tirsdag den 23. december 2008

Glædelig jul


Tre vise mænd - Mørløv kirke

torsdag den 18. december 2008

Lige på falderebet

Lige på falderebet er det gået op for mig, at Glyptoteket har kørt en julekalender blog fra 1. december.


Th.Lundbye

Det er intet mindre end fantastisk formidling af museets samling! Som dette værk af Lundbye i låge nr.17 som omhandler julekrybben.

Glyptotektet har blogget siden august 2008. Desværre har jeg først opdaget bloggen nu, men det er jo aldrig for sent, så de har hermed fået sig en tro følgesvend.

Sidst i august skrev jeg netop om manglen på danske blogs om kunst(historie). I den forbindelse nævnte jeg min skuffelse over Statens Museum for Kunst og deres blog om det digitale SMK. Det viser sig, at jeg var ganske enkelt for tidligt ude. Siden da er der kommet mere liv i bloggen.

søndag den 14. december 2008

Anne Deleporte

En himmelblå væg med fragmenter af ord og billeder. Tekst og fotos stammer fra de aviser Anne Deleporte (f.1960 på Corsika)har sat op på galleriets væg og delvist skjult igen med den himmelblå farve. Modsætninger som synlighed og usynlighed spiller en stor rolle i Anne Deleportes værker.



I et andet værk har Anne Deleporte isoleret elementer af velkendte kunstværker og på denne måde synliggjort detaljer i værkerne, som her i Man Rays foto "Tears". Resten af værket er usynligt.



Værket er del af serien fresco, som også indeholder dette værk, hvor en anden af Deleportes temaer udspiller sig. Skyggens forandring, når solen flytter sig understreger flygtigheden. En flygtighed, som også avisernes nyheder indeholder. Værket rejser spørgsmålet om det permanente eksisterer, som andet end flygtighedens modsætning? Et gennemgående træk i Deleportes værker.



Foruden fotografi arbejder Anne Deleporte også med video og som her i ler i serien Princees Y.

Anne Deleportes hjemmeside
Anne Deleporte er aktuel i Prospect1, New Orleans biennale for international samtidskunst.
Læs om biennalen i New York Times
Se fotos fra Prospect1 på flickr.

tirsdag den 9. december 2008

Got one!

I min frokostpause i dag surfede jeg lige forbi The Guardian og så tog dagen en ganske anden drejning.



Keith Tyson ville sætte roulettehjulet i gang over middag og de første 5000 ville kunne downloade et unikt kunstværk ganske gratis. Ideen var, at værket ville tage form alt afhængig af, hvor roulettehjulet - i form af en række roterende røde, sorte og grønne streger - stoppede.
Middagstid var naturligvis engelsk tid, så jeg måtte vente tålmodigt. Indrømmet mellem 13 og 14 var jeg ikke specielt koncentreret om mit arbejde.
De første 40 minutter brød siden sammen og panikken var til at tøjle. Hvis jeg ikke kunne komme ind, var sandsynligheden ikke stor for at andre kunne. 13.45 var der bid og så overså jeg, at billedet ville komme i et pop-up billede! Der var kun et værk pr. ip-adresse, så der røg det. I lettere panik styrtede jeg ind til min kollegas computer, men adrealin og spil er ikke altid en god kombination. Koncentrationen røg og jeg fik ikke noget ud af det.
Men alt godt kommer til dem, der kan vente, så for sjov prøvede jeg på min egen computer, da jeg kom hjem. Bingo! Nu har jeg mit eget minde om en sjov eftermiddag. Under dække af at ville sammenligne, downloadede jeg også et på mandens computer. Og, det er ganske vist. De er ikke ens.
Dog fik ingen af os jackpot - et helt grønt billede - men vi har da begge et par grønne streger i blandt de sorte og røde.
Sjov ide og at dømme efter kommentarerne på The Guardians side er jeg ikke den eneste, der har moret mig og mærket spillets sus.

Læs om Keith Tysons ide bag værket
Prøv lykken

Et lys i mørket

Haleh Anvari er fotograf og fra Iran. Hun har sat sig for at vise, at iranske kvinder er andet end sorte indhyllede og undertrykte søjler.



Læs interview med Haleh Anvari i The Guardian

mandag den 8. december 2008

Det blev en mand - igen

Så er sløret løftet for vinderen af Tuner Prize 2008. Ud af de fire nominerede blev det hanen i kurven - Mark Leckey - der løb med prisen.


Mark Leckey

Det har fået Bidisha fra The Guardian til at skrive en kritisk artikel om valget, som nok skal sætte sindene i kog. Der er foreløbig 20 kommentarer til artiklen og rønnebærerne er sure, indtil Erik Sherman sætter tingene i perspektiv.


Cathy Wilkes

Mange - både mænd og kvinder - lever i den tro, at vi alle, uanset køn, bliver opdraget ens og at alle udtryk uanset køn,tro og race bliver vurderet på det samme grundlag. Det foregår kun i en ideel verden og der er ingen grund til at blive sur, hvis der er nogen, der gør opmærksom på det faktum.


Runa Islam

Alligevel får det folk op ad stolene, men et argument, som at nu pipper endnu en sur feminist, er bare ikke godt nok.
Erik Sherman har undersøgt statistiken bag Turner prisen og gør opmærksom på, at siden prisen blev stiftet i 1984, har vinderen været en mand 21 gange og en kvinde 3. Det er vel næppe udelukkende udtryk for, at kvinder er dårligere til at opfylde prisens kriterier end mænd.


Goshka Maguga

Samtidig har der kun været tre år, hvor flertallet i komiteen har været kvinder - og det var ikke de år, hvor kvinderne vandt. Jeg vil give Sherman ret i, at ingen af os kan sige os fri for subjektive vurderinger og at i mange tilfælde appelerer et udtryk fra en af vores eget køn mere til os end omvendt. Den universelle kunstner, der rammer alle, er en sjældenhed. Og en fuldstændig objektiv vurdering baseret på faglige kriterier lige så.

Se en præsentation af de 4 nominerede kunstneres værker

Læs Richard Dorments (The Telegraph) kritik af de nominerede - Who cares, who wins?

søndag den 30. november 2008

Der var engang en endnu værre finanskrise

Når jeg sidder og bladrer igennem LIFE magazines fotos fra 1930´erne, kan jeg ikke lade være med at tænke på de dommedagsbasuner, der p.t. lyder over det ganske land.
Dette foto fra Dorothea Langes serie om mennesker under depressionen i 30´erne kan måske sætte tingene lidt i perspektiv.



Se Dorothea Langes fotos for Life magazine

Verdens stærkeste pige

Pippi Langstrømpe har en stor fanklub blandt store og små, piger og drenge. Hun er også mange feministers forbillede, fordi hun gør op med et stereotypt kvindebillede. Pippi river symbolske mure ned og nu også sikkerhedsmuren mellem Israel og Vestbredden.



Dette i den israelske kunstner Rona Yefmans video Pippi Longstocking, the Strongest Girl in the World, at Abu-Dis.
Læs mere på ArtFocus5 eller i artiklen fra Kristeligt Dagblad om israelsk samtidskunst



En anden kunstner med Pippi Langstrømpe som forbillede er Pippilotti Rist.
Læs aarhus.nu´s interviewrække med Pippilotti Rist

søndag den 23. november 2008

Send et kalkmaleri

Facebook kan bruges til mangt og meget. Indtil videre har jeg privat brugt det til at holde kontakten med venner, bekendte og familie. På arbejdet har jeg brugt Facebook til at kommunikere eksistensen af Institut for Farmaci og Analytisk Kemi ud i verden. Updates er en god måde at gøre opmærksom på de aktiviteter, der er på instituttet og jeg har også sendt en update ud, når der har været stillinger, der kunne være interessante for vores fans.



For et stykke tid siden lavede jeg så gruppen Souvenir i håb om at få samlet materiale til mit næste eksamensprojekt, som netop omhandler souvenir. Det var et skud i tågen og et eksperiment for at se om dette var vejen frem i fremtiden. Hensigten er, at folk uploader et foto af deres yndlingssouvenir og fortæller, hvor de har købt det og hvad det betyder for dem. Det har givet mange gode samtaler om, hvad souvenir er, men ikke mange fotos.


Birkerød kirke

I går lavede jeg så en gaveapplication inspireret af historie-onlines Konge-service. Det slog mig nemlig, hvor oplagt, det var at lave en application, hvor man kunne sende et kalkmaleri til sine venner. Nu er jeg selvfølgelig lidt spændt på, hvordan det går, men jeg har forsøgt at vælge billederne med omhu, så de appelerer til så mange som muligt. Det var i øvrigt forbløffende let at lave en application, så jeg kan kun opfordre til andre med gode ideer at kaste sig ud i det.

tirsdag den 18. november 2008

Løven, oksen, englen og ørnen

Den anden dag talte jeg kalkmalerier med en veninde, som efterlyste en manual. Det fik mig til at tænke på, hvordan jeg i starten gentog for mig selv igen og igen; lukasokse, matthæusengel, johannesørn og markusløve, for at huske bare fire af symbolerne.


Alsted kirke

Matthæus er symboliseret ved englen, et menneske med vinger, da hans evangelium starter med at fortælle om menneskesønnen Jesus.


Skibby kirke

Lukasevangeliet starter med at fortælle om Johannes Døberens fader, Zakarias. Han havde til opgave at stå for offertjenesten og oksen er offerdyr.


Skibby kirke

Markus starter med at berette om Johannes Døberen i ørkenen. Ørkenen er en ødemark, hvor løven holder til.


Alsted kirke

I Johannesevangeliet fortæller han, som det første, om ordet, der blev kød og tog bolig sammen med os. Ordet dalede, som ørnen, ned fra himlen.

lørdag den 8. november 2008

"Public sculpture ... Oh God, even the phrase makes me feel tired'

En af mine absolutte favoritter indenfor skulptur er Anish Kapoor.


Anish Kapoor Sky Plinth
Fra The Fourth Plinth - billedserie på The Guardian, januar 2008

Den mand kan noget med rum og ikke-rum, som er helt unikt. Og, så pyt med, at han ikke er begejstret for skulptur i det offentlige rum - så længe det ikke afholder ham fra at arbejde indenfor dette rum.
Læs interview med Anish Kapoor i The Guardian

mandag den 3. november 2008

Lidt til lænestolen

Ovenpå gårsdagens chok over Frankfurter Allgemeines temmelig ligefremme tilgang til kunst som investerings- og statussymbol måtte jeg i dag en tur forbi The Guardian.

Det blev til en 3 minutters rundgang i The Royal Academys Byzantinske særudstiling med Jonathan Jones. Billede og lyd i topkvalitet. Og så flyttede jeg over i lænestolen.


Raphael Julius ll (1511-12)

Dybt begravet i den dybe stol lyttede jeg mig igennem Jones´ gennemgang af renæsanceportrætter. Jeg følte mig bagefter betydelig mere rig over introduktionen til de kendte værker end ved at vide, hvordan kunstmarkedet har det!

søndag den 2. november 2008

Ærlig snak

I min jagt på kunstnyheder var jeg i dag inde på Frankfurter Allgemeine. Avisen har valgt en ganske anden vinkel på kunsten end den alment opbyggelige som skal bidrage til vores allesammens dannelse. Deres sektion med kunst hedder ganske enkelt Kunstmarkt


Gustave Courbet Femme au perroquet (1866)

Her kan du senest læse et interview med Jeff Koons, hvor han fortæller om sin samling og sit syn på kunstmarkedet lige nu.
Herudover kan du på Kunstmarkt få de sidste nye opdateringer og synspunkter på kunstmarkedet.
Du finder ikke en liste over museer men til gengæld en over gallerier. Også her er der artikler og interviews om og med galleriejere.
Kunst er investering! Det er da ærlig snak.

tirsdag den 28. oktober 2008

Disharmoni

Taget i betragtning, at jeg er i gang med at specialisere mig i kalkmalerier er det egentlig forsvindende lidt, jeg har skrevet om dem her på stedet. Det må der rådes bod på.


Alsted kirke - omkring 1200

Som jeg nævnte i et tidligere indlæg er det i sær formsproget, der interesserer mig for øjeblikket.



I det romanske maleri bruges modsætninger til at skabe dynamik i billedet.
Maleriet fra Alsted kirke er et eksempel på dette. Den umiddelbare orden og harmoni bliver brudt af modsatrettede bevægelser. Markus - symboliseret ved løven - er med fødderne på vej mod venstre væk fra midten, men vingerne og hovedet trækker mod midten. Det samme sker for Mathæus - symboliseret ved englen oppe i venstre hjørne.



I højre side sker det samme og det er med til at skabe harmonien i disharmonien. Til gengæld er der forskel på hændernes stilling på de to figurer i henholdsvis venstre og højre side - Jomfru Maria og en ikke navngivet person.





Marias åbne hænder og den anden figurs samlede hænder skaber uoverensstemmelse i det der ellers kunne ses som et spejlbillede af venstre side.
Alle disse modsætninger bryder harmonien og skaber billedets dynamik.

Det er en helt anden billedopbygning end den som ses ca. 150 år efter i Skibby kirke



Her peger alle bevægelser mod midten.Til gengæld er figurerne i sig selv mere dynamiske og skaber dermed liv i billedet.

lørdag den 25. oktober 2008

1000 kunstværker du skal se før du dør

The Guardian har startet en serie: 1000 kunstværker du skal se før du dør


Caravagio "The Sacrifice of Isac"

Personligt får jeg temmelig travlt. På trods af at de kun er nået til C er der ikke mange værker jeg kan sige med sikkerhed, at jeg har set. Nogle ved jeg, at jeg kun har set i bøger. Andre kender jeg slet ikke til.

onsdag den 22. oktober 2008

En moske designet af kvinder

Sakirin Moskeen i Istanbul er den første moske i verden, hvor interiøret er skabt af kvindelige designere og arkitekter



Indretningsarkitekten Zeynep Fadillioglu - der er kendt for indretningen af en række restauranter over temaet tradition møder nutid - leder teamet som foruden hende selv består af en række andre kvindelige designere og kunstnere.
Læs artikel på npr

mandag den 20. oktober 2008

Byzantinsk perlerække

The Royal Academy of Arts, London kan du ind til d.22 marts 2009 nyde en perlerække af byzantinske værker.



Læs artiklen Angels and Demons i The Guardian om adskilte ikoner fra St. Cathrine klosteret i Sinai Ørkenen som nu mødes igen efter mere end 150 års adskillelse.

Se et udvalg af de udstillede værker

søndag den 12. oktober 2008

Folder i tøjet og ornamentale bloddråber

Efteråret er kommet og med det tiden til at rydde op. Selv har jeg kastet mig over mine efterhånden mange fotos af kalkmalerier. Samtidig med, at jeg rydder op, lægger jeg et udvalg ud på Flickr


Mørkøv, ca. 1450 - kraftig restaureret

Nogen vil muligvis undre sig over de mange fotos af detaljer, der viser folder i tøjet.

Skibby - lændeklæde ca.1350

Det skyldes dels, at samlingen er en studiesamling, der skal understøtte min hukommelse og dels, at jeg er fascineret af formsproget.

Ind i mellem bliver jeg også ganske subjektivt begejstret over en detalje som denne:


Mørkøv - bloddråber ca.1450

Bloddråberne der flyder fra Kristus´på korset bliver til ornamentik!

mandag den 6. oktober 2008

Mark Rothko på Tate Modern

En af de kunstnere der kom under Peggy Guggenheims vinger var Mark Rothko.



Hans værker kan du for øjeblikket se på Tate Modern i London .
Læs Mads Qvortrups artikel om udstillingen i Information - Maleriet, der blev levende

torsdag den 25. september 2008

Peggy Guggenheim

I år fylder Peggy Guggenheim Collection i Venedig 60 år. Samlingen er kendt for sin store repræsentation af moderne kunst.



Peggy Guggenheim havde en fin næse for, hvad der på sigt ville slå igennem og købte derfor blandt andet Jackson Pollock på et tidspunkt, hvor stort set ingen kendte til hans kunst. Rygtet vil vide at hun købte de ukendte kunstnere fordi hun ikke havde råd til andet, men med en principbeslutning om at købe et nyt kunstværk hver dag har hun nok haft et andet syn på størrelsen af et rimeligt beløb til lommepenge end de fleste!
Læs artiklen på Berlingske.dk

onsdag den 24. september 2008

Smukke malerier dæmper smerter

En gruppe italienske forskere fra universitetet i Bari har undersøgt maleriers smertedæmpende effekt



Det er udelukkende æstetisk smukke malerier som for eksempel Botticellis, der dæmper smerten. Hvor i mod mere provokerende malerier ikke har nogen effekt.
Læs artiklen i Politiken

mandag den 22. september 2008

En af de lidt bedre kræmmere

Er Damien Hirst en genial kunstner eller bare en supergod kræmmer som forstår markedsmekanismerne bedre end de fleste? Det spørgsmål har The Guardian stillet sine læsere - se resultatet

søndag den 14. september 2008

Fra anti-elitær kunst til elitær

På havnefronten ved Langebro står Havnelaboratoriet



Et kunstprojekt skabt af Parfyme som gennem de sidste 8 år har skabt kunst i det offentlige rum.
Havnelaboratoriet er et engagerende, debatterende og legende kunstprojekt, der pirker til det kreative i os alle. Et styk absolut anti-elitær kunst.



En væsentlig del af projektet er vandcyklerne som publikum opfordres til at benytte til at se byen fra vandsiden. Der er kommet mange gode rapporter ud af det som kan læses på stedet.



Klik på billedet for at læse rapporten.



Et lille museum fortæller om de projekter publikum har været med til at forme og så kan man altid lige spille et lille nummer på træzylofonen.



Det anti-elitære ligger i at alle kan være med. Den eneste forudsætning er et åbent sind over for at "lege med" og bruge sin kreativitet.

Langt mere elitært er Kirsten Ortweds udstilling på Statens Museum for Kunst. Elitært skal her forstås som et krav om viden.



Den viden der kræves er, at skulptur altid griber ind i rummet og interagerer med det. Skulptur skaber rum og bryder rum. Og så arbejder skulptur med form og materiale. Mere kompliceret er det sådan set ikke. Men uden den viden fremstår Kirsten Ortweds skulpturer som lukkede og "underlige".



Noget kunst kræver altså ingen baggrundsviden for at appelere mens andet kræver et minium af indsigt for at åbne sig. Det elitære bliver ikke mindre af den aura af noget ophøjet kunstmuseet har over sig. I virkeligheden er der ikke noget elitært over kunsten som sådan, men ofte over formidlingen af den. At gå ind og se Kirsten Ortweds skulpturer er altså ikke mere kompliceret end at gå ind at se en film, når bare vi har koden med. Og de skulpturer de vil altså noget med rummet og i sær tomrummet.

Kunstens Babeltårn

På Information kan man som så mange andre steder på Internettet kommentere på artiklerne. Det er der en del, der har gjort under en artikel om U-turn festivalen


Romuald Hazoumé

Det er interessant læsning, som dels afspejler store forventninger til kunstens evne til at provokere og dels viser, at kunsten har sprængt rammerne for, hvad kunst er for de fleste. Dog er det ikke lykkedes at formidle de nye vidder, hvilket nok skyldes at kunsten stadig befinder sig i et Babelstårn, hvor du ikke kommer ind, hvis du ikke interesserer dig intenst for emnet. Men sådan er det vel med så meget. Det interessante er, at de fleste har en mening om kunst også selvom det ikke interesserer dem! Til gengæld er der ikke mange der udtaler sig om frimærker med mindre de ved en hel del om dem.

tirsdag den 9. september 2008

Fotografiets motiver

Kroniken i Politiken i går omhandlede fotografiets motiver. Spændende læsning om, hvorfor bestemte fotografier fæstner sig og bliver ved med at dukke op i bevidstheden. Hvad er det lige netop disse fotografier rør ved inden i os? Er det alment eller personligt? Læs selv.
Kroniken er skrevet af kunsthistoriker Johan Zimsen


Et af de fotos der aldrig har forladt mig: Tina Modotti Workers Parade

Turbulens.net

Turbulens.net har udgivet en spændende antologi om kroppen på den anden side af posthumaniteten

"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH