onsdag den 23. februar 2005


Scritiaer. Vézelay. Posted by Hello

Scritiae

I min beskrivelse af pilgrimskirken Vézelay, nævnte jeg et par med grisenæser, som jeg ikke kendte til. Det gør jeg nu og jeg bliver nødt til at undskylde overfor dem, for deres næser er aldeles ikke fra grise. Man kan dog godt sige, at deres næser mere ligner snuder. De hedder scritiaer og tilhører i følge Plinius en nomadestamme fra Nordindien. De beskrives også som værende lamme. I Vézelay tager manden sig da også til hoften, mens han støtter sig til kvinden. Hun peger desuden ned på sin hofte. De er i følge kunsthistorikeren Adolf Katzenellenbogen del af det program i Vézelays hovedindgang, der skal fortælle om alle de folk og folkeslag apostelene sendes ud for at sprede det gode budskab til. Her i blandt er både dem, jeg kalder fantastiske væsener, andre mindre fantastiske folkeslag og de syge.

torsdag den 17. februar 2005

Skt.Jørgen

Skt. Jørgen er den danske form af Skt.Georg. Han er soldaternes skytshelgen. Legenden fortæller om officeren fra Kappadokien, som ankommer til byen Selena på den dag, hvor prinsessen skal ofres til en drage. Skt.Jørgen dræber dragen og dette får kongen og byens befolkning til at lade sig døbe. Ofte ser kongen og dronningen til, når Jørgen højt til hest dræber dragen.

Skt.Jørgen. Udbyneder.1500-1525. Posted by Hello

tirsdag den 15. februar 2005


Vézelay.Panotiier.1125-30. Posted by Hello

Vézelay.Kynokefaler. 1125-30. Posted by Hello

Vézelay. Tympanon.1125-30. Posted by Hello

Pilgrimskirken Vézelay

Vézelay er udgangspunktet for en af de fire franske pilgrimsruter der i middelalderen førte europæerne til Santiago de Compostela i Spanien. En dansk pilgrim ville typisk tage ruten ned til Achen i Tyskland og indover til Paris, men fra det midterste af Tyskland kunne ruten gå over Moselland til Vézelay. Pilgrimsinteresse fik Vézelay omkring 1050. Da begyndte der at gå rygter om, at klosteret var i besiddelse af Maria Magdalenas relikvie. I 1096 besluttede abbeden, at der skulle bygges en ny klosterkirke. Den brændte ned i 1120 og man måtte starte forfra. De tre billeder jeg viser idag, stammer fra forhallen som også kaldes narthex. Dette rum var færdigt 1150. Det står naturligvis ikke idag som dengang, men har været udsat for lidt af hvert. Kirken blev restaureret i midten af 1800-tallet. Udover at være samlingssted for pilgrimme, blev byen i 1146 også udgangspunkt for korsriddere. Det skete da Bernhard af Clairvaux herfra opfordrede til det andet korstog.
Temaet for tympanonen i narthex er apostelenes udsendelse i verden for at sprede det gode budskab. Dette kan selvom skulpturerne er dateret til 1125-30 godt tyde på en forbindelse til korstogene ( Uwe Geese i "Romansk kunst" red. Rolf Toman). En tese der måske var værd at forfølge. Hvad der i første omgang er interessant for mig er de to andre billeder. For her dukker igen nogle af de fantastiske væsener op. Kynokefalerne er placeret øverst oppe i arkivolten og panotiierne står i højre side af tværstykket - den nederste række. Panotiierne bliver nævnt af Ctesias. Deres ører går helt ned til deres fødder og de bruger dem som tæppe. Dette illustrerer de her. De er meget generte og flyver væk, når de ser fremmede. Er der mon nogen der tænker på Jumbo nu? Der er i tympanonen også skulpturer af pygmæer og kæmper og der er nogle figurer med grisenæser, som jeg ikke kender til.

mandag den 14. februar 2005


S.Valadon. "Den forladte dukke". 1921. Posted by Hello

S.Valadon "Den forladte dukke". 1921.

Maleriet viser en ung pige i puberteten. Dukken der symboliserer den barndom, hun er ved at forlade, ligger hensmidt på gulvet. Dukken har udtjent sin rolle som model for den kvinde pigen skal udvikle sig til, hun er nu selv på vej. Endnu er der et bånd i mellem dem, nemlig de ens hårsløjfer. Som alle teenagere er hun optaget af sit udseende, men som kommende kvinde har det en ekstra dimension. Kravet om skønhed symboliseres ved sløjfen samtidig med, at den symboliserer, at hun både er barn og voksen. Dukken har lært hende en social kode for kvinder, som hun hele barndommen er blevet vænnet til.En dag når skønhed ikke længere er alt, skal hun sidde som moderen der udstråler omsorg, men også let bekymring. Moderen er erfaringen. Hun ved, hvad der forventes af pigen som kvinde og kender konsekvenserne. Den lette bekymring er også en vished om afsked og den ny rolle der venter moderen. At pigen vender sig væk fra moderen og er mere optaget af sig selv og sit eget udseende er naturligt for hendes alder. I det hele taget er det et meget naturligt maleri, som giver indsigt i et kvindeligt univers der ikke er bundet til tid og sted.

Ugens kunstner: Suzanne Valadon

Suzanne Valadon levede i perioden 1865-1938. Til forskel fra så mange andre kunstnere kom hun ikke fra borgerskabet. Hendes mor var enlig og måtte arbejde som vaskekone. Efter en tid som artist, der endte med at hun faldt ned fra trapezen som 15-årig, arbejdede Suzanne Valadon som model for Paris´kunstnere. Her i blandt Toulouse-Lautrec som brugte hende som model til maleriet "Tømmermænd". Et portræt af hende malet af samme befinder sig på Glyptoteket. Også Renoir, Puvis de Chavannes og Degas benyttede sig af hendes modelevner.
Hendes liv bærer myten i sig. Nemlig myten om arbejderklassepigen der hang ud med drengene, drak som dem og havde affærer med dem alle. Måske gjorde hun det, men hun begyndte også at male selv. Det lykkedes hende at opnå anerkendelse og i 1894 blev hun som den første kvinde optaget i Société Nationale des Beaux-Arts. I den kommende tid vil jeg beskæftige mig en del med hende, da jeg synes, det kunne være interessant at se på, hvad der er skrevet om hende og hendes malerier.

torsdag den 10. februar 2005


Kapitæl. Autun. 1130-35. Posted by Hello

tirsdag den 8. februar 2005


Jeanna Bauck malet af Bertha Wegmann,1887. Posted by Hello

Ugens kunstner:Bertha Wegmann

Bertha Wegmann levede i perioden 1846- 1926. Hun var en af datidens anerkendte malerinder og efter at have været ignoreret i kunsthistorien er hun nu på vej ind. Hendes uddannelse fik hun i München, da der herhjemme ikke var større muligheder for kvinder. Også andre skandinavere tog til Sydtyskland og Bertha Wegmann sluttede et livslangt venskab med svenskeren Jeanna Bauck. Sammen tog de til Paris for at studere videre. Begge valgte aldrig at gifte sig. Et almindeligt valg dengang for de kvinder der gerne ville sikre sig udfoldelsesmuligheder.

Du kan læse mere om hende på
http://www.kid.dk/Weilbach.asp?ObjectId=657&wTekstId=53750
og
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1396/query/bertha%20wegmann/

fredag den 4. februar 2005


Jens Søndergaard. Posted by Hello

Et slag for det lille museum

"Hvad Trusterne er i de store Landes Handelsliv, er Statsmuseerne i Samlerverdenen. Langsomt, men uafvendeligt opsluger de den ene Privatsamling efter den anden....De fleste Museumsmænd også herhjemme sværger til denne Udvikling. De ser lige ondt til den lille Privatsamling og til de Museer, der har et mindre Udvalg af en Kunstart, der er bedre repræsenteret i Statens Samlinger. Det piner dem, at orientalske Porcelæner og gamle Møbler er fordelt på flere Samlinger og ikke koncentreret i én, og tidlig og sildig prædiker de Udveksling for at opnå Ensartethed, System og Koncentration" Uddrag af kronik i Politiken september 1921 af Frederik Poulsen (1876-1950), klassisk arkæolog.Direktør for Ny Carlsberg Glyptoteket.
Ensartethed, system og koncentration betyder udelukkelse af det der ikke passer ind i kasserne. Uvilkårligt ryger mangfoldigheden på den konto. En kunstner som Jens Søndergaard fremstår i de store samlinger som f.eks. Århus og Ålborg som mørkemaleren. Et billede der understøttes af monografier om kunstneren, som ligger vægt på indflydelsen fra den barske opvækst i Nordvestjylland. Tag til det lille museum i Heltborg, Thy og se en helt anden Jens. En lys, farverig og munter maler. Det store museum kan endnu ikke løsrive sig fra en tidligere stadfæstet kanon der forudsætter ensartethed. Hvorfor det lige er den mørke Jens, der bliver tilføjet den kunsthistoriske kanon, er en anden sag. Det lille museum kan altså være med til at give et mere rigt billede af en kunstner ved at fokusere på en anden side af kunstnerens virke.
Hvad det lille museum også kan er at give mulighed for en anden slags koncentration end den Poulsen i første omgang hentyder til. Nemlig den der kommer af, at den udstillede mængde af værker ikke overvælder en.
Danmark og især Jylland har en masse små museer som lever en økonomisk tilværelse på spareplanet uden støtte fra alverdens fonde. Når de ikke får de midler de søger, er fondene med til at cementere en centralkoncentration. Det er da kedeligt.
Poulsen skriver videre i sin kronik: "...Landskabet, Rejsestemningen, Samlingernes Lidenhed, der muliggjorde Overblik, intim Tilegnelse og Gentagelse, alt det i Forening gjorde Sindene beredte og feststemte. Og bagefter kunde Indtrykkene fæstnes gennem vandringer og samtaler i den frie Natur" Med 2005 formulering bliver det til noget i retning af: Kom så afsted, lav en picnickurv, se god kunst og nyd det danske landskab. Horisonten er videre ude på landet.

Du kan læse mere om Jens Søndergård her:
http://www.kid.dk/Weilbach.asp?ObjectId=922&wTekstId=49557
og om museet i Heltborg her:
http://www.thistedmuseum.dk/

Og skulle du komme forbi Thisted, kan du se mere munter og farverig Jens på biblioteket.

torsdag den 3. februar 2005


Kentaur.Voldby kirke. Posted by Hello

Kentaur

Halvt mand og halvt menneske er kentaueren. Også den stammer fra antikken. Historien er at en præst forelskede sig i Zeus´ kone Hera, hvilket selvfølgelig ikke behagede Zeus. Derfor narrede han præsten til at lande i en sky og ud af den opstod kentaurerne. Selvom de også kunne være gæstfrie og venlige, var de meget uberegnelige og ikke til at stole på.

onsdag den 2. februar 2005


Sebastian Mynster.Cosmographia. Basel 1544. Skiapod, Kyklop, dobbelthoved, Blemmyae, Kynokefal. Posted by Hello

Kyklop.Råby kirke.Ca.1510. Posted by Hello

Den enøjede

Kyklopen har kun et øje, lige i midten af panden. Ligesom de andre fantastiske væsener dukker også kykloperne op allerede i Homers "Odysseen". Her møder Odysseus blandt mange andre farer den menneskeædende kæmpe, kyklopen Polyfemos. Kykloperne skal i første omgang have boet på Sicilien, først senere bliver de lokaliseret i Indien. Netop på Sicilien er der fundet skeletter af små elefanter som stammer fra istiden. De har et hul midt i kraniet som er deres næsebor, men måske er blevet forvekslet med et øje.
"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH