onsdag den 29. marts 2006


Evelyn De Morgan Flora 1894 Posted by Picasa

Arnold B�cklin Flora 1875 Posted by Picasa

Sir Lawrence Alma-Tadema Flora Posted by Picasa

Hans Zatzka Flora of the Alps Posted by Picasa

Flora - forårets og blomsternes gudinde

Også andre malere end S.Botticelli har naturligvis beskæftiget sig med Flora, forårets og blomsternes gudinde (romersk mytologi, i græsk mytologi hedder hun Chloris). Her er nogle bud. Det skal i den sammenhæng siges, at Flora var mere populær hos renæssancens humanister end hos romerne, som havde mange andre favoritguder. Dog holdt de en fest for hende i april/maj måned. Hun var gift med vindguden Favonius (på græsk Zephyros) som ses på Botticellis maleri "Primavera". Denne scene er dog højst sandsynligt en blanding af græsk og romersk mytologi og måske viser den Chloris´ forvandling til Flora, som i Ovids version af historien, Zephyros lidenskabeligt forelsker sig og tager med magt. Senere fortryder han og gør hende til blomster- og forårsgudinden Flora. Når jeg skriver måske er det fordi dette maleri er en af de mest omdiskuterede malerier og ingen har været i stand til at tolke det endegyldigt.

Evelyn De Morgan (1850-1919) hører til anden generation prærafaelitter. Uddannelsen fik hun dels ved at stå i lære hos sin onkel R.S. Stanhope og dels på Slade School of Art, London. Hun udstillede første gang i 1877 på Grosvenor Gallery, London. Foruden malerier udarbejdede hun senere design til keramik sammen med sin mand William De Morgan, som var en del af Arts & Craft bevægelsen.

Arnold Böcklin (1827-1901) var symbolist og en meget anerkendt af slagsen især i det tysktalende område af Europa i slutningen af det 19.årh. Hans motivverden kredsede om den klassiske mytologi.

Sir Lawrence Alma-Tadema (1836-1912) har jeg tidligere haft oppe.

Hans Zatzka (1859-1945/49) er også kendt som P.Ronsard. Han dekorerede adskillige kirker i Wien, Mayerling, Innsbruck og Olm. Han er kendt for sine allergoriske emner, genre scener og figurer. Et sted læste jeg, at hans værker er populære som postkort. Gad vide, hvad der ligger i det? Noget i stil med Skagensmalernes og Heerups popularitet på kort og kagedåser?

tirsdag den 28. marts 2006


Sandro Botticelli Primavera 1482 detalje Flora gudinde for foraar og blomster Posted by Picasa

Sandro Botticelli Primavera 1482 detalje De tre Gratier Posted by Picasa

Sandro Botticelli Primavera 1482 Posted by Picasa

Primavera

Tør jeg mon lægge Botticellis "Primavera" ud. Sidst jeg proklamerede forår sneede det om eftermiddagen, men i dag har jeg cyklet uden både hue og vanter, så jeg vover.....

tirsdag den 21. marts 2006


Laura Alma-Tadema A knock at the Door 1897 Posted by Picasa

Laura Alma-Tadema Solskin Posted by Picasa

Sir Lawrence Alma-Tadema Under the Roof of Blue Ionian Weather (detalje) Posted by Picasa

Sir Lawrence Alma-Tadema The Year is at the Spring. All is Right with the World. 1901 Posted by Picasa

En familie af kunstnere

Der er forår i luften. Fuglene pipper ved solopgang og solen brager ind ad vinduerne kl.7.00. I går var det jævndøgn. Dag og nat var nøjagtig lige lange og fra nu af og ind til Sankt Hans kan vi glæde os over, at dagen er længere end natten. En god anledning til endnu en gang at hive en kunstner frem som delte kunstsyn med præ-rafaelitterne : Sir Lawrence Alma-Tadema (1836-1912). Hollænder af fødsel, men af forskellige årsager, både personlige og økonomiske, flyttede han i 1870 til London. Her var i forvejen et godt marked for hans kunst, som blot voksede ved, at han flyttede der til. Han giftede sig med Laura (1852-1909), som var elev af ham. Andre elever var Arthur Drummond (1871-1957) og H.W.Mesday (1831-1915). Senere blev også datteren Anna (1865-1943) hans elev. Det har ikke været muligt at finde så mange gengivelser af hendes malerier, men der findes på internettet en del af hendes mors og naturligvis en masse af hendes fars. Linket fører til en omfattende biografi over Lawrence Alma-Tadema, der kan føre videre til Laura og Anna.

søndag den 19. marts 2006


Gasolin Posted by Picasa

Gasolin

Jeg har aldrig defineret mig selv som Gasolin fan. Faktisk har jeg aldrig ejet så meget som et kassettebånd med dem endsige en plakat, så derfor var overraskelsen ekstra stor i går, da jeg var inde og se Anders Østergaards dokumentarfilm "Gasolin". Gruppens sange har været med hele vejen gennem mit liv! Der var klip fra sange, som fik mig til at tænke på den gang jeg var in-between (selvom det begreb vel ikke eksisterede, da jeg var 8 år gammel) og lige havde opdaget, der var noget, der hed popmusik. Og, der var sange, der hørte ungdomslivet til. Både som underlægningsmusik og som skråle med, når en hev guitaren frem. Og så var der alt det ind i mellem.
Det var en meget forunderlig oplevelse, at finde ud af, at noget har betydet så meget uden, at jeg vidste det. Og, oven i købet gik jeg ud med en klump i halsen.

fredag den 10. marts 2006


Hvis du endnu ikke har set Me and you and everyone we know, saa se at komme afsted Posted by Picasa
"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH