lørdag den 27. februar 2010

Freddie Yauner Signs of Life

Det er hårdt at være exit-mand og stå på et ben hele dagen


Freddie Yauner Signs of Life

torsdag den 25. februar 2010

tirsdag den 23. februar 2010

Barbara Hepworth

Barbara Hepworth Oval skulptur 1943
Pier Arts Centre, Orkney (Foto: fra Kettles Yard, Cambridge)

lørdag den 20. februar 2010

Kronprinseparrets smag for kunst

Det er næppe gået nogens øjne forbi, at kronprinseparret har kasseret to kunstværker i forbindelse med ombygningen af Frederiks d.VIIIs palæ. Ellers ligger der i bunden af dette indlæg en række links til omtale af affæren. Afvisningen af værkerne og John Kørners håndtering af sagen rejser naturligt en række spørgsmål i forhold til kunstnerens frihed til at skabe sine værker. Men i projektet ligger yderligere en problemstilling, som kun Weekendavisens Lisbeth Bonde er opmærksom på. Nemlig det faktum, at det i 21. århundrede kun har været muligt at finde to kvindelige kunstnere værdige til at levere værker til kronprinseparret. Ja, faktisk var det oprindeligt kun en, nemlig Kathrine Ærtebjerg, men med Jeppe Hein ude er Signe Guttormsen nu inde. Mystisk, mystisk. Nogle vil naturligvis hævde, at det intet har med manglende ligestilling at gøre og andre vil klart tilbagevise, at det har noget at gøre med, at den rådgivende komité kun består af mænd (museumsdirektør Poul Erik Tøjner,  galleriejer Mikael Andersen, arkitekt Poul Schülein og hofchef Per Thornit). Personligt synes jeg det er trist og lettere frustrerende, at vi ikke er nået længere lige meget, hvad grunden så end er. Derfor iler jeg her med 3 gode bud på kvindelige kunstnere, som sagtens kan matche de udvalgte mandlige.

 
Julie Nord (Foto: Kunsteren)

Julie Nord er efter min mening langt mere interessant end Kathrine Ærtebjerg. De er begge fabulerende, eventyrlige og bevæger sig i noget, der mest ligner et pigeunivers, men hvor Ærtebjerg kan have en tendens til at være lidt for sukkersød til min smag, har Julie Nord mere bid og hendes eventyrlige verden rystes af det foruroligende, der altid ligger i hendes værker.

Julie Nord er repræsenteret af Houldsworth Gallery, London, UK.

Hendes værker hænger på:
AROS
Statens Museum for Kunst
Vejle Kunstmuseum
21C Museum (Kentucky, USA)
The Wallsall Museum of Fine Art (UK)

Frem til sommer 2010 arbejder Julie Nord på en stor serie værker til en soloudstilling, der skal vises på ARoS Aarhus Kunstmuseum fra august, derefter på Turku Artmuseum, Finland, og sidst på Nordisk Akvarelmuseum, Sverige.

 
Kirstine Roepstorff  "Queen of  Diamonds" - installation 2004
(Foto: fra Christina Wilson Gallery)

Kirstine Roepstorffs collager er en sjælden raffineret udnyttelse af teknikken og de er bidende æstetisk eksplosive kommentarer til vores samtid.

Hun er repræsenteret af Galleri Christina Wilson

Hendes værker findes på:
Museum of Modern Art, New York
The Saatchi Gallery, London
The Judith Rothschild Foundation Collection of Contemporary Drawings
DESTE foundation, The Dakis Joannou Collection, Athens, Greece
The Royal Museum of Fine Art, Copenhagen, DK
The National Art Foundation, DK
Vestsjællands Kunstmuseum, Sorø, DK
Esbjergs kunstmuseum, Esbjerg, DK
Faarup collection, DK
Djurhuus collection, DK

I 2010 udstiller hun følgende steder:
Kunstmuseum Basel, Museum für Gegenwartskunst, curated by Nikola Dietrich, Basel, Switzerland
Galerie im Taxispalais with Stadtgalerie Schwaz, Innsbruck/ Schwaz, Austria

 
Lise Blomberg Andersen "Vi er alle sultne" - 2005

Lise Blomberg og et gammelt palads? Der findes næppe et bedre match.
Det har ikke været muligt at finde et galleri som repræsenterer hende, men hun er repræsenteret på Statens Museum for Kunst og lige nu aktuel i gruppeudstillingen Jagten - på noget andet, Johannes Larsen Museet i Kerteminde (indtil 11. april).

Alle tre har i øvrigt den fordel, at de ikke er repræsenteret af Galleri Mikael Andersen. Det forudsætter naturligvis, at der er en interessekonflikt i, at tre af de nuværende kunstnere kommer fra et af medlemmerne i rådgivningskomiteens galleri: Kathrine Ærtebjerg, Eske Kath og Jesper Christiansen. Men måske er der ikke det?

Kronprinseparrets afvisning:
Politiken
Berlingske
Ekstra Bladet
DrNyheder
TV2
Se og Hør
Weekendavisen

Tidligere artikler om projektet:
Politiken

Udsendelse om ombygningen
DR1, onsdag d.24.2. 2010 kl.20.00

fredag den 19. februar 2010

The Cholmondeley Ladies - Tate

(Foto: Tate)

Selvom det snart er 9 år siden jeg så dette værk, står det stadig klart i min erindring. Derfor er det også blandt mine udvalgte værker på Facebook applikationen ArtShare

onsdag den 17. februar 2010

Århus Kunstbygning

Århus kunstbygning er altid god for en spændende oplevelse. I denne periode har de to gode udstillinger: "The Good old Days" (Lara Baladi, Nandipha Mntambo, Lucia Nimcova og Agniezska Polska ) samt "GRID - models of unexpected", installationer af Jaakko Niemelä. Sidstnævnte er bestemt en oplevelse værd, men det er ikke den jeg vil fortælle om. Du kan læse mere om den ved at klikke her. Jeg vil heller ikke trætte dig med en længere beskrivelse af "The Good old Days", som du også kan læse mere om på Århus Kunstbygnings hjemmeside. Der i mod vil jeg gå direkte til det værk, som gjorde allerstørst indtryk på mig: Lara Baladis "The Diary of the Future"

Lara Baladi "Rose"

"The Diary of the Future" består af 4 værker: Rose, Chronology, Mapping Destinies og Fragments. Værkerne er inspireret af en mellemøstlig tradition for at spå om fremtiden i kaffegrums. En tradition som er gjort mulig af den måde den arabiske kaffe tilberedes på. Tilberedningen efterlader, som mange nok ved, et tykt lag af kaffegrums i koppen. Værkerne opstod som en måde at håndtere det faktum, at Baladis far lå for døden og alle de følelser dette afstedkom.

De mange besøgende som drak kaffe med familien i denne periode blev bedt om at vende den tomme kop med bunden i vejret. Hver kop blev mærket med navn og dato. Herefter fotograferede Lara Baladi kopperne.

Disse fotografier danner udgangspunkt for værkerne, hvor det måske lige skal siges, at Fragments er det lydspor, der binder værkerne sammen. På lydsporet fortolker et familiemedlem - Nina - grumset i kaffekopperne.

Lara Baladi fra "Diary of the Future"

Baladi har skabt en smuk æstetisk oplevelse, som ikke er uden bid. Baggrunden for værket "Diary of the Future" er i sig selv med til at give værket brod. Og, hvad desværre ikke er muligt at se på fotografiet af "Rose", så bliver den fuldendte frydefulde oplevelse barsk forstyrret af skeletter og dødningehoveder. Det er ingen hemmelighed, at jeg ofte falder for ornamentale værker og når de samtidig kan rykke ved den rene æstetiske nydelse, ja, så er jeg solgt.

Lara Baladi er født i Beirut i 1969. Hun er vokset op i Mellemøsten og Europa. Hun arbejder med fotografi og multi-medier. Medlem af gruppen Fondation Arabe pour l’Image. Bor og arbejder i Kairo.

Tidligere udstillinger i Danmark:
Images of the Middle East, 2006
Nikolaj Udstillingsbygning 2005

torsdag den 11. februar 2010

Pipilotti Rist - AROS

På Aros tager et døgn kun 8 minutter. Ihvertfald, hvis du går helt ned i kælderen og sætter dig i Pipilotti Rist´ installation "Daggrys-timer i naboens hus" (2005)

 
Pipilotti Rist "Daggrys-timer i naboens hus" 2005
(Foto: aarhus.nu)

Læs mere om de 9 rum
Læs anmeldelse fra aarhus.nu

tirsdag den 9. februar 2010

Apollonia

 
Apollonia - Vendel kirke - Sverige - o.1500

Skytshelgen for tandlæger og hjælper mod tandpine.
Attribut: En tang.

Læs mere på Kalkmalerier

mandag den 8. februar 2010

Børnevenligt museum

I går havde vi min niece på to år med på Thorvaldsens Museum. Det er ikke første gang vi har haft børn med på museum, men de har været ældre. Derfor var vi ret spændte på, hvordan det ville gå.

 
Bertel Thorvaldsen Kristus 1821 

Af en eller anden mystisk grund er hun meget optaget af Jesus. Ingen i familien er specielt troende og alle nægter at have en finger med i spillet. Men et faktum er det og på Thorvaldsens Museum findes, som mange nok ved, en meget, meget stor Kristus figur. Den skulle hun se! Hvad vi ikke lige havde taget med i vores beregninger var, at når man ikke er meget mere end maks. 75 cm. høj og står foran en skulptur som rager næsten 5 meter op i luften, er det nok lidt svært at få det fulde overblik. Resolut omdøbte hun apostlene til Jesus og så var den sag klaret. Fred fra de der voksne som blev ved med at pege på et eller andet kæmpestort og sige "Se,Jesus". Langt sjovere var det at stå og kigge englen i øjnene og svinge med det reb, som omgiver den.


Bertel Thorvaldsen Engel knælende med døbefont 1827
(Foto: Thorvaldsens Museum)

Engle er nemlig et andet hit. Faktisk har jeg aldrig tænkt over, at der er så mange engle på Thorvaldsens Museum, men det er en af de helt store gevinster ved at have børn med på museum. De ser ganske enkelt ofte noget andet end vi andre gør. Og, de får os også til at se andre ting, når vi prøver at finde noget på museet som kan appellere til deres verden. I den sammenhæng blev jeg også overrasket over, at der er så  mange dyr på Thorvaldsens Museum. Løven kunne jeg huske og hestene, men alle de dyr, som indgår i andre sammenhænge havde jeg ikke lige i erindringen. Ikke, at jeg aldrig har set uglen i Natten, men sådan rigtig set den som i går har jeg aldrig.

 
Bertel Thorvaldsen Natten 1815 

Og, lige netop Natten og Dagen var to andre hits i går. Ligesom løven og især dens hale.

Men vi så ikke kun kunst. De lange gange, hvor det er godt at "løbe" - så hurtigt som en to-årig nu en gang løber -, gemmeleg blandt apostelene og ikke mindst akustikken vakte jubel. Man kan få en ganske god lyd ud af at stå og trampe med sine små fødder og selv når man taler lavt runger det. Og, lige netop derfor er det nok bedst at gøre som os og gå hen på museet før de andre gæster kommer eller komme forbi en hverdag.



fredag den 5. februar 2010

Trine Søndergaard og Nicolai Howalt - Brandts Klædefabrik

På udstillingen This Way 10 på Museet for Fotokunst (Brandts Klædefabrik, Odense) udstiller Trine Søndergaard og Nicolai Howalt installationen Tree Zone

Foto: Nicolai Howalt

Udover det meget passende i at se installationen på en dag, hvor tågen lå over snelandskabet hele vejen i toget fra København til Odense, slog det mig, hvor ornamentale billederne er. Dette ses bedst på afstand, hvor det slørede mørke omrids af træerne træder frem som mønstre på den mælkede baggrund. Japansk kunst poppede også op, da jeg stod og kiggede på dem. Der var et eller andet ved det minimalistiske og rene udtryk som fik mine tanker på de baner. At det så slet ikke er det samme som kunstnerne tænkte, da de gik i gang med projektet, skal man ikke lade sig slå ud af ;-). 

Udover Trine Søndergaard og Nicolai Howalt udstiller følgende kunstnere: Augusta Atla, Kasper Bonnén, Linda Hansen, Eva Marie Rødbro, Emil Salto og Ebbe Stub Wittrup 

Andre blogindlæg om fotokunst:
Danilo Correale og Astrid Kruse Jensen

Barbara Nati 

Ana Janeiro


torsdag den 4. februar 2010

Sonja Ferlov Mancoba

 

Sonja Ferlov Mancoba, Skulptur 1969 - Kunsten (tidligere Nordjyllands Kunstmuseum)

"Det der er væsentligt er ikke skulpturerne, men den fælles ånd, man prøver at udtrykke. Jeg ville sige, tingene i sig selv er kun et middel for det, man søger efter. Tingenes værdi ligger i det øjeblik, da de er til brug direkte i livet, da de hjælper til at se klarere, til at styrke modet, til at handle direkte i tilværelsen. Men tingene er ikke livet. De er en refleks af livet" Sonja Ferlov Mancoba 

(Fra bogen "Sonja Ferlov Mancoba. Skulpturer/Scuptures"  , udgivet af Fyns, Holstebro og Nordjyllands Museum)

onsdag den 3. februar 2010

Shahzia Sikander

En introduktion til Shazia Sikander fra TeacherTubeFineArts



Andre blogindlæg om Shahzia Sikander:
Shahzia Sikander som kurator

mandag den 1. februar 2010

Japansk samtidskunst - Japanese Suppleness i Frederiksværk 2007

I går fik jeg endelig uploadet 47 fotos jeg har haft liggende på computeren siden 2007. Billederne er fra udstillingen Japanese Suppleness som fandt sted i Frederiksværk samme år. Det er generelt svært at finde fotos af japansk samtidskunst på internettet og da jeg i går søgte på de pågældende kunstnere var der meget få hits. Derfor håber jeg at samlingen kan være med til at udbrede kendskabet til japansk samtidskunst. Af samme grund er billederne tilføjet tekst. Teksten fandt jeg i pressematerialet til udstillingen på pressport. Ved hvert foto har jeg lavet et tag med kunstnerens navn, som du kan klikke på for at se alle fotos af denne kunstners værker.

Du kan se samlingen ved at klikke på dette link

Masae Bamba
Masae Bamba

"I chose SHIBORI as the method which made two-dimensional cloth to change into the three-dimensional.
As for the cloth which was a plane, which then changes to the solid while it is absorbed in the repetition of the dull work where I sew cloth and to tie it and to dye it.
I think that may look like a monotonous daily life.
Even if one self isn’t impressed so, a person changes securely in the repetition of the dull daily life again, too.
I try to look back on the time when it has passed.
Though it is one day ago or it isn’t understood whether it is the one second ago, I certainly have changed.
This work is such past self-image."Masae Bamba
"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH