Der sker et eller andet med kunsten, når den bliver hevet ud af museet. For mig bliver den oftest mere levende og nærværende. Det nærværende kommer, fordi jeg ude i "den virkelige verden" meget tit kun beskæftiger mig med et kunstværk ad gangen. Jeg går en tur og ser en skulptur, jeg skal ikke forholde mig til ti andre. Ofte bliver et udstillingsbesøg til en inspirationstur fremfor en fordybelse. Rigtig problematisk bliver det, når stedet er spækket med videokunst, som kan være temmelig tidskrævende. På Venedig biennalen formåede jeg at forkaste et værk, fordi jeg blev nødt til at bruge en mindre heldig udskillelsesmetode i mit valg af, hvilke værker jeg ville se. Alt dette har stud.mag og kurator Malene Ratcliffe taget til efterretning. På hendes site kan du anskaffe dig et videoværk af nyere danske og udenlandske kunstnere lige til at nyde hjemme i stuen. Intentionen er at få kunsten ud til flere:
www.burnvideoartondemand.dk
Du kan læse et interview med Malene Ratcliffe og få mere at vide om baggrunden på:
http://www.kopenhagen.dk/interviews/interviews/interview_malene_ratcliffe/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar