Claude Lantier i Emile Zolas "L'œuvre", 1886
Cezanne 1899
Hovedfiguren i Zolas roman foretrækker en stabel kålhoveder fremfor de modeller der stilles til rådighed på akademiet.
Jeg har aldrig læst bogen, men stødte på den, da jeg for et øjeblik siden lå på sofaen og læste Linda Nochlins "Realism".
Som bogens titel antyder handler den om den periode i kunsthistorien som har fået etiketten realisme.
Uden at kende Zolas forlæg tænkte jeg straks på Cezanne. Det viser sig da også, at Cezanne er inspirationen til Claude Lantier.
Manet 1880
En anden af realismens frontkæmpere var Manet.
For realisterne var det nutidige fanget i øjeblikket essentielt. Derfor spillede det hverdagslige også en stor rolle. Væk skulle de heroiske historiemalerier, men det tog som bekendt en tid inden det kom såvidt som at være et accepteret kunstsyn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar