Lara Baladi "Rose"
"The Diary of the Future" består af 4 værker: Rose, Chronology, Mapping Destinies og Fragments. Værkerne er inspireret af en mellemøstlig tradition for at spå om fremtiden i kaffegrums. En tradition som er gjort mulig af den måde den arabiske kaffe tilberedes på. Tilberedningen efterlader, som mange nok ved, et tykt lag af kaffegrums i koppen. Værkerne opstod som en måde at håndtere det faktum, at Baladis far lå for døden og alle de følelser dette afstedkom.
De mange besøgende som drak kaffe med familien i denne periode blev bedt om at vende den tomme kop med bunden i vejret. Hver kop blev mærket med navn og dato. Herefter fotograferede Lara Baladi kopperne.
Disse fotografier danner udgangspunkt for værkerne, hvor det måske lige skal siges, at Fragments er det lydspor, der binder værkerne sammen. På lydsporet fortolker et familiemedlem - Nina - grumset i kaffekopperne.
Lara Baladi fra "Diary of the Future"
Baladi har skabt en smuk æstetisk oplevelse, som ikke er uden bid. Baggrunden for værket "Diary of the Future" er i sig selv med til at give værket brod. Og, hvad desværre ikke er muligt at se på fotografiet af "Rose", så bliver den fuldendte frydefulde oplevelse barsk forstyrret af skeletter og dødningehoveder. Det er ingen hemmelighed, at jeg ofte falder for ornamentale værker og når de samtidig kan rykke ved den rene æstetiske nydelse, ja, så er jeg solgt.
Lara Baladi er født i Beirut i 1969. Hun er vokset op i Mellemøsten og Europa. Hun arbejder med fotografi og multi-medier. Medlem af gruppen Fondation Arabe pour l’Image. Bor og arbejder i Kairo.
Tidligere udstillinger i Danmark:
Images of the Middle East, 2006
Nikolaj Udstillingsbygning 2005
Lara Baladi er født i Beirut i 1969. Hun er vokset op i Mellemøsten og Europa. Hun arbejder med fotografi og multi-medier. Medlem af gruppen Fondation Arabe pour l’Image. Bor og arbejder i Kairo.
Tidligere udstillinger i Danmark:
Images of the Middle East, 2006
Nikolaj Udstillingsbygning 2005
Ingen kommentarer:
Send en kommentar