Astrid og Anne Marie

ENGLISH

I dag er det Kvindernes Internationale Kampdag. En dag som i år har 100 års jubilæum. Det fejrer jeg ved at sætte fokus på to stærke kvinder, som kæmpede på to fronter i en mandsdomineret verden. På den ene side ved i det hele taget at vælge kunstnerverden og på den anden ved at vælge billedhuggerlinjen.

 

Astrid Noack 1888-1954

  

Astrid Noack i atelieret

Læs mere om Astrid Noack i Dansk Kvindebiografisk Leksikon

 

Anne Marie Carl-Nielsen - 1863-1945

 

Anne Marie Carl-Nielsen og Carl Nielsen

  

Anne Marie Carl-Nielsen i atelieret

Som de fleste ved var det ikke små handy skulpturer til kaminhylden disse to kvinder skabte.

"Public sculpture ... Oh God, even the phrase makes me feel tired'

En af mine absolutte favoritter indenfor skulptur er Anish Kapoor.


Anish Kapoor Sky Plinth
Fra The Fourth Plinth - billedserie på The Guardian, januar 2008

Den mand kan noget med rum og ikke-rum, som er helt unikt. Og, så pyt med, at han ikke er begejstret for skulptur i det offentlige rum - så længe det ikke afholder ham fra at arbejde indenfor dette rum.
Læs interview med Anish Kapoor i The Guardian

Fra anti-elitær kunst til elitær

På havnefronten ved Langebro står Havnelaboratoriet



Et kunstprojekt skabt af Parfyme som gennem de sidste 8 år har skabt kunst i det offentlige rum.
Havnelaboratoriet er et engagerende, debatterende og legende kunstprojekt, der pirker til det kreative i os alle. Et styk absolut anti-elitær kunst.



En væsentlig del af projektet er vandcyklerne som publikum opfordres til at benytte til at se byen fra vandsiden. Der er kommet mange gode rapporter ud af det som kan læses på stedet.



Klik på billedet for at læse rapporten.



Et lille museum fortæller om de projekter publikum har været med til at forme og så kan man altid lige spille et lille nummer på træzylofonen.



Det anti-elitære ligger i at alle kan være med. Den eneste forudsætning er et åbent sind over for at "lege med" og bruge sin kreativitet.

Langt mere elitært er Kirsten Ortweds udstilling på Statens Museum for Kunst. Elitært skal her forstås som et krav om viden.



Den viden der kræves er, at skulptur altid griber ind i rummet og interagerer med det. Skulptur skaber rum og bryder rum. Og så arbejder skulptur med form og materiale. Mere kompliceret er det sådan set ikke. Men uden den viden fremstår Kirsten Ortweds skulpturer som lukkede og "underlige".



Noget kunst kræver altså ingen baggrundsviden for at appelere mens andet kræver et minium af indsigt for at åbne sig. Det elitære bliver ikke mindre af den aura af noget ophøjet kunstmuseet har over sig. I virkeligheden er der ikke noget elitært over kunsten som sådan, men ofte over formidlingen af den. At gå ind og se Kirsten Ortweds skulpturer er altså ikke mere kompliceret end at gå ind at se en film, når bare vi har koden med. Og de skulpturer de vil altså noget med rummet og i sær tomrummet.

"Da jeg kom til Vesterbro"

Ikke nok med, at vores gade har fået dens helt egen sang i form af Thåstrøms "Sønder Boulevard", men nu har vi også fået kunst i gaden.



I forbindelse med U-turn festivalen er der opstillet skulpturer af Husk Mit Navn langs Sønder Boulevard. Jeg nåede lige at tage et par fotos inden de i overmorgen tages ned igen.



Ærgerligt at de forsvinder så hurtigt, men materialet egner sig naturligvis ikke til et længere ophold på gaden i al slags vejr. Københavns kommune burde stikke kunstneren en pose penge til at lave dem i et mere vejregnet materiale, da de udfordrer skulpturen som form og blander den med street art og dermed giver et frisk pust til den skulptursamling vi ellers møder i gadebilledet.

Thingbæk Kalkminer

Min barndoms sommerferier foregik altid i Danmark. Et par enkelte gange på Sjælland og Fyn, men oftes kørte den lille Opel Kadet, pakket med utålmodige børn på bagsædet, mod Jylland. Det er egentlig ikke meget konkret jeg husker, mere stemninger, men en gang var vi i Daubjerg kalkgruber. Måske kan jeg huske det på grund af osten, der også den gang blev lagret i kalkgruben. Om vi også var i Mønsted Kalkgruber erindrer jeg ikke, men jeg ved med sikkerhed, at vi aldrig var i Thingbæk Kalkminer.



Thingbæk kalkminers ejer var billedhuggeren Anders Bundgaard og da kalkbrydning på et tidspunkt ikke længere var rentabelt, fik han den ide at lave minerne om til skulpturmuseum. Grundbestanden er hans egne skulpturer, men i 1969 skænkede Ålborg kommune C.J. Bonnesens (1868-1922) gibsmodeller til Thingbæk Kalkminer.



Anders Bundgaard er nok mest kendt for Gefionspringvandet og det var da også mit første møde med ham. Springvandet har fascineret mig lige siden. Fuld af kraft og dynamik fortæller det myten om Gefion, der på en nat skabte Sjælland ved at pløje et område ud af Sverige, som senere blev kastet i havet mellem Fyn og Sjælland.

Kvinden

Kai Nielsen "Leda med Svanen"



"er der så stor forskel paa den trætte levemand, der paa 3 mils afstand fra badepigerne tilfredsstiller sig med en kikkert, og den paa akademiet praktiserede, systematiserede, minutiøse, mikroskopiske, gennem maaneder varende undersøgelse og synsdissektion af en stakkels nøgen, betalt kvindes anatomi?/.../mød nu ikke op og sig kunstneren er et specialmenneske, der kun oplever kvinden som form. - !! den heromtalte stagnerende, systematiserede opleven af feminin exhibitionisme maa forekomme de fleste for tør til brug som inciterende, livgivende inspiration"
(Richard Mortensen)


Erik Thommesen "Kvinde"

Pornografi pakket ind i lyrik: "Lydia" malet af Matthew William Peters, 1777 (Lydia er en figur i John Drydens "Amphitryon", skuespil fra 1690)

3 x skulptur

Et lille tip til en søndagstur kan være at tage på Gl.Holtegaard og se Bjørn Nørgaards skulpturudstilling. Den er godt sat op og viser indenfor rammerne en bredde i skulpturen som kunstnerisk udtryk.


Karin Lorentzen

Har du lyst til at ruste dig inden du tager afsted, kan jeg varmt anbefale Grethe Ørskovs "Skulptur og Skulpturoplevelse". En fantastisk pædagogisk bog, der indfører dig i skulpturens opbygning. Endnu har jeg ikke læst den hele, men bare den smule jeg har læst, har givet mig en helt anden oplevelse af skulpturen end før.


Eva Steen Christensen

Vil du hellere sidde hjemme foran computeren, så gå ind på www.skulpturi.dk.
En gruppe af kunstnere med skulpturen som udtryksmiddel har skabt et forum for skulptur, som, hvis visionerne holder, tegner ganske spændende.

Heste

På trods af alle gode intentioner i går, da jeg lavede research på byens rytterstatuer, måtte jeg erkende, at jeg faktisk fandt hestene betydelig mere interessante end alt det andet.


Anne Marie (Carl) Nielsen "Christian IX" på Christiansborg Slots Ridebane

At forholde sig til en rytterstatues placering i byrummet er ikke lige til, når statuen er sat op på et tidspunkt, hvor byen så helt anderledes ud. Man kan selvfølgelig forholde sig til, hvordan arven er forvaltet og i de fleste tilfælde er det nære rum nogenlunde intakt. Hvilken indflydelse har så for eksempel den massive trafik. Hvis udgangspunktet er, at statuen går ind og aktiverer rummet, så må der nødvendigvis også ske noget, når rummet forandres. Spørgsmålet er så, hvor stort er det rum? Er det kun det nære eller strækker det sig videre? Der må ud og søges litteratur og ind til da holder jeg mig til hestene.


H.W.Bissen & Wilhelm Bissen "Frederik VII", 1873. Christiansborg Slotsplads.


Wilhelm Bissen & Martin Nyrop:"Absalon". Opstillet 1902 på Højbro Plads.


Abraham - César Lamaroureux: "Christian V", 1688. Kongens Nytorv.


Jacques-Francois-Joseph Saly: "Frederik V", 1755-71. Amalienborg Slotsplads.


Stephan Sinding: "Valkyrie", 1908. Churchill-parken ved Esplanaden.

Skulp-tur

I kunsthistoriestudiet er der et krav om spredning. Denne spredning ligger både i valg af indgangsvinkler - metode/histografi, formidling etc. - og i perioder. Hvorfor spredningen er lagt som en periode før 1400 og en periode mellem 1400 og 1800 kan vel kun de, der har bestemt det, svare på. Et bud kunne naturligvis være, at der her er lagt vægt på historiebegrebet i studiet.
Før 1400 var ikke svært og det var oven i købet sjovt, men nu står jeg med den håbløse 1400-1800. Middelalderen er brugt, så den med lige at snige sig over 1400 går nok ikke - suk. Derfor tog jeg i dag på skulp-tur i håb om at blive inspireret til en opgave om rytterstatuer i København. Ikke fordi rytterstatuer får mit hjerte til at banke, men for at se om der er stof til en opgave om skulpturen og byrummet.
Første stop var ridebanen ved Christiansborg. Godt nok udenfor perioden.


Anne Marie (Carl) Nielsen "Christian IX" på Christiansborg Slots Ridebane, opstillet i 1927, næsten 20 år efter at AMCN vandt den indbudte konkurrence.


H.W.Bissen & Wilhelm Bissen "Frederik VII", 1873. Christiansborg Slotsplads.


Wilhelm Bissen & Martin Nyrop:"Absalon". Opstillet 1902 på Højbro Plads.


Abraham - César Lamaroureux: "Christian V", 1688. Kongens Nytorv.


Jacques-Francois-Joseph Saly: "Frederik V", 1755-71. Amalienborg Slotsplads.

Endelig en konge uden hest:

Knud Nellemose: "Frederik IX", opstillet 1982 på Langelinie.

Over en kop kaffe fra mit yndlingskaffested:

Kafferiet, Esplanaden 44, Kbh.K

tænkte jeg lidt over det. To rytterstatuer falder ind under perioden og hvad jeg mener om dem er forbeholdt en dag i munter lag. Måske er jeg simpelthen der, hvor gode ideer er velkomne.