tirsdag den 26. juni 2007

Tåbelige politikere er der nok af

Tåbelige politikere er der nok af - også over på den anden side af sundet.
Torsdag morgen blev chefen for Dunkers Kulturhus, Niels Righolt fyret.



Det var blandt andet ham, der fik Chapman brødrene til Helsingborg i 2004 med udstillingen "äktenskapet mellan förnuft och elände" og som sørgede for at vi fik et indblik i udviklingen indenfor feministisk kunst med udstillingen Konstfemism i 2005/2006.



Fyringen skyldes officielt omorganisering, skriver blandt andet Sydsvenskan, som også har en bidende kommentar til omstruktureringen.
Lokalt snæversyn er nok nærmere sandheden for byen, der har skabt sig en profil, der går udover svensk provinsby ved hjælp af Dunkers Kulturhus´ åbne og internationale horisont. Med oplægget til en mere lokal profil for byens kulturinstitutioner er vi tilbage til et barndomsminde, hvor min vildeste erindring om Helsingborg er, at det var der jeg første gang spiste grøn flødeis. Det skyldes ganske enkelt, at Falster var endnu mere proviensielt og pistacieisen i 70´erne endnu ikke havde nået Stubbekøbing.



Der er ikke andet for end at drage til Helsingborg mens, der stadig er liv. Og lige nu viser Dunkers en udstilling skabt af Mark Dion "Mussets Naturalhistoria". Absolut værd at drage over sundet for.

fredag den 22. juni 2007

fredag den 8. juni 2007

Uncertain States of America

Som tidligere nævnt på denne blog, brillerer Herning Kunstmuseum indtil 30.6.2007 med udstillingen "Uncertain States of America" kurateret af Daniel Birnbaum, Hans Ulrich Obrist og Gunnar B. Kvaran.



Et af de værker der gjorde størst indtryk på os var Paul Chans video "1st Light". Light bør her være gennemstreget, men funktionen findes ikke på bloggen. Når ordet lys skal være gennemstreget, skyldes det, at gennemstregningen indikerer en dobbeltlæsning af videomediet som komponeret af lys og mangel på samme. Værket består af en 14 minutter lang digital animation, der simulerer et lys og skyggespil på gulvet fra et uset vindue. En telefonpæl og et gadelys er de eneste faste objekter, der angiver rumorienteringen i en verden, hvor objekter som mobiltelefoner, bærbare computere, cykler og lastbiler ses svævende opad. Denne ro fra de yndefulde, drømmelignende opstigende objekter brydes, lige så snart silhuetten af den første krop ses falde ned fra himlen.



De faldende figurer vil for mange genkalde de frygtindgydende billeder af de faldende ofre fra angrebet på World Trade Center, men de knytter sig også til en vestlig kunsthistorisk tradition for apokalyptiske visioner.

Paul Chan er født i Hong Kong 1973. Bor og arbejder i New York.
Du kan læse mere om værket i netkunstmagasinet Big RED & Shiny



Hannah Greelys "Muddle" fra 2004 reducerer menneskets bedste ven til en dørmåtte. Muddle betyder forvirring/roderi og det er netop det der opstår, når hunden, der ligger på trappestenen, viser sig ikke at være en imødekommende logrende hund, der ligger og soler sig, men beregnet til at tørre fødderne af, inden man går ind. Hannah Greelys værker er inspireret af popkunstens Ready mades, hvor genstande blev taget ud af deres normale sammenhænge og blev behandlet som kunstgenstande, men hun går skridtet videre og får os til at tænke over de følelser og tanker, vi tillægger de ting, vi omgiver os med.
Hannah Greely er født 1979 i Dickson, Tennessee. Bor og arbejder i Los Angeles.



Christina Lei Rodriguez´ skulpturer lader sig absolut ikke gengive på foto. De mister deres rumlige dimension, men jeg synes alligevel de skulle med, da de hører til de værker, der gjorde indtryk. Kombinatinen af glamour og forfald giver skulpturerne en uro, som giver associationer til temaer som natur/kultur og ikke mindst liv/død. De minder os om, at der også i det smukke ligger et forfald. Som en ældre dame med alt for meget pudder og make-up, overstrøet med smykker, i et forsøg på at dække det naturlige forfald, der kun alt for tydeligt fremhæver det.
Christina Lei Rodriguez er født i Miami 1974. Bor og arbejder i Miami.

mandag den 4. juni 2007

lørdag den 2. juni 2007

Indkøb og deponering

Indkøbs- og legatudvalget under Kunstfonden køber også værker at enkelte kunstnere til deponering i offentligt tilgængelige institutioner

Blandt andet har udvalget i 2006 købt dette værk af Mette Vangsgaard "Flasker i skov"



samt Kirsten Ortweds bronzeskulpturer "Heavy metal in minimum gravity"

Kunst i det offentlige rum

Statens Kunstfond yder også støtte til kunst i det offentlige rum og en af de projekter, der har fået støtte i 2006 glæder jeg mig specielt til. Nemlig Anja Frankes udsmykning af Store Torv og Hages Torv i Stege.



Et stisystem skal binde de to torve og omkringliggende rum sammen. Bænke, interaktive springvand, soppebassiner og plantekummer bliver en del af udsmykningen og blandt andet bliver et af springvandene en drikkefontæne. Et ambitiøst projekt der skal gøre byens centrum tydeligere og mere udfordrende, både logistisk og æstetisk og som viser at ikke kun Anja Franke har visioner, men også Stege.

Anja Franke modtog i 2006 yderligere et arbejdslegat på 80.000 fra indkøbs- og legatudvalget, der også uddeler de 3-årige stipendier.

Kunstfonden

Det har næppe forbigået de fleste kunstinteresserede, at Statens Kunstfonds årsberetning 2006 er kommet og at kunstfondens egen analyse af graden af ligebehandling imellem kønnene viser, at kvinderne indenfor billedkunsten i 2006 løb med 54,6 % af det samlede beløb.


Karin Lorentzen

I en tid, hvor en række kvindelige kunstnere nyder lige så stor anseelse som mændene er det naturligvis rart at se, at kunstfonden reflekterer det omgivende samfund. Hvad tallene også viser er, at der er flere kvindelige billedkunstnere end mandlige blandt ansøgerne. Desværre siger tal ikke meget andet end kolde facts og intet om, hvorfor dette er tilfældet. Måske en større selvbevidsthed blandt kvindelige billedkunstnere i dag end i 1994, hvor kun 38,8 % af ansøgerne var kvinder.


Marianne Grønnow

Hvad tallene desværre også viser er, at det kun er indenfor billedkunsten at kvinderne vinder frem. Indenfor alle andre fag, dog undtaget kunsthåndværk- og design som typisk tæller mange kvinder, er alt ved det gamle. Få kvinder søger og den største andel af beløbene går derfor til mænd.


Anna Fro Vodder

Bkfs og Ukks baggrundstal for seminariet Den Blinde Vinkel der blev afholdt d.2. marts 2007 viser at museerne samlet set ikke reflekterer samme holdning til at afspejle det samfund de er en del af. Kun ARos ser ud til at have indtaget en klar holdning til ligestilling. I 2004 ser de ud til at have forsøgt at indhente det forsømte ved at 86 % af indkøbene til museet var af kvindelige kunstnere, i 2006 var indkøbene fordelt 50/50. Et sådant initiativ kan ikke roses nok og vi kan kun håbe på, at de andre museer følger trop.
"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH