Smarthistory.org er en ny måde at formidle kunsthistorien på. Jeg har endnu ikke haft tid til at se nærmere på den. Derfor vil jeg ikke kommentere den, men overlade til dig at vurdere sitet. Selv har jeg dog her til morgen haft nogle fornøjelige minutter, mens jeg skimmede sitet.
Otto Dix Portræt af journalisten Sylvia Harden, 1926 - for et større billede: gå til youtube
Udover sitet så udnytter smarthistory.org også de sociale netværk, der er på internettet og det er her de bliver ekstra interessante.
De engagerer deres brugere på Flickr (husk at læse retningslinierne, hvis du vil bidrage).
De spreder kunsthistorien til et større publikum på Youtube (bethrhu/Beth Harris er en af grundlæggerne af smarthistory.org)og Vimeo.
Er du til tidslinier kan du gå til dipity (hvad er dipity?).
Og på Facebook kan du tilmelde dig smarthistory.org´s gruppe og deltage i diskussioner og vidensdeling.
Er det ikke nok for dig, kan du følge de tre grundlæggere på twitter: Beth Harris, Juliana Kreinik og Steven Zucker
smarthistory.org har naturligvis også en blog.
Og, hvorfor er det så interessant? Ved at bruge de sociale netværk på internettet anerkender smarthistory.org, at kunsthistorien skabes, når mennesker mødes med og omkring kunsten. På et teoretisk plan kan man sige, at kunsthistorien konstant er til forhandling. Det betyder på hverdagsdansk, at både du og jeg er med til at skabe kunsthistorien, når vi møder hinanden omkring kunsten. En samtale med en ven omkring et kunstværk kan åbne op for nye vinkler på værket. Et foto på Flickr kan vise nye sider.
Foto:Abbeautifully.
Den gammeldags formidling af kunsten, hvor kunsthistorikeren alene vide, er heldigvis på vej ud. Det åbner op for, at kunsthistorien kan komme ud af sit elitære "fangenskab" og nå langt flere mennesker. Og med de sociale medier på internettet kan kunstinteresserede på tværs af grænser møde hinanden, udveksle inspirationer og meninger og ind i mellem også venskaber.
Krydsblogget på Webformidling
Ingen kommentarer:
Send en kommentar