Viser opslag med etiketten Kunstnyheder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kunstnyheder. Vis alle opslag

tirsdag den 8. september 2009

Nyt museum i Malmø

D.26. december i år åbner Moderna Museet en filial i Malmø. Museet får til huse i John Smedbergs gamla elektriktetsværk fra 1901. Bygningen rummede indtil 2006 kunsthallen Rooseum og det har altså taget 3 år at forhandle sig frem til en ny funktion.


Foto: Jan Engsmar

Fokus vil naturligt være på den moderne kunst og det er hensigten både at have en flydende samling, som skiftes ud ca. hvert år, samt særudstillinger. Den første særudstilling bliver dels med Luc Tuymans, dels med Astrid Svangren og den første samling sætter fokus på 60´ernes kunst.

I min research faldt jeg over følgende sætning på Rooseums hjemmeside:"När Nittve slutade tog Bo Nilsson över vilket tyvärr inte gick lika bra.". Undskyld, men den kunne jeg bare ikke lade være med at give videre......

Leder af det nye museum er Magnus Jensner, som kommer fra Dunker Kulturhus i Helsingborg. Det lover ganske godt, når man tænker på, hvilke udstillinger der trak en til Helsingborg, før byrådet besluttede sig for at Dunkers Kulturhus skulle have en lokal fremfor international profil.

Læs mere om Moderna Museet, Malmø
Læs mere om det hedengangne Rooseum

tirsdag den 1. september 2009

KØS - Museum for kunst i det offentlige rum

Køgeskitsesamling skiftede i august officielt navn til KØS - Museum for kunst i det offentlige rum.
Navnet er skabt udfra en række overvejelser omkring museets profil som Danmarks specialmuseum for kunst i det offentlige rum. Hermed kommer det nu også til udtryk i navnet, at museets fokus er flyttet fra skitser til kunst i det offentlige rum.


Randi og Katrine

Og kunst i det offentlige rum er udstillingen HAVNEN, som åbner på søndag d.6. september. Udstillingen er en del af udstillingsprojektet KURS. Et samarbejde mellem kunstmuseerne i Region Sjælland. KURS sætter fokus på Havnen, Søen, Træet, Torvet og Højen fortolket af lang række kunstnere. Du kan selv deltage i projektet ved at uploade fotos af de 5 emner på Myplace.

mandag den 31. august 2009

Fra en "artoholic"s verden

"30 things about art and life, as explained by Charles Saatchi
He rarely gives interviews, but a new book offers an intriguing insight into what drives the enigmatic collector's passion for art"
Læs interviewet: The Observer

søndag den 30. august 2009

Solidaritetserklæring fra kunstverdenen


Mere end 100 samtidskunstnere er under navnet AktionAuktion gået sammen om en kunstauktion til fordel for de afviste irakere. Udover selve auktionen vil der i perioden 10. - 21. september være en række aktiviteter, som skal sætte fokus på de afviste irakteres situation. Udstilling af værkerne samt aktiviteterne finder sted Høkerboderne 8 på Vesterbro (Den Hvide Kødby). Selve auktionen bliver ledet af auktionshuset Bruun Rasmussen.

AktionAuktion
Information
Kirkeasyl

fredag den 24. juli 2009

En dag i Præstø

Danmarks provinsbyer byder hver i sær på mange arkitektoniske og kunstneriske oplevelser. Enhver by byder på huse fra mange forskellige perioder og ofte en skulptur eller flere. Det sker også at byerne udnytter disse potentialer og udgiver foldere om emnerne. Dette er denne sommer sket i Præstø, hvor du nu kan gå rundt blandt byens bemærkelsesværdige huse med en lille forklaring til en række af dem. Du kan downloade folderen på Præstøs hjemmeside - vælg folderen Antonitterruten.



Hvis du er virkelig interesseret kan du ikke klare dig uden at lave lidt forarbejde ved at læse "Gamle huse i Præstø" udgivet af Fredningsstyrelsen, da folderen ikke giver mange oplysninger om det arkitektoniske, men ligger vægt på det historiske. Det kunne have været et godt supplement med et par nedslag i de arkitektoniske særpræg, som for eksempel vinduet på billedet ovenfor. I stedet for at satse på det velkendte og sikre ville det have været rart at se en folder, som turde gå lidt videre og sprænge rammerne ved lidt nytænkning. Og, jeg tør næsten ikke nævne Flickr i denne sammenhæng. Men folderen er en god vejviser og lægger en god rute.



Et must når du er i Præstø er naturligvis Jeppe Heins vandkunst ved havnen. Springvandet blev skabt til Venedig Bienalen (så vidt jeg husker 2003) og blev forsøgsvis opstillet i Præstø i 2006, hvorefter en indsamling blandt borgere og erhvervsliv muliggjorde en permanent opstilling. Det er et yndet sted for børn og barnlige sjæle.

Kommer du en lørdag eller søndag kan du slå et smut forbi den nye Ole Ring Samling på torvet 10. Ole Ring var søn og elev af L.A.Ring og boede i en periode i Præstø. Han var præget af faderens naturalistiske stil og hans motivverden omfattede landskaber, land- og bybilleder fra i sær Sydsjælland. Du kan læse mere om samlingen på Ugebladet Sydsjællands hjemmeside. Det har ikke været muligt at finde åbningstiderne, så du må slå et smut forbi.

Endelig er der Thorvaldsens Samling på Nysø. Samlingen blev oprettet i 1926 og rummer en række af Thorvaldsens sidste værker. Du kan læse mere om samlingen på Thorvaldsens Museums hjemmeside. Samlingen er åben tirs-fred 14-17 og lør-søn 11-17.

Og, skulle du have behov for at bruge penge, så har Præstø Antik et stort udvalg af møbler og glas samt en specialafdeling dedikeret formgiveren Jens H. Quistgaard.

Bliver du sulten bare ved tanken om al denne aktivitet?, så er Skipperkroen på havnen et godt sted at slå sig ned til frokost og pausekaffen kan du altid indtage på Cafe Mocca, som ligger på samme strøg.

onsdag den 6. maj 2009

Du bist eine Butterblume

Pipilotti Rist fik i mandags overrakt Juan Miró prisen på 70.000 Euro for "hendes vidtrækkende kreative aktivitet og hendes fremtrædende bidrag til samtidskunsten"


Pipilotti Rist. Still from Pour Your Body Out (7354 Cubic Meters).

Det er anden gang prisen uddeles. Sidst var i 2007, hvor den gik til Olafur Eliasson.

Hvis du tilfældigvis skal til Rotterdam i weekenden, kan du lige nå at se udstillingen Elixir på Museum Boijmans Van Beuningen. Udstillingen består af ni videoværker af Pipilotti Rist. Du kan se klip fra videoerne, interview med Pipilotti Rist og meget mere på museets hjemmeside. På Youtube har museet samlet en række demovideoer.



Senere på året sættes to udstillinger op på henholdsvis Fundació Joan Miró, Barcelona og Centre Cultural Caixa Girona - Fontana d'Or, Girona.

Herhjemme ejer Louisiana videoværket Sip My Ocean (1996) og på AROS kan du se videoinstallationen Daggrys-timer i naboens hus (2005)

Andre blogindlæg om Pipilotti Rist:
Pipilotti Rist Homo sapiens sapiens på Louisiana
Mød Pipilotti Rist på Louisiana
Pipilotti Rist i Venedig

tirsdag den 20. januar 2009

Prado på Google Earth

Prado har indgået et samarbejde med Google Earth. Samarbejdet går ud på, at du nu på Google Earth kan se et udvalg af Prados mesterværker i en meget høj opløsning.



Det kan naturligvis, som Jonathon Jones (The Guardian) påpeger på sin blog ikke sammmenlignes med at være der selv. Men hvor ofte kan du komme så tæt på, når du står på et kunstmuseum. Selv havde jeg stor fornøjelse af at undersøge de mange detaljer i Hieronymus Bosch´s The Garden of Earthly Delights. Da jeg i sin tid stod over for værket var det helhedsindtrykket det gjaldt. Detaljerne var for mange til, at jeg kunne indfange dem alle. Nu kan jeg i fred og ro sidde herhjemme og fortsætte fornøjelsen over værket detalje efter detalje. Man kan også sige, at museet som studiesamling hermed får udvidet sin mening.



Hvis du ikke allerede har Google Earth, så få den her
Når du er kommet ind i Google Earth går du ned til layers menuen i venstre side. Under Geography finder du Prado og efter et dobbeltklik er du der.
Der er et hvidt skilt, hvorpå der står Museo del Prado. Klik og du får et udvalg af mesterværker at vælge i mellem.
Når du har valgt, kan du bruge musens hjul til at komme tættere på.

Læs mere om projektet: Giles Tremlett "Google brings masterpieces from Prado direct to armchair art lovers"

søndag den 11. januar 2009

Hvis jeg boede i New York

Hvis jeg boede i New York, ville jeg fluks blive 1stfan (Brooklyn Museum of Art klub). Ikke for at mingle ved deres lørdagsarrangementer, men for at følge deres twitter projekt. I januar måned er det An Xiao (hun har også en blog) som twitter. Med udgangspunkt i en reflektion over, hvor revolutionerende morsekoden var for datidens kommunikation overfører hun den til en af nutidens mange kommunikationssystemer - twitter.

Hør An Xiao fortælle om projektet

mandag den 8. december 2008

Det blev en mand - igen

Så er sløret løftet for vinderen af Tuner Prize 2008. Ud af de fire nominerede blev det hanen i kurven - Mark Leckey - der løb med prisen.


Mark Leckey

Det har fået Bidisha fra The Guardian til at skrive en kritisk artikel om valget, som nok skal sætte sindene i kog. Der er foreløbig 20 kommentarer til artiklen og rønnebærerne er sure, indtil Erik Sherman sætter tingene i perspektiv.


Cathy Wilkes

Mange - både mænd og kvinder - lever i den tro, at vi alle, uanset køn, bliver opdraget ens og at alle udtryk uanset køn,tro og race bliver vurderet på det samme grundlag. Det foregår kun i en ideel verden og der er ingen grund til at blive sur, hvis der er nogen, der gør opmærksom på det faktum.


Runa Islam

Alligevel får det folk op ad stolene, men et argument, som at nu pipper endnu en sur feminist, er bare ikke godt nok.
Erik Sherman har undersøgt statistiken bag Turner prisen og gør opmærksom på, at siden prisen blev stiftet i 1984, har vinderen været en mand 21 gange og en kvinde 3. Det er vel næppe udelukkende udtryk for, at kvinder er dårligere til at opfylde prisens kriterier end mænd.


Goshka Maguga

Samtidig har der kun været tre år, hvor flertallet i komiteen har været kvinder - og det var ikke de år, hvor kvinderne vandt. Jeg vil give Sherman ret i, at ingen af os kan sige os fri for subjektive vurderinger og at i mange tilfælde appelerer et udtryk fra en af vores eget køn mere til os end omvendt. Den universelle kunstner, der rammer alle, er en sjældenhed. Og en fuldstændig objektiv vurdering baseret på faglige kriterier lige så.

Se en præsentation af de 4 nominerede kunstneres værker

Læs Richard Dorments (The Telegraph) kritik af de nominerede - Who cares, who wins?

mandag den 3. november 2008

Lidt til lænestolen

Ovenpå gårsdagens chok over Frankfurter Allgemeines temmelig ligefremme tilgang til kunst som investerings- og statussymbol måtte jeg i dag en tur forbi The Guardian.

Det blev til en 3 minutters rundgang i The Royal Academys Byzantinske særudstiling med Jonathan Jones. Billede og lyd i topkvalitet. Og så flyttede jeg over i lænestolen.


Raphael Julius ll (1511-12)

Dybt begravet i den dybe stol lyttede jeg mig igennem Jones´ gennemgang af renæsanceportrætter. Jeg følte mig bagefter betydelig mere rig over introduktionen til de kendte værker end ved at vide, hvordan kunstmarkedet har det!

søndag den 2. november 2008

Ærlig snak

I min jagt på kunstnyheder var jeg i dag inde på Frankfurter Allgemeine. Avisen har valgt en ganske anden vinkel på kunsten end den alment opbyggelige som skal bidrage til vores allesammens dannelse. Deres sektion med kunst hedder ganske enkelt Kunstmarkt


Gustave Courbet Femme au perroquet (1866)

Her kan du senest læse et interview med Jeff Koons, hvor han fortæller om sin samling og sit syn på kunstmarkedet lige nu.
Herudover kan du på Kunstmarkt få de sidste nye opdateringer og synspunkter på kunstmarkedet.
Du finder ikke en liste over museer men til gengæld en over gallerier. Også her er der artikler og interviews om og med galleriejere.
Kunst er investering! Det er da ærlig snak.

lørdag den 25. oktober 2008

1000 kunstværker du skal se før du dør

The Guardian har startet en serie: 1000 kunstværker du skal se før du dør


Caravagio "The Sacrifice of Isac"

Personligt får jeg temmelig travlt. På trods af at de kun er nået til C er der ikke mange værker jeg kan sige med sikkerhed, at jeg har set. Nogle ved jeg, at jeg kun har set i bøger. Andre kender jeg slet ikke til.

onsdag den 22. oktober 2008

En moske designet af kvinder

Sakirin Moskeen i Istanbul er den første moske i verden, hvor interiøret er skabt af kvindelige designere og arkitekter



Indretningsarkitekten Zeynep Fadillioglu - der er kendt for indretningen af en række restauranter over temaet tradition møder nutid - leder teamet som foruden hende selv består af en række andre kvindelige designere og kunstnere.
Læs artikel på npr

torsdag den 25. september 2008

Peggy Guggenheim

I år fylder Peggy Guggenheim Collection i Venedig 60 år. Samlingen er kendt for sin store repræsentation af moderne kunst.



Peggy Guggenheim havde en fin næse for, hvad der på sigt ville slå igennem og købte derfor blandt andet Jackson Pollock på et tidspunkt, hvor stort set ingen kendte til hans kunst. Rygtet vil vide at hun købte de ukendte kunstnere fordi hun ikke havde råd til andet, men med en principbeslutning om at købe et nyt kunstværk hver dag har hun nok haft et andet syn på størrelsen af et rimeligt beløb til lommepenge end de fleste!
Læs artiklen på Berlingske.dk

onsdag den 24. september 2008

Smukke malerier dæmper smerter

En gruppe italienske forskere fra universitetet i Bari har undersøgt maleriers smertedæmpende effekt



Det er udelukkende æstetisk smukke malerier som for eksempel Botticellis, der dæmper smerten. Hvor i mod mere provokerende malerier ikke har nogen effekt.
Læs artiklen i Politiken

mandag den 22. september 2008

En af de lidt bedre kræmmere

Er Damien Hirst en genial kunstner eller bare en supergod kræmmer som forstår markedsmekanismerne bedre end de fleste? Det spørgsmål har The Guardian stillet sine læsere - se resultatet

tirsdag den 9. september 2008

torsdag den 20. september 2007

Blogger tip

Her et par tip til andre webblogs, jeg finder interessante:

Morhaljen: Omdrejningspunktet er middelalder og politik. På det sidste har det også handlet en del om mad!

Nadjas reflexioner : Reflexioner er et magasin, der udkommer ca. en gang om året. Til magasinet er tilknyttet webbloggen Nadja reflexioner som bestyres af den ene af de to redaktører. Omdrejningspunktet er kultur og medier.


Ines Doujak

Et mindre skræmme eksempel er art.blogging.la. Omdrejningspunktet er kunst og der er mange interessante artikler, men lay outet gør det så anstrengende at læse, at jeg hurtigt gav op.

torsdag den 19. juli 2007

En kunstbog til ferien

Mangler du en god kunstbog til ferien, kan jeg varmt anbefale Rune Gade og Camilla Jalvings "Nybrud - dansk kunst i 1990erne"



Bogen er skrevet i et godt og læsevenligt sprog uden at blive poppet. Det er sjældent jeg ligefrem "sluger" en kunstbog, men her er der tale om to virkelig gode formidlere.


Agneta Werner "join Her sight"

Naturligvis er emnet også meget nærværende. Alle, der har interesseret sig for samtidskunst de sidste par årtier, vil nikke genkendende til flere af de nævnte udstillinger og begivenheder. Som for eksempel billboard aktionen fra 2003 "women 2003" eller den første udstilling i Danmark, hvor kuratoren blev synlig, måske for synlig til nogens smag: "NowHere" på Louisiana, 1996.


Ann Lislegaard "Bellona"

Ann Lislegaard var med på udstillingen, men er lige for øjeblikket også aktuel på Statens Museum for Kunst/ X-rummet. Udstillingen "Crystal World" løber til 5. august og et lille tip vil være kun at gå derind for, at se den.

lørdag den 14. juli 2007

Myreflittig

Selvom, der har været lidt stille her på siden i et stykke tid, har jeg været myreflittig.

Jeg åbnede d.23. juni min kunsthandel - stutz kunsthandel







Det var en dejlig dag, hvor mange kom forbi. Tak for det!
stutz kunsthandel holder til i kollektivbutikken Rat Race, stevnsgade 11, 2200 Kbh. Et kreativt miljø af designere, grafikere og kunst. Du kan læse mere på min hjemmeside stutz

Sommerudstillingen er en gruppeudstilling med de fire kunstnere, der udstiller i løbet af det næste halve år.



Du kan i øvrigt også finde stutz på myspace

Og, apropos myspace syntes jeg, det var på tide med en ny serie, så for et par uger siden, startede jeg en serie med alverdens kunst. Se serien på artblog.myspace

"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH