Lige nu går noget af min tid med at læse om farver. En letlæselig bog som Victoria Finlays "Color" pirrer min nysgerrighed og tilfredsstiller samtidig min trang til rejselitteratur. Victoria Finlay er journalist og hendes fascination af farver har bragt hende verden rundt. Afsnittet om okker bringer hende blandt andet til Siena og til Australien. I Australien forsøger hun at nå ind til hemmeligheden bag okkers hellige kraft hos det oprindelige australske folk, aboriginal.
Okker består af kisel og ler og tager farve efter graden af jernoxid. Der findes fire forskellige: nemlig rød, gul, lilla og brun (også kaldet umbra, den brune okker får sin mørke farve gennem et højt indhold af mangan). Den kan bruges som den er eller brændes. Ved sidstnævnte opstår bland andet den kendte Brændt Sienna, som er brændt okker fra Sienna. Den røde ubrændte okker blev anvendt som læbestift i for eksempel det gamle Ægypten, ligesom hulemalerne anvendte okker til deres malerier.
Okker findes mange steder i verden.
Den bedste internetside om okker jeg hidtil har kunnet finde kommer frem, hvis du klikker på linket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar