torsdag den 30. juli 2009

fredag den 24. juli 2009

Dagens sommergæst

Dagens sommergæst på P1 er Claus Carstensen. Fik du ikke hørt udsendelsen, så hør den på DRs hjemmeside


"Ni bidrag til kritikken af den økonomiske og selvopfyldende æstetik" (Nordjyllands Kunstmuseum)

En dag i Præstø

Danmarks provinsbyer byder hver i sær på mange arkitektoniske og kunstneriske oplevelser. Enhver by byder på huse fra mange forskellige perioder og ofte en skulptur eller flere. Det sker også at byerne udnytter disse potentialer og udgiver foldere om emnerne. Dette er denne sommer sket i Præstø, hvor du nu kan gå rundt blandt byens bemærkelsesværdige huse med en lille forklaring til en række af dem. Du kan downloade folderen på Præstøs hjemmeside - vælg folderen Antonitterruten.



Hvis du er virkelig interesseret kan du ikke klare dig uden at lave lidt forarbejde ved at læse "Gamle huse i Præstø" udgivet af Fredningsstyrelsen, da folderen ikke giver mange oplysninger om det arkitektoniske, men ligger vægt på det historiske. Det kunne have været et godt supplement med et par nedslag i de arkitektoniske særpræg, som for eksempel vinduet på billedet ovenfor. I stedet for at satse på det velkendte og sikre ville det have været rart at se en folder, som turde gå lidt videre og sprænge rammerne ved lidt nytænkning. Og, jeg tør næsten ikke nævne Flickr i denne sammenhæng. Men folderen er en god vejviser og lægger en god rute.



Et must når du er i Præstø er naturligvis Jeppe Heins vandkunst ved havnen. Springvandet blev skabt til Venedig Bienalen (så vidt jeg husker 2003) og blev forsøgsvis opstillet i Præstø i 2006, hvorefter en indsamling blandt borgere og erhvervsliv muliggjorde en permanent opstilling. Det er et yndet sted for børn og barnlige sjæle.

Kommer du en lørdag eller søndag kan du slå et smut forbi den nye Ole Ring Samling på torvet 10. Ole Ring var søn og elev af L.A.Ring og boede i en periode i Præstø. Han var præget af faderens naturalistiske stil og hans motivverden omfattede landskaber, land- og bybilleder fra i sær Sydsjælland. Du kan læse mere om samlingen på Ugebladet Sydsjællands hjemmeside. Det har ikke været muligt at finde åbningstiderne, så du må slå et smut forbi.

Endelig er der Thorvaldsens Samling på Nysø. Samlingen blev oprettet i 1926 og rummer en række af Thorvaldsens sidste værker. Du kan læse mere om samlingen på Thorvaldsens Museums hjemmeside. Samlingen er åben tirs-fred 14-17 og lør-søn 11-17.

Og, skulle du have behov for at bruge penge, så har Præstø Antik et stort udvalg af møbler og glas samt en specialafdeling dedikeret formgiveren Jens H. Quistgaard.

Bliver du sulten bare ved tanken om al denne aktivitet?, så er Skipperkroen på havnen et godt sted at slå sig ned til frokost og pausekaffen kan du altid indtage på Cafe Mocca, som ligger på samme strøg.

tirsdag den 21. juli 2009

Lyt til oldtiden

Forskningsinspektør på Glyptoteket Jan Stubbe Østergaard fortæller i dagens Vita om, hvorfor oldævl er vigtigt for nutidens mennesker. Lyt på DRs hjemmeside.

En absolut moderne altertavle

Videokunstneren Bill Viola har fået til opgave at skabe to nye altertavler til St. Pauls Cathedral i London. Hvert værk vil bestå af flere skærme i stil med gamle altertavler og vil som disse kunne lukkes. Arbejdet begynder i 2009 og forventes afsluttet i 2011.
Læs mere på artdaily.com.

tirsdag den 7. juli 2009

Shahzia Sikander som kurator

Stilhed er ikke det samme som stilstand, så selvom der ikke er sket meget på bloggen i den seneste tid, har der været travlhed i kulissen med forberedelse til to eksamener. De er nu vel overstået og jeg er tilbage igen med et tip til dem der skal til New York.

På Cooper-Hewitt, National Museum kan du indtil 7. september se en udstilling kurateret af Shahzia Sikander. I beskrivelsen af udstillingen lyder det: "Sikander will mine and interpret the museum’s collection and produce an installation of selected work. This exhibition will include a new work created by Sikander, inspired by Cooper-Hewitt’s collection.".

Vi, der ikke skal til New York må nøjes med at se udstillingens samtale mellem Shahzia Sikander og Glenn Lowry på YouTube:



Shahzia Sikanders hjemmeside
"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH