Vézelay er udgangspunktet for en af de fire franske pilgrimsruter der i middelalderen førte europæerne til Santiago de Compostela i Spanien. En dansk pilgrim ville typisk tage ruten ned til Achen i Tyskland og indover til Paris, men fra det midterste af Tyskland kunne ruten gå over Moselland til Vézelay. Pilgrimsinteresse fik Vézelay omkring 1050. Da begyndte der at gå rygter om, at klosteret var i besiddelse af Maria Magdalenas relikvie. I 1096 besluttede abbeden, at der skulle bygges en ny klosterkirke. Den brændte ned i 1120 og man måtte starte forfra. De tre billeder jeg viser idag, stammer fra forhallen som også kaldes narthex. Dette rum var færdigt 1150. Det står naturligvis ikke idag som dengang, men har været udsat for lidt af hvert. Kirken blev restaureret i midten af 1800-tallet. Udover at være samlingssted for pilgrimme, blev byen i 1146 også udgangspunkt for korsriddere. Det skete da Bernhard af Clairvaux herfra opfordrede til det andet korstog.
Temaet for tympanonen i narthex er apostelenes udsendelse i verden for at sprede det gode budskab. Dette kan selvom skulpturerne er dateret til 1125-30 godt tyde på en forbindelse til korstogene ( Uwe Geese i "Romansk kunst" red. Rolf Toman). En tese der måske var værd at forfølge. Hvad der i første omgang er interessant for mig er de to andre billeder. For her dukker igen nogle af de fantastiske væsener op. Kynokefalerne er placeret øverst oppe i arkivolten og panotiierne står i højre side af tværstykket - den nederste række. Panotiierne bliver nævnt af Ctesias. Deres ører går helt ned til deres fødder og de bruger dem som tæppe. Dette illustrerer de her. De er meget generte og flyver væk, når de ser fremmede. Er der mon nogen der tænker på Jumbo nu? Der er i tympanonen også skulpturer af pygmæer og kæmper og der er nogle figurer med grisenæser, som jeg ikke kender til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar