torsdag den 27. april 2006


Nadveren. Foto taget af Axel Bolvig til kalkmaleribasen. Posted by Picasa

Mr. Kalkmalerier takker af

En af de mest ihærdige formidlere af Danmarks kalkmalerier går på pension. Professor Axel Bolvig "overtog" Niels M. Saxtorphs position som den førende formidler af kalkmalerier og har en omfattende bogproduktion bag sig. Den seneste er en coffe-table bog om emnet - "Den ny Billedbibel". Han var også initiativtager til kalkmaleribasen www.kalkmalerier.dk som bygger på Saxtorphs lysbilleder med tilføjelser af nutidige digitale fotos, bl.a taget af Bolvig selv. Basen bliver i sær brugt af skoler, men økonomien bag har været lidt træg og fra at være helt gratis er der nu funktioner man skal betale for.

Axel Bolvig holder afskedsforelæsning i dag på gamle KUA, lok.15.1.30a ( for kendere er det lokalet lige overfor Finderup Lade) kl.14.00. Han har bebudet, at han vil give ikonografien et skud for boven.

søndag den 23. april 2006


Jolie Holland Posted by Picasa

Jolie Holland

En veninde anbefalede mig at lytte til Jolie Holland. Den anbefaling må jeg helt bestemt give videre ! Hvis du skal have nogle ledetråde, hvilken retning musikken bevæger sig, så vil du sikkert kunne lide hende, hvis du i forvejen lytter til Tom Waits, Tys Tys (og som mig er vil med Maria Laurette Friis´stemme), Victoria Williams og lignende. Du kan tjekke et par sange ud ved at følge linket og hvis du vil vide mere om baggrunden kan du gå ind på hendes hjemmeside www.jolieholland.com

tirsdag den 11. april 2006


R�d okker Posted by Picasa

Okker

Lige nu går noget af min tid med at læse om farver. En letlæselig bog som Victoria Finlays "Color" pirrer min nysgerrighed og tilfredsstiller samtidig min trang til rejselitteratur. Victoria Finlay er journalist og hendes fascination af farver har bragt hende verden rundt. Afsnittet om okker bringer hende blandt andet til Siena og til Australien. I Australien forsøger hun at nå ind til hemmeligheden bag okkers hellige kraft hos det oprindelige australske folk, aboriginal.
Okker består af kisel og ler og tager farve efter graden af jernoxid. Der findes fire forskellige: nemlig rød, gul, lilla og brun (også kaldet umbra, den brune okker får sin mørke farve gennem et højt indhold af mangan). Den kan bruges som den er eller brændes. Ved sidstnævnte opstår bland andet den kendte Brændt Sienna, som er brændt okker fra Sienna. Den røde ubrændte okker blev anvendt som læbestift i for eksempel det gamle Ægypten, ligesom hulemalerne anvendte okker til deres malerier.
Okker findes mange steder i verden.
Den bedste internetside om okker jeg hidtil har kunnet finde kommer frem, hvis du klikker på linket.
"DET ER TUSIND GANGE BEDRE IKKE AT VIDE ET KUK OM "KUNST, END AT HAVE DEN HALV-VIDEN, DER LEDER IND I SNOBBERIET" E.H.GOMBRICH