S.Valadon "Den forladte dukke". 1921.

Maleriet viser en ung pige i puberteten. Dukken der symboliserer den barndom, hun er ved at forlade, ligger hensmidt på gulvet. Dukken har udtjent sin rolle som model for den kvinde pigen skal udvikle sig til, hun er nu selv på vej. Endnu er der et bånd i mellem dem, nemlig de ens hårsløjfer. Som alle teenagere er hun optaget af sit udseende, men som kommende kvinde har det en ekstra dimension. Kravet om skønhed symboliseres ved sløjfen samtidig med, at den symboliserer, at hun både er barn og voksen. Dukken har lært hende en social kode for kvinder, som hun hele barndommen er blevet vænnet til.En dag når skønhed ikke længere er alt, skal hun sidde som moderen der udstråler omsorg, men også let bekymring. Moderen er erfaringen. Hun ved, hvad der forventes af pigen som kvinde og kender konsekvenserne. Den lette bekymring er også en vished om afsked og den ny rolle der venter moderen. At pigen vender sig væk fra moderen og er mere optaget af sig selv og sit eget udseende er naturligt for hendes alder. I det hele taget er det et meget naturligt maleri, som giver indsigt i et kvindeligt univers der ikke er bundet til tid og sted.