mandag den 30. november 2009

Larissa Sansour

Her kommer så øjeblikket, hvor jeg røber, at jeg aldrig var på Arken for at se udstillingen Skagensmalerne i nyt lys (2008). Havde jeg været det, havde jeg allerede haft kendskab til Larissa Sansour, som udstillede værket Hip, hip Today. Men det var altså først i dag, at jeg stiftede bekendtskab med hende.

Larissa Sansour er født i Jerusalem (1973). Hendes mor er russer og hendes far er palæstinenser. Den første intifada sendte hende ud på en længere rejse til England, USA og Danmark. Dette er et vigtigt element i hendes kunst. Som hun selv siger: “The work that I do (now) is mostly informed by the Palestinian situation. In my work, I try to set the viewer off balance, breaking stereotypes of ethnicity as well as clichés in the frame work of art display" (læs mere på Khalil Sakakini Cultural Centres hjemmeside)

I denne video omkring middagsbordet kobler Sansour den arabiske ret mloukhieh til den politiske hverdag.



Læs mere om Larissa Sansour (Kunstdk)

mandag den 2. november 2009

En pegende gestus

At pege på noget, som er centralt er et effektivt virkemiddel. Her med ca. 400 års mellemrum.


Skibby kirke (ca.1350. To hellige mænd peger på skriftbånd. Desværre ved vi ikke, hvad der har stået, andet end det må have været vigtigt.


Dronning Juliane Marie af J.G.Ziesenis (1766). Her ved vi til gengæld, at dronningen peger på sin egen søn Frederik, for at gøre opmærksom på, at han bør blive konge i stedet for Christian d.7.
"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH