Alsted kirke - omkring 1200
Som jeg nævnte i et tidligere indlæg er det i sær formsproget, der interesserer mig for øjeblikket.
I det romanske maleri bruges modsætninger til at skabe dynamik i billedet.
Maleriet fra Alsted kirke er et eksempel på dette. Den umiddelbare orden og harmoni bliver brudt af modsatrettede bevægelser. Markus - symboliseret ved løven - er med fødderne på vej mod venstre væk fra midten, men vingerne og hovedet trækker mod midten. Det samme sker for Mathæus - symboliseret ved englen oppe i venstre hjørne.
I højre side sker det samme og det er med til at skabe harmonien i disharmonien. Til gengæld er der forskel på hændernes stilling på de to figurer i henholdsvis venstre og højre side - Jomfru Maria og en ikke navngivet person.
Marias åbne hænder og den anden figurs samlede hænder skaber uoverensstemmelse i det der ellers kunne ses som et spejlbillede af venstre side.
Alle disse modsætninger bryder harmonien og skaber billedets dynamik.
Det er en helt anden billedopbygning end den som ses ca. 150 år efter i Skibby kirke
Her peger alle bevægelser mod midten.Til gengæld er figurerne i sig selv mere dynamiske og skaber dermed liv i billedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar