Klæbehjerne ønskes

Ind i mellem ville det være rigtig rart at have klæbehjerne. Det meste af aftenen har jeg gået med en kunstner i baghovedet, hvis navn bare ikke vil dukke op. Jeg så hendes værk på Tate Britain for lidt over et år siden og det er det jeg har gået og tænkt på. Måske har jeg også skrevet kunstnerens navn op, men hvor har jeg så lagt sedlen?


Anya Gallacio Makes my heart melt

Værket bestod af en pyramideformet stabel af appelsiner. Ideen var, at skulpturen konstant var under forandring. Da jeg så den, var det duften, der kom før synet - en uge efter har den nok været mere kvalm, da appelsinerne var meget bløde, da jeg så skulpturen. Publikum blev også opfordret til at være med til at forme værket ved at tage en appelsin med hjem. Det var derfor jeg kom til at tænke på den. Et interaktivt værk. Og alt dette blot fordi, jeg lige for øjeblikket beskæftiger mig en del med web 2.0 og al den interaktivitet, der ligger i det med blogs, wikis, sociale netværk og så videre.
Nå, men måske var kunstneren Anya Gallacio. Det er det nærmeste jeg kommer jeg i dag.