mandag den 24. oktober 2005


S� er vi p� vej til Venedig. Rapport f�lger, hvis muligt. Posted by Picasa

Venedig here we come!

Så er jeg på vej til Venedig og biennalen. Hvis der bliver mulighed rapporterer jeg naturligvis her på siden.

Venedig here we come!

Så går turen til Venedig og biennalen. Hvis det lykkedes mig at få internetadgang, rappoterer jeg naturligvis her på siden.

torsdag den 13. oktober 2005


Kirsten Klein  Posted by Picasa

Kirsten Klein Posted by Picasa

Efterårsferie

Nu holder jeg efterårsferie en uges tid og den bedste illustration til det er efter min mening Kirsten Kleins landskabsfotografier. Hun kan fra på fredag og indtil d.26.nov. ses på Galleri Birthe Laursen i Bredgade, for dem der skulle blive fristet.

onsdag den 12. oktober 2005


Hans Schabus Det sidste Land Venedig 2005 Posted by Picasa

Det sidste land af Hans Schabus

Den østrigske pavilion i Venedig er overdækket af et kæmpebjerg. Værket er skabt af Hans Schabus ( 1970) og relaterer sig både til forholdet Venedig/Østrig og til biennalegrunden specifikt. Selve området hvor de nationale pavilioner ligger, er opstået ud af affald fra opbygningen af industrihavnen i Venedig i d.19.årh. Udover at have tjent som eksecerplads for militæret, blev her senere under Mussolini i 1920erne grundlagt et arbejderkvarter - selve biennale området blev grundlagt 1895 og en del af det blev inddraget i kvarteret. Hans Schabus har arbejdet sig ind på stedet på forskellige måder, bl.a. ved at optage en film ,Val Canale, en tur hen over kanallandet i helikopter og forlanger på samme måde en aktiv deltagelse af beskueren. Det bliver derfor lidt spændende at se, hvilket indtryk værket vil gøre på os. Især hvis vi ikke når at læse katalogteksten. Om ikke andet får et kig udover Venedig, når vi når til toppen af bjerget.

fredag den 7. oktober 2005


Gitte Villesen. Vorbasse Horsefair and Market. Posted by Picasa

Eva Koch. Villar. Posted by Picasa

Ann Lislegaard. Room With a View. Posted by Picasa

Peter Land. Joie de Vivre. Posted by Picasa

Joachim Koester. Ice Cap. Posted by Picasa

Den danske pavilion Venedig

På biennalen i Venedig er Danmark repræsenteret ved Ann Lislegaard ( 1964), Peter Land (1966), Joachim Koestner (1962), Gitte Villesen (1965) og Eva Koch (1953). Alle videokunstnere og stort set samme årgang. Da jeg er lidt doven i dag, kommer her pressemeddelelsen:

Udvalget for dansk billedkunst i udlandet har den store glæde at meddele, at kunstnerne Eva Koch, Gitte Villesen, Ann Lislegaard, Peter Land og Joachim Koester er udpeget til at repræsentere Danmark ved den kommende Venedig Biennale i 2005.
Udnævnelsen præsenterer et højt kvalificeret spænd af fem kunstnere, som op gennem 90erne og til i dag har været toneangivende for diskussionen af samtidskunstens fortællestrategier. Hver på deres måde indkredser de væsentlige problemstillinger for en diskussion af individet og dets indplacering i historiske, kønsspecifikke, men også politiske og medieskabte virkeligheder. Denne kunst har med en række perceptionelle eksperimenter sat nyt fokus på betragteren i forhold til værket og aflæsningen af verden her igennem.

De fem kunstnere arbejder alle med en idébaseret fotografisk eller videoinstallatorisk rekonstruktion af virkelighedens mange fortællinger. Værkerne er semi-dokumentariske, mentale eller sågar absurde beretninger, der relaterer sig til nutidens menneskelige livsvilkår, steder, begivenheder eller lokale eksistentielle situationer.
Fælles for kunstnerne Eva Koch, Gitte Villesen og Joachim Koester er en næsten etnografisk eller antropologisk udforskning af virkeligheden, dens persongalleri og imaginære værdier. I Gitte Villesens videoværker og installationer er portrætteringen af excentriske samlere og gøglerdronningen Ingeborg ligeværdige figurer for en beretning om mennesket og livsformer i dag. Villesen er vor tids opdagelsesrejsende ud i menneskelig eksistens og hverdag og hun formår på suggestiv vis at gøre op med enhver forestilling om en gennemsnitlig beskrivelse af eksistensen.
For Eva Koch og Joachim Koester har fortidens fortællinger en særlig tiltrækningskraft. I Kochs seneste videoinstallation "Villar" bliver den spanske borgerkrig genfortalt af nutidens overlevende. De mange personlige beretninger fremstår som usystematiske, subjektive og følelsesmæssige vidnesbyrd om en svunden og dog nærværende mentalhistorisk begivenhed. Værket peger på en subjektiv erindring, der løber parallelt med den autoritære historiefortælling, og på det altid aktuelle spørgsmål, nemlig hvordan vi er i stand til at rekonstruere én fælles historisk bevidsthed?
For Joachim Koester rummer det historiske materiale et imaginært potentiale, som på paradoksal vis undersøges gennem den materielle virkelighed. Når Koester således rejser til det canadisk-amerikanske luftvåbens base Resolute i det arktiske Canada gør han det for at dokumentere et sted, der eksisterer konkret fysisk, men også imaginært gennem kulturelle overleveringer. Koesters fortælling om militærbasen Resolute eller fristaden Christiania fremlægges i fotografiske landskabsscenarier, hvis udsigelseskraft beror på den mytologiske og imaginære kraft stederne rummer.

Ann Lislegaard derimod arbejder med tid og rum i fænomenologisk forstand. Selvom fortællingen er til stede i Lislegaards produktion er hendes arbejde med rum, krop og identitet af helt anden karakter. Udgangspunktet for Lislegaard er virkelighedens rum, som dekonstrueres og sættes i forbindelse med betragterens subjektive mentale og fysiske erfaringer. Betragteren er på denne måde hovedpersonen i Lislegaards fortællinger, der stedse kredser om vor oplevelser af en ydre fysisk virkelighed og dens forankring i subjektets indre mentale konstitution.
Peter Lands tragisk humoristiske videofilm og installationer kredser hele tiden om individet, og de sociale roller det tildeles. I videoværkerne er kunstneren selv hovedfiguren, der gennem selviscenesættelser som entertainer eller cellist, fremfører en præcis koreografi over hovedrollens totale fiasko. Scenen er sat, rekvisitterne er bragt ind, men fremførelsen og udfyldelsen af rollen mislykkedes. Peter Lands drejebog over eksistensen forbinder sig på én gang med Søren Kierkegaards filosofiske skrifter og Buster Keatons filmunivers.

torsdag den 6. oktober 2005


I�m not the girl who misses much. 1986 Posted by Picasa

Pipilotti Rist Posted by Picasa

Pipilotti Rist i Venedig

Som en del af programmet under Biennalen i Venedig udstiller videokunstneren Pipilotti Rist i Chiesa San Stae. Liggende på gulvet i kirken kan man opleve Pipilotti Rist´ fortolkning af et loftsmaleri. Ingen hemmelighed - det glæder jeg mig til! Kunstnernavnet Pipilotti er en sammenstilling af kaldenavnet Lotti ( hun hedder Elisabet Charlotte) og navnet på en af barndommens helte: Pippi. Og hendes videoværker er til dels som Pippi. På samme tid meget poetiske, æstetisk smukke og så foruroligende, forstyrrende, farverige og med en prikken til konventionerne. Der er flere kommentarer til 70er feminismen og dens "Kvinde kend din krop". Et værk fra 2000 hedder Closet Circuit. Det består af et toilet med glasbund , et kamera monteret under glasbunden og en monitor placeret foran kummen - toiletbesøg live! Men også værker der direkte refererer til hendes egen generation ( f.1962). Et værk som det hun var repræsenteret ved under Louisianas blomsterudstilling ( hvad hed det?) går rent ind hos mig. En kvinde går nynnende ned ad gaden med en blomst i hånden. Uden motivation begynder hun at smadre bilruder med blomsten. Sammenstillingen af det poetiske og det rå rammer for mig et af de kvindebilleder, der er skabt i vores generation. Også i det visuelle udtryk rammer hun rent samtiden. Der er ofte lidt MTV over det. Både det lige nævnte værk, men også et værk fra 1986 " I´m not the girl who misses much" giver associationer til musikvideoer. I "I´m not......." bliver der hældt grus i maskineriet ved at fremstille en syngende kvinde, der for det først står uskarpt i billedet og for det andet synger med en stemme der går fra det dybeste, dybe til det mest skingre Mickey Mouse leje. At hun trods det uskarpe billede tydeligt har blottede bryster er endnu en feministisk kommentar.
Der kan læses mere om Pipilotti Rist i Lars Movins "Videologier 2", hvorfra mange af informationerne her er hentet.

Andre blogindlæg om Pipilotti Rist:
Pipilotti Rist Homo sapiens sapiens på Louisiana
Du bist eine Butterblume
Mød Pipilotti Rist på Louisiana
"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH