torsdag den 12. marts 2009

En vrimmel af kunst

Verden er så fuld af kunst, at kunstnere glider ud og ind af ens bevidsthed. Ind i mellem dukker de så op igen og det er svært at forstå, hvorfor de har været væk. Sådan er det gået mig i den forgangne uge. I en bunke gamle tidskrifter fandt jeg et, som jeg købte i forbindelse med Venedig Biennalen 2005.


Carolina Raquel Antich (Foto:CRA)

Det er skrevet på italiensk, men jeg købte det for at huske en række kunstnere. Blandt andet Carolina Raquel Antich. De sidste par år har jeg ikke kigget meget i det, men så den anden dag åbnede jeg det igen.


(Foto: CRA)

Carolina Raquel Antich er argentiner, født i 1970, men bor og arbejder i Venedig. En gang har hun udstillet i Danmark - i 2006 på Brandts Klædefabrik (Odense) i forbindelse med udstillingen Girlpower og Boyhood.


(Foto: CRA)

Den barnlige uskyld i hendes malerier er kun umiddelbar. Placeret i et rum uden rekvisitter og dybde, står figurerne forsvarsløst udstillede. De udtrykker den sårbarhed, vi oplevede og overlevede som børn. På denne måde forbinder de barnets og den voksnes verden. Resten er op til din egen historie.

Ingen kommentarer:

"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH