torsdag den 30. august 2007

Det bliver ikke bedre

Der kan umuligt være noget der kan slå disse to pragteksemplarer i kategorien "Flyveører"



Roger Ballen "South Africa Brothers"

Billedet indgår i Louisianas faste samling

onsdag den 22. august 2007

Hvad kogebøgerne fortalte

Den amerikanske historiker Carol Gold har forsket i danske kogebøger fra perioden 1616-1901. Som samler af gamle kogebøger er det naturligvis en glædelig nyhed og det kommer ikke som en overraskelse, at Carol Gold har vristet svar på de store spørgsmål som politik, økonomi og social forandring ud af bøgerne. Læs det meget spændende interview med Carol Gold i Webmagasinet Forum

søndag den 19. august 2007

Et par gode flyvører

Så er der lidt til samlingen af flyveører i kunsten - tre på stribe.
En romersk frise som kan ses på Glyptoteket i København.

søndag den 12. august 2007

Ursula Reuter Christiansen + "Fire kvindelige kunstnere fra Møn"

En af de mere spændende arrangementer, vi oplevede i vores sommerferie, var en aften i Galleri Ankerhus på Klintholm Havn, Møn.



Her viste og fortalte Ursula Reuter Christiansen blandt andet om hendes film "Skarpretteren", som lige har været med på udstillingen "WACK! Art and the feminist revolution" på Museum of Contemporary Art i Los Angeles.

Det var vist også meningen, at Edith Marie Rosenmeier fra Møns Museum skulle have fortalt om udstillingen "Fire kvindelige kunstnere fra Møn", men efter 3 timers film og foredrag af Ursula Reuter Christiansen var publikum møre og selv om der havde været pause med kaffe og fiskekringle var det tid til at køre hjem.


Lene Adler Petersen "Dråben"

Udstillingen på Museumsgården i Keldbylille er ret usædvanlig. De fire kvindelige kunstnere Lene Adler Petersen, Ellen Hyllemose, Ane Mette Ruge og Ursula Reuter Christiansen er gået i dialog med ungkarlen Hans Hansens gård, som er præget af fraværet af kvinder og børn og af datidens rumindretning.


Ursula Reuter Christiansen

Lene Adler Petersens "Dråben" tager blandt andet udgangspunkt i gårdens fugtige rum og hænger derfor naturligt i stadsstuen og spisekammeret.
Ursula Reuter Christiansen har arbejdet med et tema, som er velkendt i forbindelse med hendes kunst, nemlig Grimms eventyr. Lige så velkendt er den feministiske vinkel og hendes dialog med gården er derfor et eventyr om kvindens socialisering til voksenlivet på landet med alle de faldgruber og drømme denne har indeholdt.


Ellen Hyllemose

Ellen Hyllemoses værker referer til husflid, men modsat bondekulturens manglebrætter og lignende er de funktionsløse.


Ane Mette Ruge

Ane Mette Ruge sætter datid og samtid på spidsen og dialogen bliver både en gentagen af datidens genstande på museet, i samtidens fotomedie og som fragmenter, samt en tilføjelse af samtidens genstande, som her pc´eren på bondens skrivebord.

Udstillingen løber så vidt jeg husker efteråret ud, men du må ringe til Museumsgården for at finde ud af det. Der er nemlig intet på internettet om udstillingsperioden!

mandag den 6. august 2007

Kunsthistorie

Vejen til at få et hurtigt overblik over kunsthistorien, går mange veje. Der er selvfølgelig klasikerne Gombrich og Janson, men de har aldrig rigtigt tilfredsstillet mig. Tvært i mod har de nok nærmere irreteret mig.
Så prøvede jeg mig med Marilyn Stockstead



Den er for så vidt ikke ringe. Meget omfattende og skrevet med et blik på den nyere kunsthistorie, hvilket vil sige, at den inkluderer kvindelige kunstnere og ikke - vestlig kunst. Jeg er bare ikke kommet så langt i den. Der er et eller andet ved omfanget og layoutet i den udgave jeg har, der ikke appelerer til hyggelæsning. Men jeg vælger af og til et afsnit ud og den er bestemt bedre end Gombrich og Janson.



Den sidste jeg har haft i er Frederick Hartts "Art: A History of Painting, Sculpture and Architecture" fra 1976. Jeg er meget begejstret for hele det indledende kapitel. Her gennemgår Hartt blandt andet: "hvad er kunst", "hvad er stil" og ikke mindst retninger indenfor den kunsthistoriske teori. Det hele er skrevet i et levende og systematisk sprog. Det kapitel må nærmest siges at være et "must". De næste kapitler er korte, men stadig levende skrevet. Desværre har jeg ikke volume 2, hvor Hartts speciale, renæsancen, behandles, men hans kapitler om kunsten i middelalderen er lige så kedelige som alle andre.



Hvordan kan noget så spændende som for eksempel portalen i Autun, hvor billedet er fra, gøres så kedeligt?
Problemet med meget litteratur om romansk og gotisk kunst er, at det er præget af opremsning på opremsing og det er altså ikke synderligt spændende. Det gælder for så vidt også litteratur om de danske kalkmalerier med enkelte undtagelser. For eksempel gør de korte afsnit i serien Danske Kalkmalerier emnet betydeligt mere spændende. Også i det de er skrevet af forskellige fagfolk med hver deres vinkel på emnet.

onsdag den 1. august 2007

Former og mønstre

Natur



(Kunst)håndværk



Kunst


Hanne Linde "Uden titel", 2005
"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH