tirsdag den 24. marts 2009

En smart formidling af kunsthistorien

Smarthistory.org er en ny måde at formidle kunsthistorien på. Jeg har endnu ikke haft tid til at se nærmere på den. Derfor vil jeg ikke kommentere den, men overlade til dig at vurdere sitet. Selv har jeg dog her til morgen haft nogle fornøjelige minutter, mens jeg skimmede sitet.


Otto Dix Portræt af journalisten Sylvia Harden, 1926 - for et større billede: gå til youtube

Udover sitet så udnytter smarthistory.org også de sociale netværk, der er på internettet og det er her de bliver ekstra interessante.

De engagerer deres brugere på Flickr (husk at læse retningslinierne, hvis du vil bidrage).

De spreder kunsthistorien til et større publikum på Youtube (bethrhu/Beth Harris er en af grundlæggerne af smarthistory.org)og Vimeo.

Er du til tidslinier kan du gå til dipity (hvad er dipity?).

Og på Facebook kan du tilmelde dig smarthistory.org´s gruppe og deltage i diskussioner og vidensdeling.

Er det ikke nok for dig, kan du følge de tre grundlæggere på twitter: Beth Harris, Juliana Kreinik og Steven Zucker

smarthistory.org har naturligvis også en blog.

Og, hvorfor er det så interessant? Ved at bruge de sociale netværk på internettet anerkender smarthistory.org, at kunsthistorien skabes, når mennesker mødes med og omkring kunsten. På et teoretisk plan kan man sige, at kunsthistorien konstant er til forhandling. Det betyder på hverdagsdansk, at både du og jeg er med til at skabe kunsthistorien, når vi møder hinanden omkring kunsten. En samtale med en ven omkring et kunstværk kan åbne op for nye vinkler på værket. Et foto på Flickr kan vise nye sider.


Foto:Abbeautifully.

Den gammeldags formidling af kunsten, hvor kunsthistorikeren alene vide, er heldigvis på vej ud. Det åbner op for, at kunsthistorien kan komme ud af sit elitære "fangenskab" og nå langt flere mennesker. Og med de sociale medier på internettet kan kunstinteresserede på tværs af grænser møde hinanden, udveksle inspirationer og meninger og ind i mellem også venskaber.

Krydsblogget på Webformidling

onsdag den 18. marts 2009

Introducing Sam Taylor Wood



Du kan også gå til Unges laboratorie for kunst (ULK) og se tre små videoer med rektor ved DPU Lars-Henrik Schmidt, kunstpilot Mads og museuminspektør Marianne Torp, som taler ud fra Sam Taylor Woods værk "The Mockery". Desværre er lyden meget dårlig, så sæt computeren til højtaleren. Det skulle hjælpe.

tirsdag den 17. marts 2009

Direktørens nyhedsbrev


Fra The Metropolitan Museum of Arts YouTube side

På The Metropolitan Museum of Art kan du for øjeblikket blandt andet se en udstilling med Pierre Bonnard samt tegninger fra Jean Bonnas samling. Se mere om museets udstillinger i denne "Nyhedsvideo" fra direktør Thomas P. Campbell. Hør desuden om deres Flickr konkurrence It´s Time We Met og se billederne ved at følge dette link

Dette indlæg er krydsblogget på Webformidling med en længere tekst rettet mod dig, som arbejder med eller har anden interesse i webformidling.

torsdag den 12. marts 2009

En vrimmel af kunst

Verden er så fuld af kunst, at kunstnere glider ud og ind af ens bevidsthed. Ind i mellem dukker de så op igen og det er svært at forstå, hvorfor de har været væk. Sådan er det gået mig i den forgangne uge. I en bunke gamle tidskrifter fandt jeg et, som jeg købte i forbindelse med Venedig Biennalen 2005.


Carolina Raquel Antich (Foto:CRA)

Det er skrevet på italiensk, men jeg købte det for at huske en række kunstnere. Blandt andet Carolina Raquel Antich. De sidste par år har jeg ikke kigget meget i det, men så den anden dag åbnede jeg det igen.


(Foto: CRA)

Carolina Raquel Antich er argentiner, født i 1970, men bor og arbejder i Venedig. En gang har hun udstillet i Danmark - i 2006 på Brandts Klædefabrik (Odense) i forbindelse med udstillingen Girlpower og Boyhood.


(Foto: CRA)

Den barnlige uskyld i hendes malerier er kun umiddelbar. Placeret i et rum uden rekvisitter og dybde, står figurerne forsvarsløst udstillede. De udtrykker den sårbarhed, vi oplevede og overlevede som børn. På denne måde forbinder de barnets og den voksnes verden. Resten er op til din egen historie.

tirsdag den 10. marts 2009

Den røde frakke

I Nicolas Roegs film fra 1973, "Rødt Chok" (originaltitel "Don´t look now") spiller en rød frakke en væsentlig rolle. Jeg har selv været den lykkelige ejer af mange røde frakker og en af dem havde jeg på for nogle år siden, da jeg var i Venedig. Det fik mig utallige gange til at gemme mig bag en pille ved kanalen, mens jeg prøvede at få mine medrejsende til at fortælle, hvem jeg spillede. En leg jeg hurtigt blev træt af, da de øjensynligt ikke havde set filmen. Den røde frakke i filmen er både associeret med sorg - den druknede datter i dammen - og uhygge - John Baxter´s (spillet af Donald Sutherland) banemand, den lille gamling i den røde kutte.



I Susanna Majuris foto "Elsker fyr" fra 2006 går en kvinde i en rød frakke gennem vandet for at nå over til fyret. Der er ingen sorg og uhygge, men en selvsikker målbevidsthed. Den røde frakke lyser op i det grålige landskab og svarer i en skrå linie på fyrets røde top. Da jeg så billedet første gang fangede det mig med det samme. For det første kunne jeg genkende noget personligt fra mit eget liv - den røde frakke - og for det andet blev jeg fanget af roen i billedet. En ro som er skabt af linier og farver - og som i udkanten forstyrres af det samme. For bag ved fyret og den klippe, det er forpost for, rejser bølgerne sig og skummer af beskueren.Og ud af ærmekanten på den røde frakke stikker et mønstret bluseærme med farverne grøn og blå. For Majuri er farver en væsentlig inspirationskilde. De indgår med en særlig kraft i hendes arbejdsmetode og hun kan Chevreuls farveteori til fingerspidserne, men hun bruger den afdæmpet.

Vandet i Majuris billede er ikke det skæbnesvangre vand i dammen, som opsluger Baxters datter eller Venedigs kanalers grumsede vand, men et stille nordisk hav tæmmet i havn. Selvom det er lettere at finde en lignende scene her i landet end at drage til Venedig, tror jeg nu ikke, at jeg næste gang, jeg kommer til en dansk havn, vader ud i det kolde vand, for at få mine ledsagere til at gætte, hvilket billede jeg spiller.

Du kan se flere af Susanna Majuris fotos ved at klikke på dette link

Relaterede indlæg:
Det smukke i mørket

torsdag den 5. marts 2009

Men hvad kan jeg så bruge det til?

Facebook vrimler med applikationer. De fleste af dem er rettet mod teenagere og derfor kom der aldrig mere end en fisk i mit akvarium og kun en enkelt blomst stak hovedet op i min have. Kalkmaleri applikationen der i mod er rettet mod voksne - selvom teenagere naturligvis også gerne må bruge den! Når du en gang er blevet træt af at sende kalkmalerier til dine venner for at fylde deres samling, er mulighederne for at bruge applikationen endnu ikke opbrugt.


Næste gang du sender en besked til en af dine venner via din indbakke, kan du vedhæfte et kalkmaleri. Det gør beskeden lidt festligere. Og, hvorfor bare lægge en fødselsdagshilsen på din vens væg, når du samtidig med teksten kan lægge et kalkmaleri?

Billederne kan også downloades til din egen computer. En af mine venner gjorde det og bruger nu Maria i Skibby kirke som profilbillede på Facebook. Du kan bruge billederne udenfor Facebook til at lave personlige postkort enten via et fotofirma eller via et fotoredigeringsprogram. Du må bare ikke sætte postkortene i produktion og sælge dem. Billederne er underlagt Creative Common License, hvilket vil sige, at så længe du krediterer mig, er du hjertelig velkommen til at lægge dem på din egen blog eller hjemmeside. Du må også bruge dem i andre sammenhænge, så længe de er ikke-kommercielle. Lige så snart du begynder at tjene penge på dem, gør jeg også.

Applikationen i sig selv har også nogle ekstra features. På "about" siden kan du blive fan af Kalkmaleri. Det betyder, at du hver måned modtager Månedens kalkmaleri. På siden kan du også uploade dine egne fotos af kalkmalerier og dele dine oplevelser med de andre via Væggen.

Applikationen indeholder 15 kalkmalerier. Hver måned skiftes de første 10 ud, så der hele tiden er nye billeder.

Kalkmaleri applikationen er konstant under udvikling, så hvem ved, måske dukker der nye muligheder op.

(Indlægget er krydsblogget på Kalkmalerier)
"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH