torsdag den 21. oktober 2004

Fokus på naturen - udstillinger i Danmark

Kastrupgaardsamlingen til 14.nov
Nulle Øigaard
- Billedtæpper
Nulle Øigaard arbejder i grænsefeltet mellem naturalisme og abstraktion. Hun tager sit udgangspunkt i naturen, men billedtæpperne må snarere betegnes som sindbilledlige fortolkninger af naturen end en gengivelse af det sete.
Det er lyset og farverne på især Korfu og Bali, der har givet inspiration til hendes mange billedtæpper. Især stemningen tidligt om morgenen, inden lyset for alvor bryder frem - og den "slørets time" om aftenen, hvor luften nærmest er blå af varme og fugtighed - hvor himmel og hav går i ét, så horisonten forsvinder.
Udstillingen er retrospektiv. Den omfatter godt 40 billedtæpper: landskaber og havbilleder, englebilleder og abstrakte kompositioner. Desuden præsenteres et mindre antal tegninger og skitser samt dele fra de scenografier, som Nulle Øigaard har været involveret i.



Storstøms Kunstmuseum
18. september – 28. november 2004:Grafiske landskaber. Dansk grafik gennem 200 år

Fokusudstilling med kunst på papir fra museets egen samling.
Næsten 100 kunstværker fra museets egen samling af grafisk kunst med landskabet i dets mange afskygninger som fælles motiv. Perioden strækker sig fra anden halvdel af 1700-tallet til sidste halvdel af 1900-tallet. En lang række kendte danske kunstnere er repræsenteret på udstillingen. Det drejer sig om bl.a. J.Th. Lundbye, P.C. Skovgaard, Niels Skovgaard, Axel Salto, Søren Hjorth Nielsen, Palle Nielsen, Ingemann Andersen og en del kvindelige kunstnere, eksempelvis Karen Westmann og Vibeke Mencke Nielsen. Nivaagaards Malerisamling,
5. september - 28. november 2004ÅBENBARET. Maja Lisa EngelhardtI efteråret 2004 viser Nivaagaards Malerisamling et udsnit af Maja Lisa Engelhardts arbejder fra de sidste femten år. Det er hovedsageligt landskabsbilleder, hvor stemningsfulde og sublime rum veksler med farvernes viltre liv. Maja Lisa Engelhardt har et nært forhold til en kunstner som J.Th.Lundbye og på udstillingen vises en række engangstryk med fantasier over et af hans hovedværker " Vinterlandskab i Nordsjællandsk karakter" som hænger på Nivaagaard Samlingen.



Herning Kunstmuseum
11. september - 31. december 2004Torbjørn RødlandGrav med udsigt – Grav med utsikt – Tombe avec vue – Grave with a View

I samarbejde med det norske Astrup Fearnley Museet for Moderne Kunst viser Herning Kunstmuseum en omfattende værkrække af kunstneren Torbjørn Rødland (1970).
Grav med udsigt byder på mere end 50 fotografiske fra Rødlands sidste 10 års produktion. Motiverne leger med landskabsgenren og indplacerer mennesket i forhold til naturen.



Trapholt indtil 2.januar 2005
Ken Denning - I Nærheden
Landskaber i sort-hvide nuancer

Ken Denning (f. 1957) har gennem hele sit virke som billedkunstner været optaget af landskabet, som han vedholdende har opsøgt og fortolket gennem forskellige kunstneriske udtryk.
Værkerne til denne udstilling har Ken Denning udført specielt til Trapholt og med tanke for de rum hvori værkerne vises.



Nordjylland Kunstmuseum, Skagens Museum, Vendsyssel Kunstmuseum, Sæby Museum
9.oktober 2004 - 9.januar 2005
Rejsen i landskabet
En kunstrejse i det nordjyske landskab skildret i 32 malerier fra de 4 museers samlinger. Tidsmæssigt spændende fra ca.1850 til i dag og repræsenterende både det naturalistiske og det subjektive



Brandts Klædefabrik
18.september - 9.januar
Malernes og forfatternes

Danmark
Udstillingen er baseret på en bog af samme navn der udkom i 1985 som et samarbejde mellem Poul Borum og Bente Scavenius. Bogen er en vandring gennem den danske natur i 200 år.

Samme sted
9.oktober - 6.februar
Lois & Franziska Weinberger
Siden documenta X (1997) har den østrigske kunstner Lois Weinberger indtaget en afgørende position i den kunstneriske diskussion omkring begrebet om naturen. Til hans documenta-projekt på Kassels Hovedbanegård plantede Weinberger hurtigtvoksende planter (såkaldt ruderal vegetation) fra Øst- og Sydeuropa på et nedlagt jernbanespor. Værket vakte stor international opmærksomhed og planterne blev betragtet som ’immigrationsplanter’ - som en hentydning til den europæiske indvandrerpolitik.
Siden 1999 har kunstneren arbejdet sammen med Franziska Weinberger. Deres mangfoldige arbejder – installationer i det offentlige rum, fotografier, dias, modeller, tegninger, arkiver og tekster – stiller spørgsmålstegn ved vores samfundsbestemte naturopfattelse.


Louisiana
til 16.januar
Blomsten som billede
Behøver næppe den store omtale!








mandag den 18. oktober 2004

God created the World. The Dutch createde Holland

Ann Jensen Adams: "Competing Communities in the "Great Bog of Europe"" in Landscape and Power, ed. M.J.Mitchell, The University of Chicago Press, Chicago, 1994.
Ann Jensen Adams er associate professor i Kunsthistorie, University of California, Santa Barbara
Se mere: http://www.arthistory.ucsb.edu/faculty/bios/adams_bio.php

Ann Jensen Adams` teori er, at det hollandske landskabsmaleri i det 17. århundrede tjener et overordnet identitetsskabende formål, som skal samle et Holland der efter uafhængigheden af Spanien i 1579 oversvømmes af immigranter. Derudover er det i følge Adams muligt i tidens landskabsmaleri at aflæse de store forandringer der sker politisk, religiøst og økonomisk.
Hun deler malerierne ind i fire temaer:
- klitlandskabet
- en færge på en flod
- Grote Kerk of Dordrecht
- Pellekussenpoort, Utrecht
De to første visualiserer datidens kommercielle udvikling. De to sidste kontroversielle politiske og religiøse temaer.
Hollænderne inddæmmede land og skabte der med en stor del af deres egen jord. Det var et stort projekt og fyldte naturligvis meget i hollændernes bevidsthed. Samtidig opstod på denne baggrund det "nye" Holland, hvor immigranter og hollændere kunne samles om en fælles identitet. Eksempler på klitlandskaber som symboliserer denne inddæmning er i essayet: Pieter van Santvoort Landscape with Farmhouse and Country Road, 1625 og Clas Jansz. Visscher The Road to Leiden outside Harleem, 1670.
Et andet stort projekt var at skabe en infrastruktur via kanaler. Byer over hele landet blev på denne måde forbundne via færgefart. Det var de to byer der måtte tage initiativ og rejse kapitalen til bygningen af en kanal mellem dem. Da forbindelsen også tjente et økonomisk sigte i form af stigende handel i både lokal og verdens målestok tjente landskabsmaleriet under temaet færge på flod også som en lovprisning og reklame for en af byerne. Færgen er nemlig oftest afbildet sammen med et bylandskab. Adams kommer med følgende eksempler: Salomon van Ruysdael River Landscape with Ferry, 1649 samt Hendrick Cornelisz View of the Haarlemmerport,Amsterdam, som i sin oprindelige version fra 1615 ikke har nogen kanal, men som senere i 1632, da kanalen er kommet til, får tilføjet en færge på vej ind i Amsterdam.
Begge temaer hentyder også til en økonomisk struktur, hvor borgerne deltager aktivt økonomisk i udførelsen af projekterne og på denne måde bidrager til i fællesskab at bygge landet op.
Grote Kerk of Dordrecht er blandt andet afbilledet på Albert Cuyps View of Dordrecht with Cattle fra 1640erne. Kirken er let genkendelig, den er hollandsk og rummer som symbol både religiøs og kommerciel historie. Dordrecht er den ældste by i Holland. Den var kendt for især to ting, nemlig dens tidligere status som vigtig handelsby og dens tidlige forbindelse med reformationen. Foran står køerne der henviser til den hollandske mejeriproduktion. En produktion de allerede da var kendte for. Indholdet appellerer i følge Adams til politisk refleksion.
Til at illustrere temaet Pellekussenpoort vælger Ann Jensen Adams River Landscape with Pellekussenpoort, Utrecht and Gothic Choir af Van Goyen fra 1643. Som titlen antyder indeholder maleriet også en gotisk kirke. Sammenstillingen af den katolske kirke og byporten ind til den katolske kirkes tidligere bispesæde, Utrecht giver anledning til to fortolkninger. Både den at det kan være Van Goyens kommentar til diskussionen omkring forholdet mellem stat og kirke og samtidig også en kommentar til den tid, hvor katolikkerne var i overtal, som især har appelleret til katolske beskuere.
Kendetegnende for alle fire temaer er, at de ikke er realistisk og nutidigt skildret og dermed henviser de alle til både en historisk fortid og en fælles nutid. De rummer også så forskellige emner, at de har ramt bredt i en meget sammensat befolkning. Det er Ann Jensen Adams pointe, at de på denne måde har tjent til at individet kunne skabe sig en identitet indenfor den fælles identitet. Det 17. århundredes hollandske landskabsmaleri viser på denne vis nogle af de emner og sociale steder som konstruktionen af identiteter har bygget på.

onsdag den 13. oktober 2004

Art News Blog

Art News Blog

Nils Büttner

I mellemtiden er Nils Büttner blevet ansat ved Dortmund Universitet.En liste over hans publikationer kan ses her:http://www.uni-dortmund.de/FB16/kunst/lehrende_und_mitarbeiter/buettner/

tirsdag den 12. oktober 2004

Opfindelsen af landskabet

Nils Büttner Die Erfindung der Landschaft
Vandenhoeck & Ruprecht in Göttingen, Göttingen, 2000
Nils Büttner er f.1967, dr.phil og udstillingskurator på Herzog.Anton Ulrich museet i Braunschweig.

Nils Bütners bog bygger videre på Svetlana Alpers tese fra 1983 om, at landskabsmaleriet i Nederlandene opstår i en tid, hvor der er en almen stor interesse for geografi og kartografi.
Dette gør han grundigt og levende.
Udgangspunktet er Antwerpen som i det 16. århundrede var en levnede og driftig by. Byen var på dette tidspunkt det mest betydningsfulde kunstneriske og kulturelle centrum nord for alperne. Den var den største forlagsby og det vigtigste omladningssted for videnskabelig litteratur. Og Antwerpen var førende indenfor geografi og verdensbeskrivelser. Dette leben betød, at der var en stor købmandsstand, som anlagde sig kunstsamlinger og dermed udgjorde en grobund for et rigt kunstnerisk miljø. Deres ønsker havde en betydning for udviklingen af landskabsmaleriet.
Det 16.årh. er de opdagelsesrejsendes tid og store dele af verden bliver kortlagt, men kortene var lige så dekorative som de kun var delvis anvendelige. Kortene var i begyndelsen af det 16. århundrede fuld af ornamenter og dekorationer. Landområder blev dækket med flora og fauna, oceaner med skibe eller søuhyrer. Et kort over det asiatiske kontinent er befolket med kameler og dromedarer. På Polens kortet er der bjørne, i bjergene grantræer og et kort over Zeeland er dækket af får og køer. Kortene fortæller altså også kulturelt om de egne linierne afgrænser. Det er blandt andet disse tegninger, der danner grundlaget for det rene landskabsmaleri, som det opstår efter midten af det 16.århundrede.
Det var i sær de store forlag som Aux Quatre Vents/ Til de fire vinde, der var ejet af Hieronymus Cock der udgav landkortene. De kunne fås både i en farvelagt og i en sort/hvid udgave. Som den første samler geografen Abraham Ortelius i 1570 flere landkort i et atlas: "Theatrum Orbis Terrarum", som bliver meget udbredt.
Ikke kun landkort beskæftigede sig med landskabet, men også byprospekter fra alverdens lande. Disse kunne ligesom landkortene erhverves som et samlet sæt: "Civitates orbis Terrarum".
Der til føjer sig den samling landskaber Hieronymus Cock i 1559 og 1561 udgiver under titlen "Små landskaber".
Atlas, byprospekter, landskabsstik og rejsebeskrivelser udgjorde den perfekte blanding til "en rejse i lænestolen" fri for alverdens farer og anstrengelser, for dem som ikke selv vovede sig ud på eventyr.
Men det var ikke kun borgeren der kunne bruge kunstnerens evner. Militært og juridisk var der også brug for landkort. Og når slaget var ovre kunne kunstneren skildre det heroiske slag i landskabet.
Det var en almindelig antagelse at kunstnerens visuelle udtryk kunne understøtte det trykte ord. Det gjaldt indenfor videnskab, for eksempel geometri, men også som understøttelse af fortællinger om fjerne lande.
Det er en af Nils Büttners pointer at, hvor kunsthistorien har en tendens til at se disse visuelle skildringer som billedet på et ideal-landskab, så mente datiden at de skildrede virkeligheden. Der derfor heller ikke tale om skjulte religiøse budskaber i billederne. Büttner går social historisk til værks og har ikke meget til overs for hverken den æstetiske tilgang eller den ikonografiske. Han argumenterer godt for sine synspunkter og har et rigt kildemateriale til at hjælpe sig. Der vil altid være mulighed for en kritisk læsning, men alt i alt slugte jeg bogen som via det levende sprog gør tørre historiske facts levende og af og til også ufrivilligt morsomme.

"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH