Fabelagtige rejser i lænestolen

I Homers Odysseus møder den græske helt utallige fantastiske væsener på sin rejse. Et par tusind år senere sker det samme for Mandeville, da han i 1300-tallet forlader Europa for i 33 år at rejse rundt i Østen. På trods af tidsforskellen har de det til fælles, at forfatteren med stor sandsynlighed aldrig har været alle de steder og set alle de væsener der bliver omtalt. Ligesom læseren af Mandevilles rejse sad trygt og godt i sin lænestol og "rejste" uden alle de farer og ubehageligheder der var forbundet med en virkelig rejse, gjorde forfatteren det også. Grebet ud af den blå luft var beretningerne dog ikke.
I det 5.årh.f.Kr. levede ved det persiske hof en græsk læge, der hed Ctesias. Om han selv har rejst i Indien er tvivlsomt, men hans beretninger får stor betydning. De er med al sandsynlighed fortællinger fra handelsmænd, han har mødt i Persien. En anden græker med betydning er Megasthenes ( 4.årh.f.Kr.). Han har til gengæld rejst i Indien. Derfor er hans fortællinger ikke nær så fantastiske, selvom de ikke er helt foruden. Disse to grækere er blandt Plinius den Ældres (Italien 23-79 e.Kr.) kilder, da han skriver sin Naturhistorie, men inden den bliver skrevet, rejser Alexander den Store ( 356-323 f.Kr.) til Indien. Ekspeditionen er spækket med mænd, der hver især kan bidrage til studier af naturen. Deres resultater rapporteres til Aristoteles og danner sandsynligvis grundlag for hans værk De Animalibus. Der er også en række af fiktive breve fra Alexander til Aristoteles og de er med til at bidrage til fortællingen, især om de fantastiske væsener de møder på deres vej. Senere kommer de latinske Alexander legender og romaner og føjer yderligere til.
Plinius bygger ifølge ham selv sit værk på grundlaget af adskillige kilder og værket er omfattende i sit indhold. Det er et værk, jeg vender tilbage til, idet værket spiller en væsentlig rolle indenfor videnskabens historie. Indtil da nævner jeg det blot som en af flere kilder til de fantastiske væsener der optræder i litteraturen, på mappa mundis, i kanten af middelaldermanuskripter og på kalkmalerier.