fredag den 27. januar 2006
Husmoderen
Det sker, at en simpel søgning på nettet bringer så meget andet med sig. Her er et par visuelle fremstillinger af husmoderen. Læg især mærke til det fine tøj, personligt ser jeg ikke sådan ud, når jeg står i køkkenet. Du kan også følge linket og læse om grundlæggelsen af husholdningsskoler i Danmark. Et par godbider er tankerne omkring indførelse af kvindelig værnepligt i begyndelsen af det 20.århundrede, husholdningsværnepligt, men også et forslag fremsat på samme tidspunkt om at oplære begge køn i husgerning. Derudover, at der i 1946 blev oprettet et specialkursus på Århus universitet i husholdning. Det eksisterer vist ikke mere.
torsdag den 26. januar 2006
Kanon
Kvinfos netavis, Forum, har naturligvis også deres mening om kanonen - og du kan omvendt sende dem dit forslag.
Følg linket.
Følg linket.
onsdag den 25. januar 2006
Min vestlige kanon
Det undrer vel ikke, at jeg ikke er helt tilfreds med kanonen for billedkunst. Hein Heinesen begrunder udvalgets valg med, at det skal være værker, vi kan blive ved med at tale om. For demokrati er samtale.Og, som danskere berør danske kunstnere os mere end internationale, og det er derfor dem, vi kan blive ved med at tale om. Som danskere berør mænds værker os åbenbart også mere end kvinders, og dem kan vi blive ved med at tale om. Én kvinde har fået lov at komme i det gode selskab, og blive ved med at blive snakket om. Men det er bare ikke godt nok. Det er nogle ganske udmærkede værker, der er valgt. Jeg har intet at udsætte på værkerne isoleret set, men jeg synes, det er problematisk, at vi skal blive ved med at tale om lige dem. Det har vi gjort i årevis. For eksempel er der to værker med fra 1900. Omkring samme tidspunkt malede Bertha Wegmann et maleri af sin veninde Jeanna Bauck, som jeg kan blive ved med at tale om. Det viser en kvinde, der sidder i en stol. Hun er et selvstændigt menneske på et tidspunkt, hvor kvinder ikke havde så stort et grundlag at være selvstændige på. Derfor appelerer hun til at tale om alt det, der berør kvindelivet både historisk og samtidigt. Hun siger os stadig noget i dag.
Et andet punkt er det noget falmede standpunkt, at vi som danskere taler bedst om danske kunstnere. Vi lever ikke i en isoleret stat, der skal beskytte sit territorium mod de andre stater. Vi lever i en verden, der er præget af internet og åbne vidder ud til resten af verden. Vi er medlem af EU. Vi rejser ud i verden. Sikke nogle samtalepartnere vi bliver, hvis vi kun kan tale om danske kunstnere. Og sikken et snævert syn på verden.
Derfor kommer her min kanon. Den er vestlig, fordi jeg må tilstå, at min viden om kunsten udenfor vesten er mangelfuld. Den er præget af kvinder, fordi det er vigtigt at vise, at verden er ikke skabt af mænd alene. Og, det sker oftere, at kvindelige kunstnere arbejder med emner, som har relevans for en snak om kvinders del af verden. Det nytter ikke kun at snakke om støvfnug i solen, tåge ved Sortedamssøen og drivende skyer i Rom. Det er ikke den samtale , demokrati er skabt af.
Bayeux tæppet, 1066
Mandevilles rejse: Voldby, Dalbyneder og Råby kirke o. 1500
Artemisia Gentileschi: Judith, der slagter Holofernes, ca.1620
Marie-Louise-Élisabeth Vigée-Lebrun: Selvportæt med turban og barn, 1786
Julia Margaret Cameron:The Rosebud Garden of Girls, 1868
Bertha Wegmann: Den svenske malerinde Jeanna Bauck, 1887
Agnes Slott-Møller: Jomfru Blidelil, 1899
Camille Claudel: Valsen, 1905
Anne Marie Carl-Nielsen: Løveporten, Ribe Domkirke, 1904
Tina Modotti: Kvinde med sort banner, 1928
Sonja Ferlov Mancoba: To levende væsner, 1935
Meret Oppenheimer: Objekt, 1936
Et andet punkt er det noget falmede standpunkt, at vi som danskere taler bedst om danske kunstnere. Vi lever ikke i en isoleret stat, der skal beskytte sit territorium mod de andre stater. Vi lever i en verden, der er præget af internet og åbne vidder ud til resten af verden. Vi er medlem af EU. Vi rejser ud i verden. Sikke nogle samtalepartnere vi bliver, hvis vi kun kan tale om danske kunstnere. Og sikken et snævert syn på verden.
Derfor kommer her min kanon. Den er vestlig, fordi jeg må tilstå, at min viden om kunsten udenfor vesten er mangelfuld. Den er præget af kvinder, fordi det er vigtigt at vise, at verden er ikke skabt af mænd alene. Og, det sker oftere, at kvindelige kunstnere arbejder med emner, som har relevans for en snak om kvinders del af verden. Det nytter ikke kun at snakke om støvfnug i solen, tåge ved Sortedamssøen og drivende skyer i Rom. Det er ikke den samtale , demokrati er skabt af.
Bayeux tæppet, 1066
Mandevilles rejse: Voldby, Dalbyneder og Råby kirke o. 1500
Artemisia Gentileschi: Judith, der slagter Holofernes, ca.1620
Marie-Louise-Élisabeth Vigée-Lebrun: Selvportæt med turban og barn, 1786
Julia Margaret Cameron:The Rosebud Garden of Girls, 1868
Bertha Wegmann: Den svenske malerinde Jeanna Bauck, 1887
Agnes Slott-Møller: Jomfru Blidelil, 1899
Camille Claudel: Valsen, 1905
Anne Marie Carl-Nielsen: Løveporten, Ribe Domkirke, 1904
Tina Modotti: Kvinde med sort banner, 1928
Sonja Ferlov Mancoba: To levende væsner, 1935
Meret Oppenheimer: Objekt, 1936
tirsdag den 24. januar 2006
Skulp-tur 8
Johannes Bjerg: Dansen, 1918 - Borgmester Godskesens Plads, Frederiksberg.
Kære Herr Hansen Jacobsen!
Jeg har i lange Tider villet skrive til Dem, men det er stadig væk ikke blevet til noget, da jeg, heldigvis kan jeg sige, er saa forfærdeligt optaget af mit Arbejde. Men jeg har nu to Fotografier af min store Statue, jeg lige er blevet færdig med og dem vil jeg gerne sende Dem. - Desværre er de ikke rigtig gode (ret forkert i forholdene), men et lille Indtryk af Figuren kan De dog faa. - .........Mine Ting er efterhånden blevet mere og mere deforme og det kan man vist ikke taale hjemme i Danmark. Der er man jo i reglen endnu ikke kommen dertil i Billedhuggerkunsten at man skulpterer, men modelerer for det meste.........Jeg synes der er en pragtfuld Blomstringstid for Kunsten her. Efter Impressionismens Holdningsløshed og Mangel paa Monumentalitet er der paa Impressionismens Grundlag gennem Cezanne og nu gennem de unge Kubister vokset Kunstnere frem, der forener Linie og Fladevirkning med farveskønhed og inderlig Naturlighed paa den smukkeste Maade. ( Uddrag af brev fra Johannes Bjerg til Niels Hansen Jacobsen fra Paris 1914).
Upopulær i Danmark var Bjerg (1886-1955) nu ikke. Hans bund i det klassiske formsprog gjorde det nemmere at finde hans eksperimenter interessante. Eksperimenter, der var inspireret af bl.a. Rodin, men også det internationale miljø Bjerg befandt sig i under sit ophold i Paris. Fremfor at lade sig inspirere af den afrikanske kunst, blev han tiltrukket af østens skulpturer, og de gav, sammen med en interesse for dans og fotografi, Bjergs egne en lethed og en hentydning til frosset bevægelse, som når fotografiet fanger, det øjet ikke kan se.
Skulpturen på Godskesens Plads var oprindelig forgyldt, hvilket stadig kan ses hist og pist.
Kære Herr Hansen Jacobsen!
Jeg har i lange Tider villet skrive til Dem, men det er stadig væk ikke blevet til noget, da jeg, heldigvis kan jeg sige, er saa forfærdeligt optaget af mit Arbejde. Men jeg har nu to Fotografier af min store Statue, jeg lige er blevet færdig med og dem vil jeg gerne sende Dem. - Desværre er de ikke rigtig gode (ret forkert i forholdene), men et lille Indtryk af Figuren kan De dog faa. - .........Mine Ting er efterhånden blevet mere og mere deforme og det kan man vist ikke taale hjemme i Danmark. Der er man jo i reglen endnu ikke kommen dertil i Billedhuggerkunsten at man skulpterer, men modelerer for det meste.........Jeg synes der er en pragtfuld Blomstringstid for Kunsten her. Efter Impressionismens Holdningsløshed og Mangel paa Monumentalitet er der paa Impressionismens Grundlag gennem Cezanne og nu gennem de unge Kubister vokset Kunstnere frem, der forener Linie og Fladevirkning med farveskønhed og inderlig Naturlighed paa den smukkeste Maade. ( Uddrag af brev fra Johannes Bjerg til Niels Hansen Jacobsen fra Paris 1914).
Upopulær i Danmark var Bjerg (1886-1955) nu ikke. Hans bund i det klassiske formsprog gjorde det nemmere at finde hans eksperimenter interessante. Eksperimenter, der var inspireret af bl.a. Rodin, men også det internationale miljø Bjerg befandt sig i under sit ophold i Paris. Fremfor at lade sig inspirere af den afrikanske kunst, blev han tiltrukket af østens skulpturer, og de gav, sammen med en interesse for dans og fotografi, Bjergs egne en lethed og en hentydning til frosset bevægelse, som når fotografiet fanger, det øjet ikke kan se.
Skulpturen på Godskesens Plads var oprindelig forgyldt, hvilket stadig kan ses hist og pist.
mandag den 23. januar 2006
Skulp-tur A
Enghaven, Vesterbro: Kai Nielsen, Venus med æblet (1918-20) og Einar Utzon-Frank, Ungdom (1933). Videre ad Ny Carlsbergvej mod Carlsberg og igennem Elefantporten (1901) af Hans Peder Pedersen-Dan. Ud ad Valby Langgade til hjørnet af Skovbogårds Allé og Anders Bundgaards Og dagen rinder med sine tusinde krav (1929-35), et smut op omkring Jesuskirken og Niels Hansen Jakobsen Trold der vejrer kristenblod (oprindelig titel: Trold der vejrer kristenkød) (1896). Afslutningsvis gennem Søndermarken og forbi Adam Oehlenschläger (1897) af Julius Schultz.
Abonner på:
Opslag (Atom)
"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH