mandag den 8. februar 2010

Børnevenligt museum

I går havde vi min niece på to år med på Thorvaldsens Museum. Det er ikke første gang vi har haft børn med på museum, men de har været ældre. Derfor var vi ret spændte på, hvordan det ville gå.

 
Bertel Thorvaldsen Kristus 1821 

Af en eller anden mystisk grund er hun meget optaget af Jesus. Ingen i familien er specielt troende og alle nægter at have en finger med i spillet. Men et faktum er det og på Thorvaldsens Museum findes, som mange nok ved, en meget, meget stor Kristus figur. Den skulle hun se! Hvad vi ikke lige havde taget med i vores beregninger var, at når man ikke er meget mere end maks. 75 cm. høj og står foran en skulptur som rager næsten 5 meter op i luften, er det nok lidt svært at få det fulde overblik. Resolut omdøbte hun apostlene til Jesus og så var den sag klaret. Fred fra de der voksne som blev ved med at pege på et eller andet kæmpestort og sige "Se,Jesus". Langt sjovere var det at stå og kigge englen i øjnene og svinge med det reb, som omgiver den.


Bertel Thorvaldsen Engel knælende med døbefont 1827
(Foto: Thorvaldsens Museum)

Engle er nemlig et andet hit. Faktisk har jeg aldrig tænkt over, at der er så mange engle på Thorvaldsens Museum, men det er en af de helt store gevinster ved at have børn med på museum. De ser ganske enkelt ofte noget andet end vi andre gør. Og, de får os også til at se andre ting, når vi prøver at finde noget på museet som kan appellere til deres verden. I den sammenhæng blev jeg også overrasket over, at der er så  mange dyr på Thorvaldsens Museum. Løven kunne jeg huske og hestene, men alle de dyr, som indgår i andre sammenhænge havde jeg ikke lige i erindringen. Ikke, at jeg aldrig har set uglen i Natten, men sådan rigtig set den som i går har jeg aldrig.

 
Bertel Thorvaldsen Natten 1815 

Og, lige netop Natten og Dagen var to andre hits i går. Ligesom løven og især dens hale.

Men vi så ikke kun kunst. De lange gange, hvor det er godt at "løbe" - så hurtigt som en to-årig nu en gang løber -, gemmeleg blandt apostelene og ikke mindst akustikken vakte jubel. Man kan få en ganske god lyd ud af at stå og trampe med sine små fødder og selv når man taler lavt runger det. Og, lige netop derfor er det nok bedst at gøre som os og gå hen på museet før de andre gæster kommer eller komme forbi en hverdag.



Ingen kommentarer:

"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH