Jeg må indrømme, at da vi havde æstetik på grunduddannelsen, forstod jeg ikke en bønne. Faktisk forstod jeg så lidt, at jeg siden ihærdigt har formået at undgå emnet, hvilket gør, at jeg har manglet et værktøj til at forstå alt det uforklarlige ved kunsten. Det kan sagtens lade sig gøre at blive en god kunsthistoriker uden æstetikken ved at benytte sig af en socialhistorisk tilgang, men en af de fascinerende faktorer ved kunst er jo netop, at den rør ved et sted inden i en, der ligger udenfor den rationelle og logiske tanke. Foranlediget af udgivelsen af idehistorikeren Dorthe Jørgensens "Historien som værk" blev min nysgerrighed igen vakt. Bogen er anden del af en doktordisputats, hvor første del hedder "Skønhedens metamorfose" og det er denne første del, der har vist sig at være svaret på mine bønner. Bogen er en historisk gennemgang af de æstetiske ideers historie, velskrevet og pædagogisk. Det pædagogiske ligger i, at det rent faktisk er muligt at holde tungen nogenlunde lige i munden og holde de forskellige teorier ud fra hinanden og det er en væsentlig del af det at forstå. Platon var en af mine "hadeobjekter", måske især fordi jeg var klar over, at ham kunne man ikke komme udenom - åhh, frustration. Jeg vil ikke påstå, at jeg nu forstår ham, men jeg er nået et stykke videre og er begyndt at få et håb om, at sløret vil løfte sig. Derfor kan jeg varmt anbefale bogen til andre frustrede ignoranter.
Du kan læse mere om bogen ved at følge linket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar