mandag den 8. december 2008

Det blev en mand - igen

Så er sløret løftet for vinderen af Tuner Prize 2008. Ud af de fire nominerede blev det hanen i kurven - Mark Leckey - der løb med prisen.


Mark Leckey

Det har fået Bidisha fra The Guardian til at skrive en kritisk artikel om valget, som nok skal sætte sindene i kog. Der er foreløbig 20 kommentarer til artiklen og rønnebærerne er sure, indtil Erik Sherman sætter tingene i perspektiv.


Cathy Wilkes

Mange - både mænd og kvinder - lever i den tro, at vi alle, uanset køn, bliver opdraget ens og at alle udtryk uanset køn,tro og race bliver vurderet på det samme grundlag. Det foregår kun i en ideel verden og der er ingen grund til at blive sur, hvis der er nogen, der gør opmærksom på det faktum.


Runa Islam

Alligevel får det folk op ad stolene, men et argument, som at nu pipper endnu en sur feminist, er bare ikke godt nok.
Erik Sherman har undersøgt statistiken bag Turner prisen og gør opmærksom på, at siden prisen blev stiftet i 1984, har vinderen været en mand 21 gange og en kvinde 3. Det er vel næppe udelukkende udtryk for, at kvinder er dårligere til at opfylde prisens kriterier end mænd.


Goshka Maguga

Samtidig har der kun været tre år, hvor flertallet i komiteen har været kvinder - og det var ikke de år, hvor kvinderne vandt. Jeg vil give Sherman ret i, at ingen af os kan sige os fri for subjektive vurderinger og at i mange tilfælde appelerer et udtryk fra en af vores eget køn mere til os end omvendt. Den universelle kunstner, der rammer alle, er en sjældenhed. Og en fuldstændig objektiv vurdering baseret på faglige kriterier lige så.

Se en præsentation af de 4 nominerede kunstneres værker

Læs Richard Dorments (The Telegraph) kritik af de nominerede - Who cares, who wins?

Ingen kommentarer:

"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH