En pegende gestus

At pege på noget, som er centralt er et effektivt virkemiddel. Her med ca. 400 års mellemrum.


Skibby kirke (ca.1350. To hellige mænd peger på skriftbånd. Desværre ved vi ikke, hvad der har stået, andet end det må have været vigtigt.


Dronning Juliane Marie af J.G.Ziesenis (1766). Her ved vi til gengæld, at dronningen peger på sin egen søn Frederik, for at gøre opmærksom på, at han bør blive konge i stedet for Christian d.7.

David Shrigley

Den bedste kur mod regn og tiltagende mørke er for mig at krølle sammen i lænestolen med en god podcast i høretelefonerne. Og, det var det, jeg gjorde i går. Podcasten var en TATE artist talk med David Shrigley, som jeg havde fundet på TATEs iTunes kanal. Optagelsen var fra en artist talk, som fandt sted på TATE i december 2008. At lytte til en fremvisnig af værker - Shrigley havde medbragt en række billeder - kræver naturligvis et vist kendskab til kunstneren, men med det in mente fungerede det faktisk ret godt. Først i dag har jeg set, at Shrigleys "talk" også findes som video, men det er altså svært at krølle sammen i lænestolen med computeren på knæet.

Podcasten gav mig appetit på mere Shrigley, så senere gik jeg på Internettet og fandt til min glæde ud af, at han selv har lagt en række animationer på YouTube. Blandt andet denne, som han viste på TATE:



Ydermere fandt jeg ud af, at han p.t. deltager i en gruppeudstilling på Galleri Nicolai Wallner og i november viser en soloudstilling samme sted. Godt nok betyder det, at jeg må rejse mig fra lænestolen og bevæge mig ud i regnen, men det gør jeg gerne. Måske er jeg oven i købet så heldig, at regnen holder op en dag.

Venedig Biennalen

Nylig hjemvendt fra Venedig Biennalen må jeg endnu engang konstantere, at der er langt mellem den kunst, der virkelig rykker. Jeg håber ikke, at de deltagende lande alle har taget det seriøst, at de skulle sende det ypperste deres land kan præstere, for de nationale pavilloner var den største skuffelse. Men heller ikke den kuraterede del af biennalen var noget overflødighedshorn. Kurator på denne del er Daniel Birnbaum, som har en lang karriere bag sig som kurator. Herhjemme var han medkurator på udstillingen Uncertain States of America, Herning Kunstmuseum (2007) og allerede udfra de to udstillinger, kan jeg garantere, at der altid vil være et eller flere skyggespil, hvis Birnbaum er involveret. I Herning var det Paul Chan, som også er med på biennalen, hvor han er suppleret med bl.a. Hans-Peter Feldmann.


Paul Chan


Hans-Peter Feldmann

Begge er bestemt ikke uinteressante og hører til det mere opløftende på biennalen.

Derudover har Birnbaum en forkærlighed for blomster lavet i bemalet plastik og skum. I Herning var det Christina Lei Rodriguez. På biennalen er det Nathalie Djurberg.


Christina Lei Rodriguez


Nathalie Djurberg

At træde ind i Nathalie Djurbergs univers var en oplevelse udover det sædvanlige. Et dunkelt univers fyldt med forunderlige gevækster kombineret med videoanimationer, hvor der udspillede sig lige så forunderlige scener. En af de kunstoplevelser som rykker, men som bare ikke kan forklares med ord, så hold øje med hende.


Nathalie Djurberg

Blandt de nationale pavilloner stak den russiske ud og det var i sær Pavel Peppersteins fortjeneste. Hans fremtidsversioner skilte sig ud og satte tanker i gang ligesom de vel meget naturligt fik mig til at tænke på George Orwell


Pavel Pepperstein

Pepperstein var også repræsenteret på den kuraterede del, ligesom han herhjemme kunne ses på U-Turn festivalen (2008)


Se flere værker:
Hans-Peter Feldmann
Christina Lei Rodriguez
Nathalie Djurberg
Pavel Pepperstein

Study for an end of the world

I starten af dagens video om Niki de Saint Phalle er der en kort sekvens med Jean Tinguely ude i Nevada ørkenen. Det pirrede min nysgerrighed og efterhånden har jeg fået stykket et billede sammen.


Foto: Allan Grant LIFE magazine

Aktionen var en opfølgning af "Homage to New York" som Tinguely opførte i MOMAs Skulturhave i 1960. Tanken var, at skulpturen som bl.a. bestod af et piano, et badekar og 80 cykelhjul, skulle destruere sig selv og forsvinde. I New York gik det ikke helt som planlagt. Den selvdestruktive maskine havde svært ved at eksplodere og selve aktionen løb mere eller mindre ud i ingenting. Dog lykkedes det tilsidst, hvorefter en brandmand straks ilede til og slukkede ilden. Det lykkedes flere af tilskuerne at samle stumper af installationen som souvenirs og MOMA har i dag også enkelte dele af den i deres samling. Der i mod fungerede "Study for an end of the world" i Nevada Ørkenen i 1962 helt efter planen. Desværre er der ikke skrevet helt så meget om denne aktion.



Tinguely har selv sagt om de selvdestruktive maskiner, at tanken var kunstnerens totale frigørelse fra materialet. I opbygningen af installationen var det ikke så vigtigt om konstruktionen var stabil. Dens levetid var alligevel kort. Samtidig blev selve eksplosionen en uforudsigelig del af værket. Røgen der steg op kunne kunstneren ikke styre. Ligesom lyden. Endelig var tanken med den totale destruktion, at værket skulle stå tilbage som en ide. Et værk som kun eksisterede i bevidstheden på dem, som havde set det destruere sig selv. Dette betød for Tinguely endnu en frihed. Nemlig friheden til et uendeligt antal af fortolkninger. Nogle ville se værket som en joke, nogle ville tillægge det symbolsk værdi, andre igen ville sige, at det ikke havde nogen betydning.

Læs om "Homage to New York" i Time Magazines arkiv

Lyt til Kaira Cabanas frokosforedrag på MOMA om "Homage to New York"

Kunsthistorien skrevet med kvinder

Centre Pompidou har siden maj og et år frem til maj 2010 valgt udelukkende at vise kunsthistorien via værker af kvinder.

Læs artiklen på Forum
For dem som behersker det franske sprog, har udstillingen en hjemmeside

En af de kunstnere som Centre Pompidou viser er Niki de Saint Phalle, der i denne video fortæller om de malerier hun skabte med adskillige skud.


1960geraktuell

Frokostpause

Elisabeth Toubro

På Arkens YouTube side ligger denne lille video, hvor Elisabeth Toubro fortæller om sin skulptur "Konstruktion af en mulig omend løsagtig skulptur" fra 1991 (Arkens samling)



I det hele taget er der meget godt at hente på Arkens YouTube side, hvor en række kunstnere fortæller om deres kunst.

Kalkmaleribloggen - månedens kalkmaleri

Så er september måneds kalkmaleri lagt ud på Kalkmaleribloggen


Læs indlægget