mandag den 31. januar 2005


Olivia Holm-Møller.Lille pige i forgrunden.1945. Posted by Hello

Olivia Holm-Møller.Kun farve og rytme.1937. Posted by Hello

Olivia Holm-Møller. Høstlandskab med en gammel kone.1931. Posted by Hello

Ugens kunstner: Olivia Holm-Møller."At finde menneskeligheden i mennesket"

I sommers var jeg i Holstebro for at se byens kunstmuseum og opdagede, at byen også har et museum for Olivia Holm-Møller og hendes gode ven, Jens Nielsen. Olivia Holm-Møller kendte jeg kun for hendes relieffer og var nysgerrig efter at lære hende bedre at kende. Det var en af de dage, hvor sol hurtigt bliver til regn og vi var knap nået indenfor døren, før himlen åbnede sig. Regnvejr er godt til at sætte tempoet ned, så vi havde uendeligt med tid og rummene i arkitekterne Inger og Johannes Exners bygning var lyse og venlige. Jeg blev imponeret over, at den lille spinkle kvinde kunne male så ekspressivt med store, voldsomme penselstrøg og forstod efterhånden også bedre maleriets bånd til musikken. Besøget blev en øjenåbner for mig, så Olivia Holm-Møller har en speciel plads i mit hjerte.
Du kan læse mere om hende på:
http://www.kid.dk/Weilbach.asp?ObjectId=93&wTekstId=15325
eller
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/354/

Museet i Holstebro:
Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Museet
Nørrebrogade 1
Holstebro
Tlf. 97 42 18 24
Åbent:
Tir-fre 12-16
Weekend og sommer 11-17
Lukket mandag


torsdag den 27. januar 2005

Plinius og pygmæerne

Beyond these in the most outlying mountain region we are told of the Three-span men and Pygmies, who do not exceed three spans, i.e. twenty seven inches in height; the climate is healthy and always springlike, and it is protected on the north by a range of mountains; this tribe Homer has also recorded as being beset by cranes. It is reported that in springtime their entire band, mounted on the backs of Rams and she-goats and armed with arrows, goes in a body down to the sea and eats the cranes' eggs and chickens, and that this outing occupies three months; and that otherwise they could not protect themselves from the flocks of cranes that would grow up; and that their houses are made of mud and feathers and egg shells. Aristotle says that the pygmies live in caves, but in the rest of his statement he agrees with the other authorities.Pliny, Natural History, Book VII, 26.

Hvis du vil vide, hvad Homer og Aristoteles skrev om pygmæerne og tranerne, så gå til: http://www.panix.com/~sjl/wonder/lewis/cranes/cp_1.htm

Pygmæer og traner. Råby kirke. Posted by Hello

Pygmæer og traner

Allerede Homer nævner en rejse til det inderste af Afrika, hvor rejseselskabet møder nogle dværgagtige sorte mænd. Dem placerer Ctesias og Megathenes senere i Indien. De adskiller sig ved at være meget små og ved at bruge deres hår som beklædning. Deres køer er tilsvarende små. Ofte er pygmæerne i kamp med tranerne som stjæler deres afgrøder.

tirsdag den 25. januar 2005


Anna E.Munch.Hjem fra kirke. Posted by Hello

Anna E.Munch.Brødre. Posted by Hello

Ugens kunstner: Anna E. Munch

En af den danske symbolismes få kvinder er Anna E.Munch 18.6.1876-9.11.1960. Du kan læse mere om hende her: http://www.kid.dk/Weilbach.asp?ObjectId=1118&wTekstId=36482

lørdag den 22. januar 2005


Kynokefal. Råby kirke. 1500-tallet. Posted by Hello

Fra kynokefalen Reprobus til mennesket Kristoffer

Da kynokefalen Reprobus bliver kristen er det ikke kun navnet der bliver ændret, men også hans udseende. Kristoffer er menneske og denne forandring fra kynokefal til menneske sker da Reprobus konventerer. Et rigtigt menneske er altså en kristen og selv for de fantastiske væsener er dette muligt at opnå.

fredag den 21. januar 2005


Skt.Kristoffer. Maglebrænde. 1375. Posted by Hello

Kristoffer

En rejse i lænestolen er også en åndelig rejse. Ikke altid kun for læseren og forfatteren,men også personerne og sådan går det også en af de fantastiske væsener. I Indiens bjerge lever et folk som hedder kynokefalerne. De har hundehoved og kommunikerer ved at gø. En af disse folk - Reprobus - konverterer i følge myten til kristendommen og tager navnet Kristoffer - den som bærer Kristus.

onsdag den 19. januar 2005


Vejen Kunstmuseum Posted by Hello

Vejen Kunstmuseum

Vejen Kunstmuseum er en guldgrube, hvis du er interesseret i dansk symbolisme. Museet blev grundlagt i 1924 over billedhuggeren Niels Hansen Jakobsens værker og er dermed også hovedmuseum for ham. Der er værker af blandt andet Einar Nielsen, Vilhelm Hammershøi, Harald Slott-Møller samt Ludvig Find og ikke mindst den psykedeliske Jens Lund. Der er også enkelte kvinder bl.a. Anna E. Munch.
Det er fra København meget let at komme til Vejen, toget går direkte og turen varer ca.2.25 time.
Du kan klikke ind på deres hjemmeside, som iøvrigt er god, her: http://www.vejenkunstmuseum.dk/index.htm

tirsdag den 18. januar 2005

Skiapod

En skiapod har kun et ben. Det er til gengæld meget anvendeligt i solen, hvor foden fungerer som paraply. Skiapoden lever i Indien og dens virkelige pendant er sandsynligvis en yogi, der udfører en yogastilling.
Se billedet længere nede.

Fabelagtige rejser i lænestolen

I Homers Odysseus møder den græske helt utallige fantastiske væsener på sin rejse. Et par tusind år senere sker det samme for Mandeville, da han i 1300-tallet forlader Europa for i 33 år at rejse rundt i Østen. På trods af tidsforskellen har de det til fælles, at forfatteren med stor sandsynlighed aldrig har været alle de steder og set alle de væsener der bliver omtalt. Ligesom læseren af Mandevilles rejse sad trygt og godt i sin lænestol og "rejste" uden alle de farer og ubehageligheder der var forbundet med en virkelig rejse, gjorde forfatteren det også. Grebet ud af den blå luft var beretningerne dog ikke.
I det 5.årh.f.Kr. levede ved det persiske hof en græsk læge, der hed Ctesias. Om han selv har rejst i Indien er tvivlsomt, men hans beretninger får stor betydning. De er med al sandsynlighed fortællinger fra handelsmænd, han har mødt i Persien. En anden græker med betydning er Megasthenes ( 4.årh.f.Kr.). Han har til gengæld rejst i Indien. Derfor er hans fortællinger ikke nær så fantastiske, selvom de ikke er helt foruden. Disse to grækere er blandt Plinius den Ældres (Italien 23-79 e.Kr.) kilder, da han skriver sin Naturhistorie, men inden den bliver skrevet, rejser Alexander den Store ( 356-323 f.Kr.) til Indien. Ekspeditionen er spækket med mænd, der hver især kan bidrage til studier af naturen. Deres resultater rapporteres til Aristoteles og danner sandsynligvis grundlag for hans værk De Animalibus. Der er også en række af fiktive breve fra Alexander til Aristoteles og de er med til at bidrage til fortællingen, især om de fantastiske væsener de møder på deres vej. Senere kommer de latinske Alexander legender og romaner og føjer yderligere til.
Plinius bygger ifølge ham selv sit værk på grundlaget af adskillige kilder og værket er omfattende i sit indhold. Det er et værk, jeg vender tilbage til, idet værket spiller en væsentlig rolle indenfor videnskabens historie. Indtil da nævner jeg det blot som en af flere kilder til de fantastiske væsener der optræder i litteraturen, på mappa mundis, i kanten af middelaldermanuskripter og på kalkmalerier.


Skiapod. Råby kirke. 1500-tallet. Posted by Hello

Blemmyaer. Dalbyneder kirke. 1500-tallet Posted by Hello

Blemmyae. Voldby kirke. 1500-tallet. Posted by Hello

Blemmyae

Blemmyaer bor ifølge Plinius i Libyens ørken. De er mænd uden hoved og nakke og har derfor deres ansigt på brystet. Det er ikke utænkeligt, at de virkelig har eksisteret. Evagrius Scholasticus( Konstantinopel ca.536-600) fortæller om en stamme der ofte angreb kristne bosættelser i Nord-Afrika. Stammen hed blemmyae. Har de brugt skjolde påmalet ansigter er der ikke langt til fantasivæsenet.
Tit blev de forskellige væsener blandet sammen, enten når oversætteren ikke fik ordet helt rigtigt oversat eller i genfortællingen.
De to blemmyaer fra Dalbyneder kirke er samtidig en behåret race med hugtænder. Der optræder forskellige behårede væsener både i Plinius´ Naturhistorie og i Alexanderlegenderne. I sidstnævnte bor de oftest ved floder og har blandt mange karakteristiske træk, som her i Dalbyneder, vildsvinetænder.
Voldby kirke er interessant for udover blemmyaen med krone på optræder adskillige andre fabelvæsner og i samme hvælv et stort skib.

En god billedkilde til kalkmalerier er kalkmaleribasen som hører under Københavns Universitet: http://www.kalkmalerier.dk/index.html

mandag den 17. januar 2005

Ugens kunstner

Ugens kunstner er italieneren Vittore Carpaccio (Venedig c.1450-1525).
Hvis du vil vide mere om Vittore Carpaccio så gå til : http://www.artrenewal.org/asp/database/art.asp?aid=616&page=1



Ugens kunstner Vittore Carpaccio, Venedig 1450-1525. Posted by Hello

torsdag den 13. januar 2005

Groteske figurer

Droleri: ( fransk:grinagtighed) En humoristisk tegning i et middelalderligt manuskripts margen, eller et lignende motiv skjult i sten eller træudskæringer i en middelalderkirke ( Edvard Lucie-Smith: Kunst)

Groteske: Et ornament skabt af renæsancens arkitekter og kunstnere på grundlag af antikke, romerske udsmykninger. Da disse ofte blev opdaget i underjordiske ruiner, såkaldte grotter, opstod navnet groteske. Ornamentet består af planteslyng, der løseligt forbinder motiver, ofte omfattende menneskelige figurer, dyr, fugle og fantasivæsener. Små malede scener, medaljoner eller reliefefterligninger kan indgå i dekorationen ( samme ).

Begreberne løber ofte sammen. I Danmark kender vi især begrebet fra kalkmalerierne. Her viser de os for eksempel deres bare ende, rækker tunge, er fabeldyr, som for eksempel havfruer, eller er fjerntboende menneskelignende figurer som blemyaen uden hoved og hals med øjnene på brystet.
Da figurerne spænder vidt er det nødvendigt at inddele dem. Katrin Kröll som har skrevet om drolerier i danske kalmalerier (Das drolastische Universum am Rande der göttlichen Ordnung, Kbh. 1993) og bruger flg. inddeling:
- Fabelfolkene, som lever i Indien og Afrika.
- Vildfolk, som lever i skovene i udkanten af den kultiverede verden.
- Menneskeligt agerende dyr, som er en slags biologiske grænsegængere.
- Djævle, som overskrider helvedets grænser og trænger ind i menneskers hverdag.
- Gøglere
- Narre og naragtigt handlende mennesker.
- Vrængere og blottere.
I de danske kalkmalerier er det oftest den sidsnævnte kategori der optræder. Vrængere og blottere udgør 35,5%, hvor de andre seks fordeler sig på 4,5-15 %

I den kommende tid vil jeg hovedsaglig beskæftige mig med fabelfolkene ud fra den tese, at de er med til at afgrænse Europa og europæeren i forhold til resten af verden og sådan er med til at skabe en europæisk identitet.

"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH