere på ugen.

KARIN LORENTZEN PÅ SKULPTURI.DK

Karin Lorentzen "Cultivator" (Foto: skulpturi.dk)

Skulpturi.dk er et af mine yndlingsteder. Et kunstnerdrevet udstillingssted dedikeret til skulptur og rumlige installationer. Så da en veninde foreslog, at vi indledte vores middag med lidt kunst, var jeg ikke sen til at foreslå Karin Lorentzen på skulpturi.dk. Med vilje viser jeg ikke et foto af hele installation. Ganske enkelt fordi det ikke kan gengive den oplevelse det er at stå i et rum med omvendt stuk mens fødderne knaser gipsrester og tørre blomsterblade. 

Ideen fik Karin Lorentzen under et ophold på Bornholm. Det var i det tidlige forår og udenfor stod påskeliljerne og lokkede. En ren form. Som et forsøg hældte hun gips i blomsterkronen og herfra udviklede forsøget sig til værket "Cultivator". 

Karin Lorentzen "Cultivator" (Foto: skulpturi.dk)

Ned fra loftet hænger gipsblomster med mærker af farve fra kronblade og støvdragere og på gulvet ligger de naturlige blomster fragmenterede og tørrede. Der er sågar en let duft af blomster i rummet.

Værket vækker en række associationer. Nogen har sagt, at det er som at stå på havets bund og kigge op på blomsterne, der duver i vandkanten. Selv fik jeg associationer til et borgerligt miljø tilbage i tiden med stuk i loftet og den unge pige, der sysler med blomstermalerier og pressede blomster. En association som brydes af det lettere faretruende ved at gå rundt under sylespidse blomsterhoveder. 

Besøget på skulpturi.dk var en god afslutning på en uge, der ikke udelukkende bestod af specialeskrivning, men ud af min øjenkrog kan jeg skimte den store bunke af bøger jeg i dag hentede på biblioteket. Måske skulle jeg lige åbne en af dem, inden jeg holder weekend.

Pia Arke - Den Frie og Nationalmuseet

ENGLISH

I søndags tog jeg de uldne lange underbukser på, en ekstra trøje og trak hætten op over huen for at cykle ud til Den Frie Udstillingsbygning. Vel egentlig en ganske passende påklædning til en udstilling af Pia Arkes værker som for flertallets vedkommende tager sit udgangspunkt i Grønland!

Jeg kan varmt anbefale udstillingen - og at du beholder de lange underbukser på. Der er nemlig hundekoldt i bygningen! Det som jeg synes, der er mest interessant ved Pia Arkes kunst er dels hendes sammenstilling af det videnskabelige og det personlige og dels hendes udforskning af fotografiet som medie. Hvis du har læst bare lidt om udstillingen ved du allerede, at hun byggede et camera obscura, som hun kunne stå inden i, men også andre fotos på udstillingen viser, hvordan hun udforskede fotografiets muligheder bl.a. ved at lægge skabeloner over dem.

 

Pia Arke (Foto: Det Nationale Fotomuseum)

Og, så er jeg ret begejstret for denne installation/skulptur:

 Pia Arke Jord til Scorebysund, 1998 (Foto: Den Frie Udstillingsbygning)

"Det er tre menneskers kaffeforbrug gennem fire måneder. Da jeg var i Grønland, ville jeg smide kaffegrumset ud, men så fik jeg at vide, at det måtte jeg ikke, den skulle blive til kompost, de ville så gerne have noget mere jord. Efter tilstrækkelig lang tid bliver kaffe til jord." (fra udstillingskataloget)

"Udstillingen fortsætter på Nationalmuseet" stod der på et skilt ved udgangen. Så op på cyklen igen for at få fortsættelsen med.

På Nationalmuseet fik udstillingen mere karakter af skattejagt. Pia Arkes værker er nemlig udstillet i den eskimoiske samling. Det var sjovt og fungerede fint, men det var også lidt underligt at gå på et historisk museum og kun være interesseret i kunstværker. Heldigvis var der andre end mig. Vi kunne kende hinanden på, at vi gik rundt med det gule (gratis!) udstillingskatalog i hånden.

Den Frie Udstillingsbygning om udstillingen og Pia Arke

Andre mere udførlige beskrivelser af udstillingen:
KUNSTEN.NU
Iben Mondrup - i øvrigt et fint arkiv, hvis formål det er at nuancere billedet af det post-koloniale Grønland

Andre blogindlæg om kunstnere som arbejder i det felt Pia Arke kalder Etno - Æstetik. Et begreb som dækker over de forventninger man som etnisk/ikke-vestlig kunstner forventes at opfylde. Nemlig at beskæftige sig med sin egen etniske kultur på en måde, som bekræfter det vestlige blik på denne kultur. Opfylder disse tre forventningerne?:
Runa Islam
Shirin Neshat
Anish Kapoor