Gensyn med Caillebotte

Udstillingen med værker af Gustave Caillebotte, som tidligere på året blev vist på Ordrupgaard, er nu rykket videre til Brooklyn Museum. Det er der kommet denne lille video ud af, hvor kurator Judith F. Dolkart fortæller om sine tre yndlingsværker.



Den udfordring tager jeg også gerne op.

Min absolutte favorit er Frokosten


1876. Privat eje.

Intimiteten var det, der først fangede mig. Maleriet inviterer beskueren indenfor til at deltage i måltidet som en god gammel ven. Ved at sammenligne det med P.S. Krøyers Ved Frokosten (1893), træder den væsentlige forskel frem, at personerne hos Caillebotte ikke stiller sig an. De poserer ikke som i Krøyers maleri. Hos Krøyer står vi udenfor og betragter, spærret udenfor af Krøyers ryg og højre arm. Caillebotte inviterer os til at sætte os for bordenden og personerne fortsætter uanfægtet deres måltid.
Beherskelsen af lys og mørke var det næste jeg lagde mærke til. Den mørke stue, hvor lyset slipper ind gennem de høje vinduer og skaber refleksioner på bordet. Den mørke bordplade med krystallerne.

Min næste favorit, som jeg deler med Judith F. Dolkart, er Gulvafhøvlerne


1876. Privat eje.

Det er igen intimiteten og personernes fuldstændige uberørthed af at blive betragtet, der fanger mig. Caillebottes ærinde er ikke at vise arbejdernes armod, som Erik Henningsen gjorde det, men alligevel er det et usædvanligt motiv for tiden. To gulvafhøvlere optaget af deres arbejde. De forskellige stribers dybde og farve skaber rytme og dynamik i maleriet og igen skaber lyset gennem vinduerne refleksioner. Og, det er disse refleksioner som skaber balance i maleriet, som ellers ville tippe over mod de to mænd.

Min tredie favorit er Roere


1877. Privat eje.

Caillebotte eksperimenterede med perspektivet og malede fra mange usædvanlige vinkler. Dette maleri er et af dem, som overrasker ved at have et udsigtpunkt ovenfra. Den helt tætte beskæring gør maleriet intenst. De to diagonale årer og den spidse stævn skaber balance i maleriet. Der er samtidig en fornemmelse af fremdrift. Vandets refleksion, det varme lys, stråhattene og de bare arme fortæller om en dejlig sommerdag på vandet. og, så er jeg speciel glad for piben, der stikker ud under stråhatten. Den er med til at fuldende kompositionen, men den viser også, at der er liv under hatten.

Det har ikke været nemt at vælge tre favoritter, men dette er mit bedste bud. Udvalget er helt og holdent subjektivt og vækker en nysgerrighed efter at høre, hvilke favoritter andre har.