Ann Jensen Adams: "Competing Communities in the "Great Bog of Europe"" in Landscape and Power, ed. M.J.Mitchell, The University of Chicago Press, Chicago, 1994.
Ann Jensen Adams er associate professor i Kunsthistorie, University of California, Santa Barbara
Se mere: http://www.arthistory.ucsb.edu/faculty/bios/adams_bio.php
Ann Jensen Adams` teori er, at det hollandske landskabsmaleri i det 17. århundrede tjener et overordnet identitetsskabende formål, som skal samle et Holland der efter uafhængigheden af Spanien i 1579 oversvømmes af immigranter. Derudover er det i følge Adams muligt i tidens landskabsmaleri at aflæse de store forandringer der sker politisk, religiøst og økonomisk.
Hun deler malerierne ind i fire temaer:
- klitlandskabet
- en færge på en flod
- Grote Kerk of Dordrecht
- Pellekussenpoort, Utrecht
De to første visualiserer datidens kommercielle udvikling. De to sidste kontroversielle politiske og religiøse temaer.
Hollænderne inddæmmede land og skabte der med en stor del af deres egen jord. Det var et stort projekt og fyldte naturligvis meget i hollændernes bevidsthed. Samtidig opstod på denne baggrund det "nye" Holland, hvor immigranter og hollændere kunne samles om en fælles identitet. Eksempler på klitlandskaber som symboliserer denne inddæmning er i essayet: Pieter van Santvoort Landscape with Farmhouse and Country Road, 1625 og Clas Jansz. Visscher The Road to Leiden outside Harleem, 1670.
Et andet stort projekt var at skabe en infrastruktur via kanaler. Byer over hele landet blev på denne måde forbundne via færgefart. Det var de to byer der måtte tage initiativ og rejse kapitalen til bygningen af en kanal mellem dem. Da forbindelsen også tjente et økonomisk sigte i form af stigende handel i både lokal og verdens målestok tjente landskabsmaleriet under temaet færge på flod også som en lovprisning og reklame for en af byerne. Færgen er nemlig oftest afbildet sammen med et bylandskab. Adams kommer med følgende eksempler: Salomon van Ruysdael River Landscape with Ferry, 1649 samt Hendrick Cornelisz View of the Haarlemmerport,Amsterdam, som i sin oprindelige version fra 1615 ikke har nogen kanal, men som senere i 1632, da kanalen er kommet til, får tilføjet en færge på vej ind i Amsterdam.
Begge temaer hentyder også til en økonomisk struktur, hvor borgerne deltager aktivt økonomisk i udførelsen af projekterne og på denne måde bidrager til i fællesskab at bygge landet op.
Grote Kerk of Dordrecht er blandt andet afbilledet på Albert Cuyps View of Dordrecht with Cattle fra 1640erne. Kirken er let genkendelig, den er hollandsk og rummer som symbol både religiøs og kommerciel historie. Dordrecht er den ældste by i Holland. Den var kendt for især to ting, nemlig dens tidligere status som vigtig handelsby og dens tidlige forbindelse med reformationen. Foran står køerne der henviser til den hollandske mejeriproduktion. En produktion de allerede da var kendte for. Indholdet appellerer i følge Adams til politisk refleksion.
Til at illustrere temaet Pellekussenpoort vælger Ann Jensen Adams River Landscape with Pellekussenpoort, Utrecht and Gothic Choir af Van Goyen fra 1643. Som titlen antyder indeholder maleriet også en gotisk kirke. Sammenstillingen af den katolske kirke og byporten ind til den katolske kirkes tidligere bispesæde, Utrecht giver anledning til to fortolkninger. Både den at det kan være Van Goyens kommentar til diskussionen omkring forholdet mellem stat og kirke og samtidig også en kommentar til den tid, hvor katolikkerne var i overtal, som især har appelleret til katolske beskuere.
Kendetegnende for alle fire temaer er, at de ikke er realistisk og nutidigt skildret og dermed henviser de alle til både en historisk fortid og en fælles nutid. De rummer også så forskellige emner, at de har ramt bredt i en meget sammensat befolkning. Det er Ann Jensen Adams pointe, at de på denne måde har tjent til at individet kunne skabe sig en identitet indenfor den fælles identitet. Det 17. århundredes hollandske landskabsmaleri viser på denne vis nogle af de emner og sociale steder som konstruktionen af identiteter har bygget på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar